Andelskassen Sundhed ansætter erhvervskundechef med solidt kendskab til sundhedssektoren
1.5.2026 08:18:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Jane Moesgaard Kristoffersen er startet som erhvervskundechef i Andelskassen Sundhed. Hun kommer med stor indsigt i og erfaring med rådgivning af den private sundhedssektor. Omdrejningspunktet i Janes arbejde er, at gode relationer skaber værdi.

For Jane Moesgaard Kristoffersen er god rådgivning tæt knyttet til relationer og et indgående kendskab til sundhedsbranchen. Hun arbejder ud fra en klar overbevisning om, at god rådgivning kræver forståelse for klinikejernes hverdag, drivkraft og ønsker for fremtiden.
Jane kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver i Vestjysk Bank, hvor hun har arbejdet de sidste knap 19 år. For omkring seks år siden blev hun en del af deres sundhedsafdeling og har siden arbejdet målrettet med dyrlæger og fysioterapeuter.
Gennem årene har hun opbygget et indgående kendskab til sundhedssektoren og et stærkt netværk. Jane ved derfor, at det er en sektor præget af et stærkt engagement og et stort fokus på relationer.
”Netop fordi jeg arbejder målrettet med den private sundhedssektor, har jeg opbygget en stor indsigt og et stærkt netværk. Både dyrlæge- og fysioterapeutbranchen har et stort hjerte og et stærkt lokalt engagement, og de vil gerne opbygge gode og tillidsfulde relationer. Når jeg lærer klinikejerne at kende som hele mennesker og forstår deres hverdag, kan jeg spørge om ting, de ikke nødvendigvis forventer fra en bankrådgiver, og det er dér, den gode sparring opstår,” siger Jane.
Et fælles værdisæt med Andelskassen
Med skiftet til Andelskassen bliver Jane en del af det nyetablerede landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed, der åbner 1. maj. Holdet består foruden Jane af centerdirektør Mette Kjær Ostersen, erhvervschef Anita Gohr Andersen, kundemedarbejder – Erhverv Lars Flansmose og erhvervsrådgiver Kirsten Nørmark, som alle tidligere har arbejdet tæt sammen. Det er et skifte, Jane har truffet med afsæt i fælles værdier og ønsket om nærværende rådgivning.
”Andelskassen har værdier, der matcher mine egne. Det er tydeligt, at det er en bank, der virkelig vil sundhedssektoren, og det betyder meget både for kunderne og mig, at der er tid til relationerne, nærhed i rådgivningen og korte beslutningsveje,” siger Jane.
Jane bor i Ringkøbing med sin mand og deres tre børn på 10, 7 og 4 år. Familien er aktiv og bruger blandt andet fritiden på fodbold, crossfit og løb, og så kan de godt lide at tage på rejser og opleve verden.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 202621.5.2026 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

