Aalborg Kongres & Kultur Center

ArcticExpo glæder sig til åbningen: Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram

1.5.2026 12:00:00 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Del

ArcticExpo, Grønlands nye messe for fangst, fiskeri og innovation i Nuuk, er kommet rigtig godt fra start. Udover at kunne melde udsolgt på antallet af stande, kan messen også præsentere et stærkt sceneprogram, hvor der både er plads til traditioner og en lang række nyheder, når messen slår dørene op for første gang 5.-7. maj.

Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram (Foto fra en af AKKC's andre fiskerimesser, DanFIsh International)
Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram (Foto fra en af AKKC's andre fiskerimesser, DanFIsh International) AKKC

Når Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq for første gang slår dørene op for ArcticExpo d. 5.-7. maj, er det med en udsolgt messehal med flere end 50 udstillere fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Udstillerne flankeres af et bredt sceneprogram, der både tæller en politisk talk og oplæg om ny teknologi, ny forskning og nye produkter – og samtidig favner traditionel grønlandsk fangerkultur og traditioner. Kort sagt har ArcticExpo noget for enhver smag.  

  • Vi oplever stor opbakning fra branchen, og vi glæder os virkelig til at vise messens værdi med de mange relevante udstillere, der deltager og præsenterer nye produkter og teknologi. Kombineret med sceneprogrammet, hvor messens deltagere kan blive informeret og inspireret med nye tiltag og forskning indenfor branchen, så bliver der virkelig noget at komme efter for alle de gæster, der slår vejen forbi, siger Lars Rønnov, kommerciel chef i AKKC.  

Fokus på ny teknologi, der øger sikkerheden til havs 
En af nyhederne, der præsenteres på messen, er DMI’s nye iskort. Ved hjælp af kunstig intelligens er det nu muligt at give et hurtigere og mere uddybende billede af isbjerge og pakis i de grønlandske farvande. Projektet, der spås at have en enorm positiv effekt på sikkerheden i de grønlandske farvande, kan opleves torsdag 7. maj kl. 11.30. 

Samme dag går Tusass også på scenen og præsenterer det nye søkabel mellem Danmark, Island og Grønland. De fortæller samtidig også om Aasiaat Radio, den legendariske skibsradio på kanal 16, som igennem generationer har passet på havets folk – og alle andre der kalder.  

Og netop kombinationen af tradition og innovation er gennemgående for programmet for ArcticExpo. Til messen mødes respekten for traditioner med behovet for udvikling. Det ses tydeligt i det brede program, hvor både udstillere, erhvervsledere og forskere kan opleves på scenen. 

Tre dage med både politik og forskning – og alt derimellem 
På åbningsdagen inviterer ArcticExpo til en paneltalk om fremtidens fiskeri og fangst. I panelet sidder Peter Borg, Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Davidsen, kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af erhvervsudvalget i Kommuneaqfik Sermersoq, Lone Rosengreen, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for fiskeriudvalget i Kommuneaqfik Sermersoq, Bentiaraq Ottosen, formanden for fiskeriudvalget i selvstyret og Pele Blytmann, formand for KNAPK. 

Onsdag zoomer programmet blandt andet ind på den grønlandske natur, når forskere fra Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, fortæller om dyrelivet – lige fra laksen i Kapisillit til identificeringen af en særlig type marsvin, der kun findes i Vestgrønland. 

Programmet tæller også emner som spøgelsesgarn, bæredygtigt fiskeri og fangst samt tilberedning som et kulturbærende element i livet. Se hele det stærke sceneprogram her: https://arcticexpo.dk/program/

ArcticExpo finder sted 5.-7. maj 2026 i Inussivik på Kissarneqqortuunnguaq 19 i Nuuk. Dørene er åbne alle tre dage fra kl. 10.00-17.00. Har du brug for uddybende information, er du velkommen til at kontakte pressekoordinator for ArcticExpo, Anita Oien, på 20661293. 

Nøgleord

Billeder

På ArcticExpo præsenteres ny teknologi og produkter
På ArcticExpo præsenteres ny teknologi og produkter
AKKC
Download
ArcticExpo henvender sig primært til professionelle inden for jagt-, fiskeri- og udendørsbranchen
ArcticExpo henvender sig primært til professionelle inden for jagt-, fiskeri- og udendørsbranchen
AKKC
Download
Sceneprogrammet på ArcticExpo har noget for enhver smag
Sceneprogrammet på ArcticExpo har noget for enhver smag
AKKC
Download

Aalborg Kongres & Kultur Center

Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye