Molslaboratoriet vokser markant
1.5.2026 05:45:00 CEST | Hempel Fonden | Pressemeddelelse
Hempel Fonden udvider nu arealet på Molslaboratoriet gennem opkøb af jord fra flere naboer. Arealet hvor dyrene i dag græsser bliver ca. 30 procent større med udvidelsen.

Fremover vil området, hvor kvæg og heste græsser, blive ca. 40 hektar større. Det svarer til ca. 55 fodboldbaner. Området var tidligere 120 hektar og vil fremover udgøre ca. 160 hektar. Molslaboratoriets samlede område bliver dermed knap 190 hektar stort.
Det tilkøbte areal har stor naturmæssig værdi, da det udgør store dele af Mølleåen samt ”Kildeslugten”, hvor flere kilder udspringer fra. Kildeslugten er en grøn slugt med rindende kildevand, omgivet af stejle skråninger og frodig vegetation. Herudover udgør det tilkøbte areal et stort frodigt engareal, der fremover vil blive græsset.
”Vores vision med overtagelsen af Molslaboratoriet er at styrke det. Både indholdsmæssigt og arealmæssigt. Vi er derfor stolte af, at de sidste aftaler netop er faldet på plads, og at vi dermed allerede nu kan udvide Molslaboratoriet markant – og så endda med et areal, der har så store naturværdier, som tilføjer endnu mere variation til Molslaboratoriet. Vi glæder os til at se masser af studerende, forskere og øvrige besøgende på området fremover”, siger Anders Holm, der er CEO i Hempel Fonden, som ejer og driver Vildmarken.
Fakta
- Molslaboratoriet udgør i dag 147 hektar, hvoraf 120 hektar indgår i det område, hvor dyrene græsser. Fremover vil arealet til dyrene udvides med ca. 40 hektar.
- Udvidelsen består af køb af arealer fra tre naboer på i alt ca. 38,5 hektar samt en udvidelse af arealet på 3,7 hektar fra et mageskifte, der også bliver tilgængeligt for de græssende dyr. På kortet kan de forskellige områder ses.
- De tilkøbte arealer overtages 1. maj 2026 og vil blive inkluderet i det indhegnede område, når det er praktisk muligt.
Om Vildmarken
I Vildmarken arbejdes der for at etablere noget af Danmarks vigtigste nye natur og skabe en platform for ny viden, udvikling af best practice samt formidling om naturgenopretning.
Det er Hempel Fonden, der driver initiativet og ejer tre nye vildmarker i Danmark samt Molslaboratoriet.
Vildmarkens målsætning er at samle forskere, studerende og praktikere for at finde svar på, hvordan vi får mest mulig biodiversitet for pengene, når vi omlægger blandt andet landbrug til vild natur.
Initiativet skal dermed understøtte den udvikling, der i Danmark er igangsat med Den Grønne Trepartsaftale, samt finde veje til, hvordan Danmark kan opfylde internationale og forpligtende aftaler for biodiversitet i regi af EU og FN.
Om Hempel Fonden
Hempel Fonden er en erhvervsdrivende fond, der er etableret i 1948 i Danmark.
Fonden er majoritetsejer af Hempel Koncernen og udøver filantropisk arbejde i Danmark og internationalt inden for både biodiversitet, uddannelse og sociale initiativer.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Weinholt-LudvigsenKommunikationschefHempel Fonden
Tlf:+45 20 86 20 99cew@hempel.comBilleder







Links
Følg pressemeddelelser fra Hempel Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hempel Fonden
Ny ejer overtager Molslaboratoriet og styrker fokus på dyrevelfærd15.4.2026 06:48:12 CEST | Pressemeddelelse
I dag overtager Hempel Fonden Molslaboratoriet som en del af fondens arbejde med at understøtte mere biodiversitet i Danmark.
Hempel Fonden køber Molslaboratoriet, Asnæs-halvøen og Nørholm Gods for at etablere en samlet hub for naturgenopretning i Danmark10.12.2025 13:35:15 CET | Pressemeddelelse
Hempel Fonden ejer og driver i dag allerede Saksfjed Vildmark, og med købet af Molslaboratoriet, Asnæs-halvøen og Nørholm Gods etableres Vildmarken – et initiativ, der skal fungere som en hub for naturgenopretning. Vildmarken skal samle forskere, studerende og praktikere for at finde svar på, hvordan vi får mest mulig biodiversitet for pengene, når vi omlægger blandt andet landbrug til vild natur.
Tauros-oksen kommer til Danmark for at øge biodiversiteten20.8.2025 09:26:36 CEST | Pressemeddelelse
Tauros-oksen, som er en urokse-lignende kæmpeokse, kommer for første gang til Danmark. Den skal udfylde den rolle, som den oprindelige urokse havde i naturen, før den uddøde.
Sisse Fjelsted Rasmussen joining the Hempel Foundation Board of Trustees1.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hempel Foundation is pleased to announce that Sisse Fjelsted Rasmussen will join the Board of Trustees at the Hempel Foundation as of 2 May 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum