Kom helt tæt på de faglærte fag ved MiniSkills og EUC Sjællands skolemesterskaber
30.4.2026 11:42:14 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
To store telte ved Næstved Storcenter bliver fyldt med elever fra folkeskoler i Næstved Kommune og elever fra EUC Sjælland, når MiniSkills afholdes den 7. maj og EUC Sjællands skolemesterskaber den 7. og 8. maj.

Hvordan lægger man fliser i et flot mønster, tilbereder en god omelet eller yder livreddende førstehjælp? Det er bare nogle af de opgaver, som omkring 500 folkeskoleelever kaster sig ud i torsdag den 7. maj ved Næstved Storcenter.
Her holder Næstved Kommune for første gang MiniSkills, som er en praktisk uddannelsesdag for elever fra 7. årgang.
Eleverne vil gå rundt i grupper på 7-12 elever og besøge 24 workshops, som virksomheder, uddannelser og uddannelsesvejledere står for. Her skal eleverne bruge hænder og hoved for at løse opgaver indenfor faglærte fag som for eksempel murer, ernæringsassistent, ambulanceredder og detailhandel.
MiniSkills er en god mulighed for at varme op til det helt store event, DM i Skills, som skal afholdes i Næstved i 2028, fortæller Kasper Schneider, formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget:
- Vi glæder os rigtig meget til, at Næstved skal være værtsby for DM i Skills igen. Derfor er det også helt oplagt, at vi afholder MiniSkills i år og igen til næste år. Det giver eleverne i 7. klasse mulighed for at se og prøve nogle af de mange forskellige erhvervsuddannelser, vi har her i kommunen. Måske er der endda nogle af eleverne, der får tændt en lille gnist og får en fornemmelse af, i hvilken retning de vil gå efter folkeskolen, siger han.
Skolemesterskaber med højt fagligt niveau
Samtidig med MiniSkills afholder EUC Sjælland de årlige skolemesterskaber. Det sker over to dage, torsdag den 7. maj og fredag den 8. maj og foregår både i et telt ved Næstved Storcenter og på skolen på Jagtvej 2 i Næstved.
37 elever skal dyste mod hinanden indenfor hver deres fag: smed, murer, tømrer, elektriker, bygningsmaler, VVS-energi og anlægsstruktør. Vinderne går videre til regionsmesterskaberne, hvor nogle af deltagerne til DM i Skills 2027 skal findes.
- Vi oplever hvert år et imponerende engagement fra vores elever. De går ind i konkurrencen med stor seriøsitet og dedikation, og det faglige niveau er virkelig højt. Det viser tydeligt, hvor stærke vores erhvervsuddannelser er, og hvor meget gejst og ild i øjnene, der findes blandt de unge, siger Ole Holm, der er uddannelseschef for erhvervsuddannelserne på EUC Sjælland.
Skolemesterskaberne handler om at styrke det faglige niveau, dyrke konkurrenceånden og synliggøre erhvervsuddannelserne.
- Der er noget helt særligt ved at rykke håndværket ud i byen og lade alle komme helt tæt på. Når man kan se, høre og mærke fagene i praksis, skaber det både stolthed hos eleverne, og vi får vist, hvad vores elevers hverdag er præget af: nemlig værktøj, kreativitet og et godt samarbejde mellem hænder og hoved, siger Ole Holm.
Besøgende i Næstved Storcenter, forældre, bedsteforældre og andre nysgerrige er velkomne til at kigge ind i teltene og se, hvad der foregår. Det gælder både, når erhvervsskoleeleverne fra EUC Sjælland dyster i præcision, teknik og kreativitet, og når folkeskoleelever afprøver nye fag og måske bliver inspireret til en fremtid indenfor et af dem.
Praktisk information og program
Der er gratis adgang begge dage den 7. og 8. maj 2026 i Næstved Storcenter og i teltene udenfor.
Program torsdag d. 7. maj
8.00 Skolemesterskaberne starter på Kurts Torv i Næstved Storcenter
8.30 Officiel åbning af MiniSkills og EUC Sjællands skolemesterskaber
14.00 MiniSkills slutter
18.00 Konkurrencedagen slutter
Program fredag d. 8. maj
7.30 Skolemesterskaberne fortsætter
11.00 Konkurrencen slutter – bedømmelser
13.30–14.30 Festlig præmieoverrækkelse
Kontakter
Kasper SchneiderFormand, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget
Tlf:26 27 27 85kansch@naestved.dkOle HolmUddannelseschef for erhvervsuddannelserneEUC Sjælland
Tlf:25 23 58 06Billeder




Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Samlingshuset Birkevang tager form med hjælp fra frivillige17.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i fuld gang med at etablere Samlingshuse i flere lokalområder. I Herlufmagle inviterer Samlingshuset Birkevang den 8. september til kick-off. Huset har allerede tiltrukket flere frivillige, og de aktive drømmer om at udvide aktiviteterne til gavn for hele lokalsamfundet.
Nu skal vinterfremkommeligheden i Næstved Kommune sikres11.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner nu udbud og inviterer til drop‑in‑møde for kommende vinterberedskab 24. august.
Økonomisk pres får Næstved Kommune til at forberede budgetkatalog6.8.2026 17:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune ser ind i et potentielt driftsunderskud på 78 millioner kroner for 2027, og derfor er administrationen nu gået i gang med at udarbejde et budgetkatalog for mulige omprioriteringer i kommunens budget.
Udbud åbner for nyt friplejehjem i Næstved30.6.2026 15:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner for bud på stort udviklingsområde i Stenlængegårdområdet med mulighed for opførsel af friplejehjem og op mod 250 boliger.
Nedrivningen af den gamle Næstved Svømmehal sættes i gang29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere Næstved Svømmehal på Nygårdsvej skal nedrives. Det bliver Tscherning, der står for arbejdet, der igangsættes i uge 28. Dermed afrundes et historisk kapitel og på området gives der plads til nye grønne arealer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum