Kolding skal blomstre og glimte af sølv
30.4.2026 16:28:21 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Designer Anne Mette Bjerre Hansen fra Kolding har designet bymidtens nye sommerudsmykning

Foråret er over os, og inden længe vil en ny slags blomster komme til at sætte deres præg på de mest centrale gader i Kolding bymidte. De er skabt i metal og har sølvblank overflade.
By- og Fællesforvaltningen er nemlig klar med en ny sommerudsmykning, som er blevet til på baggrund af midler doneret af City Kolding i forbindelse med foreningens opløsning i 2025.
- Vi er taknemmelige for, at City Kolding har valgt at donere deres sidste midler til udsmykning af byen. Det var en betingelse, at vi brugte pengene til udvikling af elementer, som kan bruges igen år efter år. Det ligger fuldstændig i tråd med kommunens fokus på bæredygtighed. Udsmykningen er med til at understrege Kolding bymidtes store kvaliteter, pointerer kulturudvalgsformand Merete Due Paarup.
De giver en wauw-effekt
City Koldings tidligere bestyrelse er tilfreds med, at midlerne fra foreningen kommer hele bymidten til gavn i form af en sommerudsmykning.
- Jeg er rigtig glad for resultatet af designet, og jeg synes klart, at der er grobund for en etape to, så antallet af værker vokser år efter år. På den måde kan man komme til at opnå en wauw-effekt i Kolding bymidte, fastslår Søren Harresø, der var den sidste formand for City Kolding.
En by, der blomstrer
By- og Fællesforvaltningen bad den lokale designer Anne Mette Bjerre Hansen, der har Amoode tøjbutik i Kolding, om at designe den nye sommerudsmykning. Hun er uddannet designer fra Designskolen Kolding og bor og arbejder i Kolding, så hun kender byen rigtig godt.
- Jeg har skabt et sæt blomster, som er designet, så de spiller sammen med lyset og vil kaste skygger alt efter, hvordan solen står på himlen. Samtidig understøtter de Koldings historie, fordi de refererer til byens berømte sølvsmed Holger Kyster, forklarer Anne Mette Bjerre Hansen.
Hun fortæller, at hun har arbejdet i organiske former og har valgt blomsten som tema.
- Jeg synes på mange måder, vi er en by, der blomstrer. Vi er inde i en positiv udvikling, og det må sommerudsmykningen gerne vise, pointerer Anne Mette Bjerre Hansen.
Hun har skabt blomsterne i to varianter. En til de smalle gader og en til de bredere. I de brede gader vil der blive ophængt syv mindre blomster på række, så de kommer til at hænge som blomsterranker.
I de smalle gader vil der blive ophængt én blomst ad gangen – den store variant – hvor der er en pære i midten, så blomsten også kan give lys til gaderne i de mørke timer.
Den nye sommerudsmykning skal hænge i Østergade, Helligkorsgade, Jernbanegade og den nordlige del af Søndergade cirka fra maj til september.
Om Holger Kyster
Holger Kyster havde sit værksted i Kolding i første halvdel af 1900-tallet. Værkstedet lå Adelgade 8, og her skabte han nogle af tidens mest spektakulære sølvgenstande i tæt samarbejde med formgiverne Thorvald Bindesbøll og Svend Hammershøi.
Samarbejdet blev en del af det gennembrud, der gjorde dansk sølvkunst kendt.
Museum Kolding har en udstilling, Kyster & Sølvet, der viser historien om dansk sølv skabt i Kolding.
Kontakter
Merete Due PaarupKulturudvalgsformand
Tlf:30 60 10 01merpa@kolding.dkAnne Mette Bjerre HansenDesigner
Tlf:22 60 10 90hello@amoode.dkBilleder
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding Kommune vil spørge modtagere af madservice om deres tilfredshed14.8.2026 08:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Senior- og Sundhedsudvalget vil have et bedre indblik i, hvordan borgere i eget hjem oplever den mad, de får leveret. Derfor vil kommunen gennemføre tilfredshedsundersøgelse blandt alle borgere, der modtager kommunal madservice i eget hjem.
Kolding bliver værtsby for finalerne i Netto Skolepokalen 202713.8.2026 15:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Årets største fodboldfest for skolebørn rykker til Kolding. I slutningen af april næste år danner Kolding Stadion rammen om to finalekampe og en festlig finaledag, der skal engagere lokale børn og unge i fodbold, bevægelse og fællesskab.
Esbjergvej spærres midlertidigt ved fiskesø12.8.2026 08:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Fra 20. august og en uge frem vil den trafikerede Esbjergvej være lukket for gennemkørsel vest for Hvilested Lystfiskersøer, mens der etableres en ny underføring af Truds Å.
Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse10.8.2026 10:22:40 CEST | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

