Stigende krav til cybersikkerhed får CURAit til at skifte gear og hente ny CEO
1.5.2026 10:00:00 CEST | CURAit A/S | Pressemeddelelse
Krav til cybersikkerhed og IT-drift stiger markant i danske virksomheder. Det får nu CURAit til at skifte gear og hente en ny CEO med erfaring i at skalere forretninger i komplekse markeder.
Den danske Managed Service Provider, CURAit A/S har ansat Mikkel Wakefield som ny CEO med tiltrædelse 1. maj 2026. Samtidig vil nuværende CEO og medejer, Martin Phillip Maleshyn, fremadrettet fokusere på produktudvikling, innovation og nye strategiske initiativer på tværs af virksomheden.
Ansættelsen sker som led i en strategisk tilpasning til et marked, hvor både kompleksitet, sikkerhedskrav og regulatoriske forhold – herunder NIS2 – stiller nye krav til virksomhedernes IT-partnere.
Marked i forandring kræver nyt fokus
Ifølge CURAit oplever virksomheden en stigende efterspørgsel på løsninger, der ikke blot sikrer stabil drift, men også understøtter virksomhedernes behov for sikkerhed, compliance og strategisk rådgivning.
“Vi ser et marked, hvor kravene til både sikkerhed og drift ændrer sig markant. Det stiller nye krav til os som leverandør og til vores evne til at skalere og udvikle forretningen. Med Mikkel får vi en CEO med erfaring i netop det,” udtaler ejerkredsen bestående af Christian, Ole og Martin.
CURAit har gennem de seneste år opbygget en solid forretning med mere end +45 medarbejdere og et stærkt fundament inden for IT-infrastruktur, cloud og Managed Services gennem servicekonceptet CURAmanaged.
Erfaren CEO skal skalere næste fase
Mikkel Wakefield kommer senest fra rollen som CEO i SaaS-virksomheden Mouseflow, hvor han har arbejdet med skalering, internationalisering og datadrevet forretningsudvikling.
Tidligere har han været CEO i Missionpharma samt haft globalt salgsansvar i Jørgen Kruuse A/S (Henry Schein). Gennem sin karriere har han skabt vækst gennem stærk kommerciel eksekvering kombineret med opbygning af organisationer, tydelig ledelse og en kultur med fokus på performance og samarbejde.
“CURAit har et stærkt udgangspunkt med dygtige medarbejdere og en solid position i markedet. Mit fokus bliver at skalere forretningen og samtidig styrke organisationen og kulturen, så vi kan tage en endnu stærkere position i markedet for Managed Services og IT-sikkerhed. Ambitionen er klar: Vi skal være blandt de mest attraktive og kompetente IT-partnere for virksomheder med stigende krav til drift og sikkerhed,” siger Mikkel Wakefield, CEO i CURAit.
Fokus på innovation og nye muligheder
Som en del af den strategiske udvikling vil Martin Phillip Maleshyn fremadrettet fokusere på at drive produktudvikling, innovation og nye forretningsmuligheder.
“Jeg ser meget frem til at kunne fokusere endnu mere på at udvikle vores produkter, styrke vores innovationskraft og arbejde med nye muligheder for CURAit. Samtidig glæder jeg mig til samarbejdet med Mikkel om at løfte virksomheden ind i næste fase,” siger Martin Phillip Maleshyn, medejer af CURAit.
Med den nye ledelsesstruktur ønsker CURAit at styrke både sin kommercielle eksekvering og sin innovationskraft i et marked, hvor kravene til IT-partnere er i hastig forandring.
For yderligere information, kontakt venligst:
Martin Phillip Maleshyn
Telefon: +45 8852 4900
E-mail: mm@curait.dk
Web: www.curait.dk
Mikkel Mørkedal Wakefield
Telefon: +45 2214 6000
E-mail: mmw@curait.dk
Web: www.curait.dk
Nøgleord
Links
Om CURAit
CURAit A/S er en dansk MSP (Managed Service Provider) stiftet i 2009, der leverer IT-løsninger på tværs af virksomheders samlede IT-infrastruktur – både hosted og on-premises. Med afdelinger i Albertslund og Kolding og mere end +45 medarbejdere fungerer CURAit som strategisk IT-partner for virksomheder på tværs af brancher.
CURAit hjælper sine kunder med driftssikre og fremtidssikrede IT-løsninger. Kerneforretningen omfatter blandt andet CURAmanaged, cloud-løsninger, infrastruktur og cybersikkerhed – herunder rådgivning om NIS2. Med en enkel og helhedsorienteret tilgang understøtter virksomheden kundernes behov for stabil drift, compliance og digital sikkerhed i en stadig mere kompleks hverdag.
Følg pressemeddelelser fra CURAit A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.