Danmarks Idrætsforbund

Presseinvitation til DIF’s årsmøde 2026

30.4.2026 09:37:11 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Presseinvitation

Del

DIF’s årsmøde 2026 afvikles lørdag den 9. maj i Idrættens Hus. Pressen er velkommen.

Ledelsen af dansk idræt er samlet, når DIF holder årsmøde for de 63 specialforbund lørdag den 9. maj 2026. Foto: Lars Møller
Ledelsen af dansk idræt er samlet, når DIF holder årsmøde for de 63 specialforbund lørdag den 9. maj 2026. Foto: Lars Møller

Rekordhøje medlemstal i idrætsforeningerne, et år med kæmpe events som DIF Skole OL, DIF DM-ugen, udvikling af beskæftigelsesindsatsen Startblokken – og ikke mindst et vinter-OL som for første gang i 28 år gav medalje til Danmark. Der har været en perlerække af sportslige oplevelser det seneste år i Danmarks Idrætsforbund.

Der er derfor meget at kigge tilbage på, men også spændende tiltag på vej i DIF-idrætten – særligt for at inddrage unge medlemmer bedre i idrættens beslutninger. Det vil være på programmet, når DIF samler ledelsen af dansk idræt og afholder årsmøde lørdag den 9. maj kl. 9.00 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Pressen inviteres hermed til at deltage i DIF’s årsmøde 2026
Hvis du vil deltage, så kontakt kommunikationskonsulent Christina Otzen,  cbo@dif.dk eller mobil 24 42 04 03. Meget gerne senest tirsdag den 5. maj af hensyn til forplejning.

På agendaen til DIF’s årsmøde er blandt andet:

  • Formand Hans Natorps mundtlige beretning (kl. cirka 9.10)  
  • De unge får ordet. Idrætten skal blive ved med at udvikle sig for at kunne tiltrække de unge. Det kræver, at de unge bliver lukket ind der, hvor beslutningerne bliver taget – og de unge er klar til at tage ansvaret. Mød repræsentanter fra DIF’s udviklingsråd for unge, som har bud på hvordan ambitionerne om at inddrage unge i foreninger og forbund kan blive til virkelighed. (kl. cirka 11:10)
  • Kåring af Årets Specialforbund 2026. De 63 specialforbund afgør, hvilket specialforbund der vinder prisen og de tilhørende 100.000 kroner. De tre kandidater til Årets Specialforbund 2026 er:
    Danmarks Motor Union, Bordtennis Danmark og Dansk Golf Union. (kl. cirka 12)

Valg til diverse tillidsposter i DIF. Der skal vælges to næstformænd og tre bestyrelsesmedlemmer - alle fem genopstiller uden modkandidater.

  • Thomas Bach (næstformand)
  • Frans Hammer (næstformand)
  • Camilla Lyngsø (menigt bestyrelsesmedlem)
  • Jette Albinus (menigt bestyrelsesmedlem)
  • Thomas Christensen (menigt bestyrelsesmedlem)

DIF's samlede årsmødemateriale kan du finde her

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye