Oxfam Danmark

Topdirektørers løn stiger markant hurtigere end almindelige lønmodtageres

1.5.2026 06:00:00 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse

Del

De ansvarlige i de største danske virksomheder har set deres løn vokse langt hurtigere end almindelige lønmodtageres. Det viser en analyse, som Oxfam har lavet i anledning af arbejdernes internationale kampdag.

Siden 2019 er danske topdirektørers løn steget 48 gange hurtigere end danske lønmodtageres.

I perioden fra 2019 til 2025 er topdirektørers løn steget med 115 procent, mens lønnen for lønmodtagere i samme periode kun er steget med 2,4 procent – begge tal er renset for inflation.

Det viser nye tal fra Capital IQ-databasen og Danmarks Statistik, som Oxfam Danmark har analyseret. For topdirektørerne er der tale om administrerende direktører i OMX Copenhagen 25 (C25), og lønnen opgøres som samlet kompensation, der omfatter løn, bonus og aktiebaseret vederlag. Gennemsnittet for de administrerende direktører i C25-indekset lå i 2025 på 24,1 millioner kr. om året.

”Lønningerne i toppen vokser markant hurtigere end for det brede flertal. Mens de fleste danskere oplever, at deres løn bare lige holder trit med inflationen, har toplederne haft massive lønstigninger. Den voksende forskel er med til at puste yderligere til den stigende ulighed i Danmark,” siger Rune Møller Stahl, der er ulighedsanalytiker i Oxfam Danmark.

Samme tendens globalt

Globalt fik topdirektører i verdens største virksomheder sidste år en lønstigning på 11 procent, mens den gennemsnitlige arbejder oplevede en reallønsstigning på 0,5 procent. Det viser en global analyse, som er lavet af Oxfam og ITUC – en international sammenslutning af fagforeninger.

Analysen dækker de 1500 bedst betalende virksomheder i 33 lande, som har rapporteret topdirektør-lønninger for 2025.

”Det er en global tendens, at topdirektørerne stikker af fra de almindelige lønmodtagere. Og Danmark er ikke immun for den stigende ulighed. Det kalder på, at vores politikere tager udviklingen meget alvorligt,” siger Rune Møller Stahl.

Oxfam Danmark mener, at den kommende regering bør have fokus på at mindske uligheden mellem lønmodtagere og topdirektører. Det kan blandt andet gøres ved at indføre en ulighedslov med klare målsætninger for, hvor høj uligheden herhjemme må blive. Danmark bør også arbejde for at etablere målsætninger for reduktion af ulighed i de lande, som Danmark giver udviklingsbistand til.

//

Læs Oxfam og ITUC globale analyse og metode her

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark

Energimilliardærer har tjent over 540 millioner dollar om dagen siden starten på Iran-krigen16.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Verdens 116 energimilliardærer har øget deres formuer med 42,4 milliarder dollar siden starten på Iran-krigen og lukningen af Hormuz-strædet. Det viser en ny analyse fra Oxfam, som er blevet offentliggjort i forbindelse med G7-topmødet i Evian i Frankrig. Det betyder, at energimilliardærerne har tjent 543,6 millioner dollar om dagen siden starten på krigen. Det er en stigning, som er 14 gange hurtigere end gennemsnittet for verdens milliardærer. Samtidig rammer de stigende energi- og fødevarepriser husholdninger verden over hårdt – særligt i lav- og mellemindkomstlande, der allerede er presset af flere års økonomisk uro, gældskriser og klimakatastrofer. Det forventes, at 32,5 millioner mennesker vil blive presset ud i fattigdom på grund af krigens konsekvenser. ”Tallene viser, hvordan en lille gruppe firmaer og rigmænd har tjent enorme overskud på en krig, som ellers har ramt verdensøkonomien hårdt. Den ekstra indtjening handler ikke om egne investeringer eller innovation, men er simpe

Snart verdens første billionær: Elon Musks formue er vokset med over 1 million dollar i minuttet det seneste år11.6.2026 11:15:08 CEST | Pressemeddelelse

Elon Musks personlige formue forventes at overstige 1 billion dollar i forbindelse med fredagens børsnotering af SpaceX. Det vil gøre ham til verdens første billionær. Samtidig viser en ny analyse fra Oxfam, at Musk vil være rigere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning – svarende til 3,8 milliarder mennesker – tilsammen. At nå 1 billion dollar betyder, at Musks formue er vokset med over 550 milliarder dollar det seneste år. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på mere end 1 million dollar i minuttet. Ifølge Oxfam er en så ekstrem koncentration af rigdom et symptom på årtiers politik til fordel for milliardærer, som har gjort det muligt for de ultrarige at forme de økonomiske spilleregler til deres egen fordel. ”Når én mand alene ejer mere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning, er det ikke bare et spørgsmål om økonomisk retfærdighed, men også en trussel mod demokratiet. Den slags økonomisk magt samlet i hænderne på en person betyder en massiv magtkoncentratio

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye