HusCompagniet leverer gode resultater i vinterpåvirket 1. kvartal 2026 og bekræfter forventningerne
1.5.2026 08:01:05 CEST | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

HusCompagniet øgede omsætningen 25% til 791 mio. kr. i 1. kvartal 2026, drevet af alle segmenter efter eksekvering og et godt aktivitetsniveau i forlængelse af den solide salgsfremgang i de første tre kvartaler af 2025. Som forventet faldt bruttomarginen i 1. kvartal 2026, hvor den udgjorde 16,4% mod 19,5% i sammenligningsperioden. Den lavere margin på tværs af segmenterne var påvirket af de tre udfordrede B2B-projekter og i forretningen for enfamiliehuse yderligere af effekterne af den koldeste januar i 16 år i Danmark. EBITDA steg 9% til 18 mio. kr., svarende til en margin på 2,3% sammenlignet med 17 mio. kr. og 2,6% i 1. kvartal 2025. EBIT udgjorde 5 mio. kr., et fald fra 6 mio. kr. i sammenligningsperioden.
CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi skabte omsætningsvækst og indtjening i tråd med forventningerne efter fortsat eksekvering på vores solide ordrebeholdning. I forretningen for enfamiliehuse fortsatte den lavere tendens med færre salg i starten af 2026, mens der var bedring at spore imod slutningen af kvartalet og ind i april, hvor der antallet af leads og salg steg. I et miljø med lav sigtbarhed forbedrer vi løbende kundeoplevelsen for vores private husbyggere med nye tiltag og showrooms for at udnytte de muligheder, vi fortsat ser i et volatilt marked.”
Salget faldt i 1. kvartal 2026, hvor det var 44% lavere end sidste år og udgjorde 198 huse (enheder) som følge af fald primært inden for række- og træhuse i forhold til en sammenligningsperiode, som var positivt påvirket af store ordrer i de forretningsområder. Forbrugernes tilbageholdenhed påvirkede salget af enfamiliehuse, hvor udviklingen dog var positiv i marts og ind i april. Der blev leveret 182 huse (enheder), et fald på 7%, som afspejlede moderate stigninger i enfamilie- og træhuse og færre leveringer af rækkehuse. I sammenligningsperioden blev der solgt 356 huse (enheder) og leveret 195. Ultimo marts 2026 udgjorde ordrebeholdningen 2,1 mia. kr. på niveau med udgangen af marts 2025.
“Vi fortsatte med at eksekvere på den reviderede strategi for vores rækkehusforretning med et mål om at vende tilbage til kernen og levere forbedrede resultater og lønsomhed fremfor vækst, og det forventes at medføre lavere salg i 2026. Med den tilgang var vi tilfredse med at sælge vores fabrik i Esbjerg i april for at skærpe vores asset-light-profil, fokusere på vores kernekompetencer og levere huse af høj kvalitet i et sundt samarbejde med vores partnere,” siger Martin Ravn-Nielsen.
Den 10. april 2026 indgik HusCompagniet en ubetinget aftale om salg af elementfabrikken i Esbjerg til den nuværende leverandør Nordic Wood Industries for 55 mio. kr. (Enterprise Value) på kontant- og gældfri basis, jf. selskabsmeddelelse 8/2026. Baseret på foreløbige tal forventes transaktionen at reducere den nettorentebærende gæld med 56 mio. kr. i 2026 og medføre et regnskabsmæssigt tab på 68 mio. kr., der indregnes som særlige poster i 2. kvartal 2026. Parterne har indgået en treårig strategisk partnerskabsaftale om, at Nordic Wood Industries skal levere alle præfabrikerede træelementer og tagkassetter af træ til HusCompagniets aktiviteter i Danmark.
Udvalgte nøgletal for 1. kvartal 2026
|
1. kvt. |
1. kvt.2025 |
Ændring |
Helåret |
||
|
Huse solgt (enheder) |
198 |
356 |
-44% |
1.509 |
|
|
Huse leveret (enheder) |
182 |
195 |
-7% |
1.031 |
|
|
Ordrebeholdning, netto |
2.102 |
2.091 |
1% |
2.282 |
|
|
Resultatopgørelse |
|||||
|
Omsætning |
791 |
635 |
25% |
2.957 |
|
|
Bruttoavance |
130 |
124 |
5% |
488 |
|
|
EBITDA |
18 |
17 |
9% |
61 |
|
|
EBIT |
5 |
6 |
-14% |
15 |
|
|
Balance |
|||||
|
Kontraktaktiver, netto |
403 |
403 |
0 |
344 |
|
|
Varebeholdning |
280 |
291 |
-11 |
291 |
|
|
Nettorentebærende gæld (NIBD) |
308 |
287 |
21 |
197 |
|
|
Finansielle nøgletal |
|||||
|
Bruttomargin |
16,4% |
19,5% |
-3,1ppt. |
16,5% |
|
|
EBITDA-margin |
2,3% |
2,6% |
-0,3ppt. |
2,1% |
|
|
EBIT-margin |
0,7% |
1,0% |
-0,3ppt. |
0,5% |
|
|
NIBD/LTM EBITDA |
4,9x |
2,9x |
-2,0x |
3,2x |
|
|
Frie pengestrømme |
-97 |
-14 |
-83 |
102 |
|
|
Kontanter til rådighed inkl. kreditfacilitet |
523 |
529 |
-6 |
627 |
|
|
Medarbejdere, ultimo |
482 |
455 |
27 |
508 |
|
Højdepunkter
- I 1. kvartal 2026 faldt HusCompagniets salg 44% på tværs af segmenterne til 198 huse (enheder) sammenlignet med 1. kvartal 2025. Sammenligningsperioden var positivt påvirket af bedring i markedet for enfamiliehuse og understøttet af en ordre på 96 rækkehuse på Bornholm, såvel som en B2B-kontrakt på 15 enheder i Sverige.
- Omsætningen i 1. kvartal 2026 steg 25% til 791 mio. kr., drevet af alle segmenter efter øget salg i de første tre kvartaler i 2025 og højere gennemsnitlige salgspriser for enfamilie- og træhuse. Antal leveringer faldt 7% til 182 som følge af udviklingen i rækkehusforretningen, som blev delvist opvejet af moderate stigninger i segmenterne for enfamilie- og træhuse. Samlet set påvirkede den usædvanligt kolde vintersæson timing af leveringer og opstart af arbejder.
- Bruttofortjenesten steg 5% til 130 mio. kr. efter fremgang i forretningerne for enfamilie- og træhuse. Bruttomarginen udgjorde 16,4% i 1. kvartal 2026 mod 19,5% i sammenligningsperioden. Som forventet kunne faldet henføres til alle segmenter og var påvirket af den kolde vinter, som medførte højere byggeomkostninger, samt effekten af udfordringerne med tre B2B-projekter. Den kolde vinter kan også påvirke udviklingen i 2. og 3. kvartal 2026 i de danske forretninger.
- EBITDA udgjorde 18 mio. kr. svarende til en margin på 2,3%, sammenlignet med 17 mio. kr. og 2,6% i 1. kvartal 2025. Ændringen afspejlede udviklingen i bruttofortjenesten og blev delvist opvejet af en lavere andel af salgs- og administrationsomkostninger på grund af et stærkt omkostningsfokus. EBIT var stabil og udgjorde 5 mio. kr. mod 6 mio. kr. i 1 kvartal 2025.
- Pr. 31. marts 2026 steg nettoordrebeholdningen med 1% til 2.102 mio. kr. sammenlignet med 2.091 mio. kr. ultimo 1. kvartal 2025, drevet af rækkehusforretningen.
- Pr. 31. marts 2026 udgjorde den nettorentebærende gæld (NIBD) 308 mio. kr. sammenlignet med 287 mio. kr. den 31. marts 2025 og 197 mio. kr. ved udgangen af 2025. Gearingen (NIBD/LTM EBITDA) var 4,9x sammenlignet med 2,9x ultimo 1. kvartal 2025 og 3,2x ved udgangen af 2025. Gearingen var påvirket af lavere LTM EBITDA, timing af rækkehusleveringer og øget arbejdskapital. Baseret på foreløbige tal vil salget af HusCompagniets elementfabrik i april reducere den nettorentebærende gæld med 56 mio. kr. i 2026 og bidrage til en lavere gearing.
- Lagerbeholdningen udgjorde 280 mio. kr., et fald fra 291 mio. kr. i sammenligningsperioden og ved udgangen af 2025.
- HusCompagniet følger udviklingen i Mellemøsten tæt og foretager de nødvendige kommercielle tiltag for at kompensere for krisens mulige påvirkning af råvarepriser, inflation og forbrugertillid.
Finansielle forventninger til 2026
Forventningerne til helåret 2026, som blev offentliggjort den 6. marts 2026, fastholdes:
- Omsætningen forventes at blive 3,0-3,3 mia. kr.
- EBITDA før særlige poster forventes at blive 70-130 mio. kr.
- Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster forventes at blive 15-75 mio. kr.
Baseret på foreløbige tal forventes salget af HusCompagniets fabrik i Esbjerg til Nordic Wood Industries, som blev gennemført den 10. april 2026, at medføre et regnskabsmæssigt tab på 68 mio. kr., der indregnes som særlige poster i 2. kvartal 2026.
Forventningerne til 2026 er baseret på, at der leveres 1.000-1.300 huse. Forventningerne er positivt påvirket af den højere ordrebeholdning, mens fortsat geopolitisk uro og konflikter har en negativ indvirkning på markedsdynamikkerne. Lav sigtbarhed, fortsat markedsvolatilitet, prisfølsomhed og de tre udfordrede B2B-projekter med påvirkning af indtjeningen frem til 1. halvår 2027 har en negativ effekt på den forventede lønsomhed i 2026. Det antages desuden, at der ikke opstår en væsentlig forværring af den geopolitiske spænding i Mellemøsten, som vil medføre forstyrrelser af forsyningskæderne eller at råvarepriserne overstiger niveauerne i 1. kvartal 2026 væsentligt.
Kontakter
Lena BøgildHusCompagniet
Tlf:51940941lena@brochnerbogild.comBilleder

Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 29.000 huse.
HusCompagniet er i dag førende leverandør af enfamiliehuse i Danmark og har en stigende position på markedet for rækkehuse og dobbelthuse til både private boligejere og professionelle investorer. Dette understøttes af HusCompagniets egen fabrik i Sverige, hvor de producerer præfabrikerede træhuse gennem brandet VårgårdaHus.
HusCompagniet har også high-end forretningsenheden FORMIUM, der tilbyder eksklusive fritliggende huse, samt HusOnline, en digital online salgsplatform.
Morrow er HusCompagniets innovative og skalerbare koncept for rækkehuse og dobbelthuse, der tilbyder trækonstruktioner med et klimaaftryk, der ligger under de danske lovbestemte krav. HusCompagniet har showrooms og udstillingshuse i Danmark og Sverige.
For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Gør det lettere at være nybygger: HusCompagniet åbner nyt showroom i Søborg16.4.2026 09:04:50 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet åbner helt nyt og stort showroom-koncept. Ambitionen er at gøre det nemmere og mere trygt at være nybygger, når man skal navigere i byggeprocessens mange valg og beslutninger. HusCompagniet inviterer til Grand Opening for alle boliginteresserede den 24. april på Tobaksvejen 21 i Søborg.
HusCompagniet åbner nyt B2C-domicil i Søborg og lancerer nyt showroom-koncept24.3.2026 07:34:21 CET | Pressemeddelelse
Nordens største husbygger, HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg. Flytningen markerer en styrkelse af virksomhedens position på Sjælland og bliver også startskuddet på en ny strategisk satsning om at skabe en mere moderne og enkel beslutningsproces og købsoplevelse for kommende nybyggere.
HusCompagniet udvider highend-forretningsenheden FORMIUM til Østjylland4.12.2025 08:17:49 CET | Pressemeddelelse
Sidste år lancerede Nordens største husbygger den nye forretningsenhed FORMIUM, der opfører arkitekttegnede liebhaverboliger, på det sjællandske marked. Nu åbner FORMIUM kontor i Aarhus og er klar til også at bygge for de jyske kunder.
HusCompagniet rapporterer fortsat vækst inden for enfamiliehuse og utilfredsstillende udvikling i rækkehusforretningen i 3. kvartal 20257.11.2025 08:01:16 CET | Pressemeddelelse
HusCompagniet havde et vedvarende højt aktivitetsniveau på tværs af alle segmenter i de første ni måneder af 2025 med en omsætningsvækst på 31% til 2.167 mio. kr. og en salgsvækst på 22%. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi fastholdt god salgsfremgang og omsætningsvækst i de første ni måneder af 2025, hvor forretningen for enfamiliehuse klarede sig godt trods faldende forbrugertillid, og samtidig havde rækkehusforretningen en højere tilgang af bekræftede ordrer efter gode dialoger og forberedende arbejde. Selvom vi var tilfredse med den positive udvikling, havde vi også udfordringer på tre B2B-projekter og enkelte HC Elements-projekter, som samlet set førte til en utilfredsstillende udvikling i forretningen for rækkehuse.” I de første ni måneder af 2025 øgede HusCompagniet salget 22% til 1.077 huse (enheder) og antal afleveringer 25% til 713 enheder, en udvikling der var drevet af alle tre segmenter. Den samlede ordrebeholdning udgjorde 2,2 mia. kr., svarende til en sti
HusCompagniet åbner nyt udstillingshus i Vejen9.10.2025 16:09:47 CEST | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere i Vejen og omegn kan glæde sig til at opleve HusCompagniets nyeste udstillingshus på Niels Skovgaards Vej 8 i Vejen søndag den 26. oktober kl. 12-15. Her inviterer HusCompagniet til premiere, hvor gæsterne kan se de nyeste boligtrends, få inspiration og opleve alle fordelene ved at bo i et nybygget hus, der giver tid og overskud til at dyrke familie og fritidsinteresser. Det nye udstillingshus er et moderne parcelhus på 166 m². Ovenlysvinduerne og lysindfaldet gennem huset skaber oplevelsen af et stort, lyst og hyggeligt hus. Husets planløsning giver god plads til den moderne familie. Der er separat voksenafdeling med walk-in og en børneafdeling med to værelser og et kontor. “Det nye udstillingshus er bygget til den moderne familie. Det er indrettet, så det er let for den travle familie at få hverdagen til at fungere - samtidig med at der er god plads til at skabe hygge og samvær. For eksempel er der imellem de to afdelinger et kontor med stort Newyorker-glasparti. H
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum