Sverige forbyder minkavl
30.4.2026 15:09:59 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed
Den svenske regering følger eksperters råd om forbud mod pelsavl, og slutter sig til dermed til et stigende antal europæiske lande, der gør det ulovligt, at avle dyr alene med det formål at producere pels.

Det svenske forbud kommer i kølvandet på den svenske ekspert-kommissions anbefaling om at forbyde pelsavl af en række årsager, først og fremmest etiske, dyrevelfærdsmæssige og miljømæssige.
Det svenske landbrugs- og fødevareministerium skriver på deres hjemmeside, at forbuddet skal træde i kraft i juli 2027, og vil blive indskrevet i den svenske dyrebeskyttelseslov..
“Det er en meget glædelig beslutning Sverige har taget, og Danmark burde have gjort det samme for lang tid siden, i stedet for at gøre det modsatte og tillade minkproduktionen at starte op igen,” siger Pernille Fraas Johnsen, landbrugsfaglig seniorkonsulent i World Animal Protection Danmark.
Både Etisk Råd og Dyreetisk Råd i Danmark samt EUs dyrevelfærdseksperter i EFSA, har allerede fastslået, at pelsavl strider mod god dyrevelfærd i det nuværende system.
EU vedtog sidste år, at klassificere mink som en invasiv art, men har ikke indført forbud mod pelsavl. Heller ikke selvom den forrige EU Kommission officielt har meddelt, at bure skal udfases i hele EUs landbrug. Det skete i forbindelse med borgerforslaget ‘End The Cage Age’, der er underskrevet af mere end en million EU-borgere.
Yderligere 1,6 millioner EU-borgere har siden skrevet under på et krav om forbud mod både pelsavl og import af pels via borgerinitiativet ‘Fur Free Europe’.
“Vi venter stadig på, at EU Kommissionen skal opfylde deres løfte om at afskaffe bure samt tage stilling til borgerinitiativet om totalt forbud mod pelsavl," siger Pernille Fraas Johnsen og fortsætter:
"Utallige fagfolk og eksperter er enige om, at rovdyr i bittesmå bure ganske enkelt ikke opfylder de grundlæggende krav til dyrenes natur og velbefindende, og Danmark er efterhånden medlem af en meget lille klub med færre end en håndfuld medlemmer, der stædigt insisterer på, at blive ved med at behandle små vilde rovdyr så dårligt som det er tilfældet. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt,” siger Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection Danmark.
Op mod 24 lande i Europa har forbudt pelsavl eller er i gang med en udfasning.
Kun tre lande fastholder stadig minkavl.
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder

Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Dyreorganisation slår alarm: Hvaler dør på stribe12.10.2026 15:56:34 CEST | Nyhed
På mindre end tre måneder er seks hvaler døde efter at være blevet flyttet fra den lukkede forlystelsespark Marineland i Canada til andre anlæg i USA og Spanien. World Animal Protection kritiserer, at delfiner, spækhuggere og hvidhvaler fortsat holdes i fangenskab og udnyttes som underholdning.
50.000 kræver handling: EU-penge skal ikke gå til opdræt af tyre til tyrefægtning29.9.2026 16:22:20 CEST | Pressemeddelelse
EU’s dyrevelfærdskommissær bør sætte en stopper for, at landbrugsstøtte kan gå til opdrættere af tyre til tyrefægtning og tyrefestivaler. Det mener dyreorganisationerne World Animal Protection Danmark og CAS International, der tirsdag afleverede over 50.000 underskrifter til medlem af Europa Parlamentet Niels Fuglsang.
Meget billigere at forbyde minkbure end at redde industrien bag23.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
EU kan spare milliarder ved at udfase pelsavl i stedet for at bruge offentlige penge på at holde liv i en industri, der aldrig kan give mink ordentlig dyrevelfærd. Det viser en ny økonomisk analyse, der offentliggøres i dag.
Fjer er blevet modebranchens nye pels – men dyrene betaler prisen22.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Luksusbrands som Dior, Louis Vuitton og Chanel er kunder hos verdens største producenter af strudsefjer, der også forsyner fast-fashion-giganten Shein, der er en af Danmarks mest populære web-butikker. Ny rapport dokumenterer alvorlige dyrevelfærdsproblemer i strudsefjerproduktionen.
Ny rapport: Skadelig nærkontakt med vilde dyr mest populært blandt hyppige SoMe-brugere14.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Ny rapport dokumenterer en omfattende udbredelse af videoer med skadelige nærkontakter mellem turister og vilde dyr. Samtidig viser undersøgelser en stærk sammenhæng mellem høj brug af sociale medier og interessen for at besøge attraktioner med tæt kontakt til vilde dyr. World Animal Protection er bekymret for tilbageslag i den voksende bevidsthed om dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum