MyDefence lander afgørende millionkontrakt med det australske forsvar
1.5.2026 08:00:00 CEST | Lange PR | Pressemeddelelse
MyDefence og HighCom er udvalgt af det australske forsvarsministerium til at levere en counter-drone-kapacitet til en værdi af 45 mio. DKK, med levering planlagt frem mod juni 2026.

MyDefence har netop offentliggjort, at selskabet i partnerskab med HighCom Limited (ASX: HCL) og dets datterselskab HighCom Technology har vundet en kontrakt inden for Counter Small Uncrewed Aerial Systems (C-UAS) til det australske forsvar, Australian Department of Defence.
Kontrakten har en værdi af 45 mio. DKK og er en del af et evalueringsprogram i det australske forsvar. Aftalen markerer et væsentligt skridt i udrulningen af operative counter-drone-kapaciteter i Australien og et væsentligt gennembrud på netop dette marked for MyDefence.
I henhold til aftalen skal MyDefence levere avanceret C-UAS-teknologi, mens HighCom Technology er ansvarlig for levering og support.
Styrker positionen i Australien og Indo-Pacific
Med kontrakten vil MyDefence accelerere sit strategiske fokus på Australien og Indo-Pacific-regionen som helhed. Selskabet har en strategi om at styrke sin lokale tilstedeværelse gennem et tættere samarbejde med HighCom og deres slutbrugere og derudover opbygge en lokal supportkapacitet samt investere i markedet i takt med de operationelle behov hos det australske forsvar og regionale forsvarsstyrker.
Australien udgør et strategisk vigtigt marked for MyDefence med betydeligt langsigtet potentiale drevet af en fortsat modernisering af forsvaret og den hastige udvikling i dronebaserede trusler. Samtidig bidrager indsatsen til opbygning af en australsk industrikapacitet og skabelse af specialiserede arbejdspladser på området.
- Droner ændrer grundlæggende moderne krigsførelse, som vi ser det i både Ukraine og Mellemøsten, hvor kontrollen over luftrummet i stigende grad er udfordret. De væbnede styrker tilpasser sig hurtigt, og counter-UAS-kapaciteter er blevet helt og aldeles missionskritiske, siger Dan Hermansen, CEO i MyDefence.
- Ordren til det australske forsvar bekræfter både vores performance og operationelle relevans efter en omfattende test- og evalueringsproces. Kontrakten er ikke blot en vigtig leverance – den er et strategisk skridt i vores langsigtede engagement i Australien og hele regionen, tilføjer Dan Hermansen.
Bede Galvin, fungerende direktør i HighCom Technology, tilføjer:
- Kontrakten markerer en vigtig milepæl for HighCom Technology og understreger vores rolle som betroet samarbejdspartner for det australske forsvar. Vi er naturligvis meget tilfredse med at kunne understøtte det australske forsvar med gennemprøvede og operationelt relevante løsninger og ser frem til det videre samarbejde med det australske forsvar sammen med MyDefence.
Leveringen af systemerne forventes afsluttet inden udgangen af juni 2026.
Om MyDefence
MyDefence udvikler counter-drone-teknologi baseret på avanceret radiofrekvens-ekspertise. Selskabets løsninger muliggør tidlig og pålidelig detektion af dronetrusler under reelle operationelle forhold og anvendes af forsvars- og sikkerhedskunder globalt. Læs mere på www.mydefence.com
For yderligere information, kontakt:
Tina Buhelt
Head of Branding and Marketing
Mail: tib@mydefence.com
Telefon: +45 23 96 26 16
Pressekontakt:
Jacob Lange
Lange PR
Mail: jacob@langepr.dk
Telefon: +45 20 76 30 20
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Lange PR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lange PR
Specialister i 3D-print gik efter ny løve - og fik hende10.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det var ikke pengene, men erfaringen, som LAB3D jagtede i dette års sidste afsnit af Løvens Hule. De to unge stiftere gik efter at få Louise Herping Ellegaard med ombord i deres virksomhed, der 3D-printer produkter og netop har lanceret en banebrydende pakkeløsning til landets skoler. Investeringen på 300.000 kroner fra Louise Herping Ellegaard skal blandt andet hjælpe LAB3D med at skalere udlejningen af 3D-printere og -software til skolerne.
Bakteriedræbende sengetøj høster tre x Løve-guld3.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Generelt vasker vi danskere vores sengetøj alt for sjældent. Og efter bare syv dages brug uden vask stiger antallet af bakterier i sengetøjet til 17.000 gange den mængde, der er på et toiletsæde. Derfor har aarhusianske DAWN udviklet en serie af sengetøj i økologisk bomuld med den særlige egenskab, at det aktivt dræber 99,9 procent af alle bakterier. Dermed mindskes behovet for de dyre maskinvaske, og det kunne de to løver Jesper Buch og Christian Arnstedt sammen med special guest-løve Tommy Ahlers ikke stå for.
Århusiansk rejsebureau for håndværkere vil bygge ny tradition for sabbatår24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er næsten kutyme, at gymnasieelever efter endt studie og national fejring takker ja til et af de utallige tilbud om en dannelsesrejse til alverdens eksotiske egne. På erhvervsskolerne er der til gengæld hverken hue eller nationale overskrifter, når tusindvis af tømrere, smede og murere hvert år står med svendebrevet i hånden. Ligeledes er håndværkernes primære tilbud om et udlandsophold ofte en kold skurvogn i Norge eller Grønland – inkl. 70 timers arbejdsuge. Det vil et rejsebureau for håndværkere gøre op med. Og efter en stor investering på 800.000 kroner i Løvens Hule står ScandiMate nu godt rustet til at indfri ambitionerne om at hjælpe landets håndværkere ud i verden, hvor det vel at mærke er oplevelserne og ikke indersiden af en ellers eksotisk arbejdsplads, der er i centrum.
Intelligent dansk drik rejser kloge penge i Løvens Hule24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tankstationer og supermarkeder bugner af drikke med såkaldt sundhedsfremmende egenskaber, og derudover propper vi danskere os med alt lige fra slik til kaffe og energibarer for at øge vores produktivitet. Faktum er blot, at ingen af produkterne reelt gør noget godt for kroppen og primært får blodsukkeret og koncentrationsevnen til at opføre sig som en yoyo. Det har århusianske Clutch Nutrition sat sig for at ændre med en nyudviklet plantebaseret drik, som virksomheden betegner som intet mindre end verdens sundeste. Det fik i aftenens udgave af Løvens Hule Christian Arnstedt og Jacob Risgaard til at investere 800.000 kroner i det, der gerne skal blive til verdens førende funktionelle drik.
Eventyrligt univers leger sig til løvekapital17.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn kopierer som bekendt de voksne, og derfor er der flere og flere små poder, der bruger alt for meget tid foran skærmen eller mobiltelefonen. Derfor vil stifter af Eventyrakademiet Anna Hasselby gøre sit til, at minderne fra barndommen ikke opstår med en masse elektronik i hånden. I stedet har hun skabt mysterier, familiegåder og agentspil, som børn og voksne sammen kan lege med i weekender, ferier og til fødselsdage. Det kunne den legesyge løve Jacob Risgaard ikke stå for, og derfor købte han i seneste udgave af Løvens Hule 15 procent af Kastrup-virksomheden Eventyrakademiet.