Interesse skal blive til tilslutning for at fjernvarmen kan realiseres
1.5.2026 06:00:00 CEST | Fors A/S | Pressemeddelelse
Fors gør status på fjernvarmeprojektet i Holbæk by. Interessen for projektet er mærkbar og stigende, men slår på nuværende tidspunkt ikke igennem på tilslutningsprocenten. Høj lokal tilslutning er stadig en forudsætning for at gennemføre projektet, understreger Fors.

Holbæk Kommune og Fors gør status på fjernvarmeprojektet i Holbæk by, der lige nu fokuserer på etape 1. Interessen for og nysgerrigheden på fjernvarmen er stigende, måske som følge af en omskiftelig verden, der i høj grad påvirker energimarkedet. Og det er bestemt positivt, at mange sætter sig ind i projektet, bemærker fjernvarmechef i Fors Jens Ole Pihl-Andersen:
”Vi har holdt nogle meget velbesøgte informationsmøder og varmecaféer, hvor vi har præsenteret projektet og svaret på mange spørgsmål. Samtidig kan vi se på vores data, at folk i høj grad orienterer sig i det materiale, vi har gjort tilgængeligt på vores hjemmeside. Det er meget positivt for os at se. Vores vigtigste opgave er at give klar og tilstrækkelig information om projektet og fjernvarme, så borgerne i Holbæk by kan tage stilling på et oplyst grundlag.”
Det er dog vigtigt at have for øje, at interesse ikke i sig selv kan bære fjernvarmeprojektet videre. Der er brug for reelle tilmeldinger, hvis fjernvarmen skal rulles ud.
”Lokal forankring i form af en høj tilslutningsprocent er fortsat en nødvendighed for at sikre en stabil økonomi i projektet. Vi oplever en mærkbar og stigende interesse for fjernvarmen, men det er endnu ikke noget, vi kan se på tilslutningsprocenten. Vi har konstruktiv dialog med flere af de store varmeforbrugere, der udgør størstedelen af projektets første etape, men interesse skal veksles til handling, hvis vi skal kunne gennemføre projektet,” understreger Jens Ole Pihl-Andersen.
Det er Holbæk Kommune, der som myndighed skal træffe beslutning om fjernvarmeprojektets fremtid.
”Fjernvarme er en vigtig del af den grønne omstilling i Holbæk, og vi har lige nu en særlig mulighed for at omlægge vores varmeforsyning. Ikke mindst når vi også ser på, hvor påvirkelige gas- og oliepriserne er af, hvad der foregår ude i verden. Hvis vi investerer i fjernvarme, investerer vi i en grønnere og mere stabil energiforsyning. Fjernvarme er et fælles projekt, og det kræver, at tilstrækkeligt mange vælger at være med, så vi har et stærkt fundament for at realisere projektet. Sådan ser det dog ikke ud i øjeblikket, men jeg håber bestemt, at vi kan nå i mål med etape 1 og starte udrulningen af fjernvarme i Holbæk by,” siger Jarl Falk Sabroe (A), formand for Klima-, Miljø- og Naturudvalget i Holbæk Kommune.
Kommunalbestyrelsen skal behandle sagen på sit møde den 17. juni 2026, hvor politikerne skal tage stilling til rammerne for det videre arbejde med fjernvarmeprojektet hos Fors.
Der er fortsat åbent for tilmelding for både private grundejere og virksomheder beliggende i projektets første etape.
Kontakter
Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation
Tlf:51841446mrh@fors.dkHolbæk Kommune
Pressetelefon modtager ikke SMS
Billeder

Links
Om Fors A/S
Hos Fors A/S når vi hver dag ca. 200.000 kunder med effektive løsninger inden for vand, spildevand, affald og fjernvarme i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Vi er godt 220 medarbejdere, der yder den daglige indsats, hvor kundekontakt i øjenhøjde, forsyningssikkerhed og grøn omstilling er grundpillerne.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Ny affaldsordning giver bedre plads til plast i Holbæk Kommune6.3.2026 12:20:36 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kommer der ny affaldsindsamlingsordning i Holbæk Kommune. Den nye ordning medfører blandt andet, at plast & mad- og drikkekartoner får sin egen beholder, og at storskrald indsamles fire gange om året.
Ingen grund til bekymring om nitrat i drikkevand fra Fors25.2.2026 12:52:22 CET | Pressemeddelelse
Der er for tiden rettet opmærksomhed mod nitrat som en trussel mod det rene drikkevand. Der er dog ingen grund til bekymring i forhold til drikkevand leveret af Fors, hvor nitratværdierne ligger under den foreslåede nye grænseværdi.
Fors stiller skarpt på madspild12.2.2026 11:03:35 CET | Pressemeddelelse
Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to.
Nu kan du tilmelde dig fjernvarmen i Holbæk by11.2.2026 13:17:43 CET | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at tilmelde sig fjernvarmen som bolig- eller virksomhedsejer i projektets første etape. Samtidig inviterer Fors til informationsmøde i begyndelsen af marts.
Fjernvarmen kommer ikke til Svinninge og Tølløse/Gl. Tølløse i denne omgang5.1.2026 14:52:19 CET | Pressemeddelelse
Tilslutningen til fjernvarmen i de to byer endte desværre langt fra de 70 procent, som var nødvendige for at gå videre med fjernvarmeprojekterne, da fristen for tilmelding blev nået 31. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum