Ny erhvervschef: ”Et godt kendskab til klinikkernes hverdag er afgørende for min rådgivning”
1.5.2026 08:10:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Når Andelskassen Sundhed åbner 1. maj tiltræder Anita Gohr Andersen som erhvervschef. Hun kommer med 20 års erfaring fra bankverdenen og et indgående branchekendskab til den private sundhedssektor. Relationer, nærhed og strategisk sparring har altid været omdrejningspunktet i hendes rådgivning.

De sidste 20 år har Anita Gohr Andersen arbejdet i Vestjysk Bank. Her har hun siden 2012 arbejdet med kunder inden for den private sundhedssektor. Det har givet hende et indgående kendskab til branchen, særligt inden for fysioterapi og tandlægeområdet, hvor hun har været klinikejeres økonomiske sparringspartner inden for alt fra drift, udvikling og strategiske valg.
Som erhvervschef tager Anita altid udgangspunkt i hverdagen i klinikken, og dermed den hverdag hendes kunder står i.
”Jeg vil helst holde møde ude i klinikkerne, hvor jeg kan se, hvordan forretningen drives i praksis. Det giver en helt anden forståelse, når man sidder midt i hverdagen og taler om de valg, kunderne står overfor,” siger hun.
Det er netop Anitas brede erfaring og store indsigt i branchen, som skaber værdi i rådgivningen. Her fylder strategi og sparring mindst lige så meget som tal og bankprodukter.
”Jeg er ekstremt praktisk anlagt, og kunderne siger tit, at de føler, at de får flere rådgivere i én. Vi kan tale om alt fra tilbygninger og indretning til drift og udvikling. På den måde kan jeg være med til at sætte tankerne i gang, siger Anita og fortsætter
”Selvfølgelig taler vi økonomi, men det fylder ikke det hele. Jeg stiller ofte spørgsmål, kunderne ikke forventer – netop fordi jeg kender branchen så godt.”
Med skiftet til Andelskassen bliver Anita en del af bankens nye landsdækkende rådgivningscenter inden for sundhed sammen med centerdirektør Mette Kjær Ostersen, erhvervskundechef Jane Moesgaard Kristoffersen, kundemedarbejder – Erhverv Lars Flansmose og erhvervsrådgiver Kirsten Nørmark. Et skifte, der er drevet af værdier, kultur og ønsket om korte beslutningsveje.
“Jeg vil være et sted, hvor kommandovejen er kort, og hvor værdierne bliver omsat til handling. Det har jeg fundet i Andelskassen, som samtidig er en bank i vækst og med en klar strategi frem mod 2030. At jeg så samtidig får muligheden at bygge noget op fra start med gode kolleger, jeg kender fra tidligere – det glæder jeg glæder mig helt vildt til, og jeg tror på, at det kommer til at gå stærkt” siger Anita.
Privat bor Anita i Velling sammen med sin mand og deres tre børn. Manden er selvstændig landmand, og hun har i alle årene været tæt på driften af virksomheden, hvilket har givet hende et indgående kendskab til livet som selvstændig.
”Jeg kender livet som selvstændig indefra. Ansvar, beslutninger og hverdagen med op- og nedture. Det gør, at jeg møder kunderne med reel forståelse for deres situation, og at de får en nærværende og relevant rådgivning,” slutter Anita af.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 202621.5.2026 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

