Erfaren erhvervsrådgiver styrker Andelskassen Sundhed
1.5.2026 08:18:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider og åbner det landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed 1. maj. Her er Kirsten Nørmark ansat som erhvervsrådgiver, hvor hun sammen med resten af teamet skal sikre nærværende og branchespecifik rådgivning til klinikejere i den private sundhedssektor.

Kirsten Nørmark har arbejdet med erhvervskunder gennem sin næsten 40-årige bankkarriere i Vestjysk Bank. De seneste år var hun en del af bankens storkundeafdeling i Herning med primært fokus på sundhedssektoren. Som erhvervsrådgiver arbejder Kirsten med sagsbehandling og administrative rådgiveropgaver, og hendes mangeårige erfaring giver hende en stor fordel i den daglige dialog med kunderne.
”Jeg har løbende kontakt med kunderne og kender dem rigtig godt. Det betyder også, at jeg på hver enkelt sag kan bidrage der, hvor det giver mest værdi – både for kunderne og kollegerne – uanset om det er sagsbehandling omkring lån og kreditter eller sparring om drift, nye tiltag osv.,” fortæller hun.
For Kirsten er det tydeligt, at sundhedsfaglige kunder sætter stor pris på nærhed og gode relationer og på at blive mødt af rådgivere, der forstår deres fag og hverdag.
”Ejerledere i sundhedssektoren er drevet af deres fag og har et stort engagement. De vil have en bankrådgiver, der lytter, går i dialog og kan sparre med dem om økonomi, drift og strategiske beslutninger. Og her gør en god relation og indsigt i deres fagområde en stor forskel,” siger Kirsten.
Kirsten beskriver sig selv som en holdspiller, hvor det vigtigste ikke er, hvem der scorer målene, men at holdet lykkes. Med skiftet til Andelskassen Sundhed bliver Kirsten en del af et hold, hun tidligere har arbejdet tæt sammen med. Samtidig var det vigtigt for hende at skifte til en bank med korte beslutningsveje og værdier, der stemmer overens med hendes egne.
”Jeg kan godt lide, at vi i Andelskassen arbejder ud fra, at gode relationer skaber værdi. Her er fokus på mennesket bag virksomheden, og at løsningerne skal passe til den enkelte kunde,” siger hun og fortsætter
”Samtidig glæder jeg mig over at fortsætte med at arbejde sammen med gode kolleger. Vi er et hold, der tænker helhedsorienteret. Vi giver lidt ekstra, hjælper hinanden og løser tingene sammen og i tæt samspil med kunderne. For mig er det ikke vigtigt, hvem der scorer målene, men at vi vinder som hold.”
Andelskassen Sundhed består foruden Kirsten af centerdirektør Mette Kjær Ostersen, erhvervschef Anita Gohr Andersen, erhvervskundechef Jane Moesgaard Kristoffersen og kundemedarbejder – Erhverv Lars Flansmose.
Privat bor Kirsten i Skjern, hvor hun er født og opvokset. Sammen med sin mand har hun to voksne børn på 23 og 20 år og er et familiemenneske, der holder af gåture i naturen tæt på åen og fjorden.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 202621.5.2026 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

