Billund Centrets café får nye forpagtere
29.4.2026 18:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Der bliver ikke én, men flere, forpagtere af Billund Centrets café i fremtiden. Billund Kommune har indgået aftale med familien Spanfelner om at drive caféen. Familien består af far Scott, og brødrene Patrick og Don, der siden 1987 har drevet restauranten Tortilla Flats i Vejle.

Nu kommer der snart liv i caféen i Billund Centret igen efter en periode, hvor der ikke har været en forpagter til stedet. Ud af en stærk pulje på flere ansøgere, har Billund Kommune valgt at indgå aftale med familien Spanfelner, der kommer med en solid erfaring indenfor restaurant-branchen, da de siden 1987 har drevet restauranten Tortilla Flats i Vejle.
Både navn og koncept ændrer sig dog, når den nye café åbner i Billund Centret, så det passer med målgruppen.
Det glæder formanden for Unge- Beskæftigelses- Kultur- og Frivillighedsudvalget, Lars Hansen, der peger på, at caféen med sin beliggenhed i et kulturcenter er en del af et større hele, og derfor – udover at servere mad og drikkevarer – skal være med til at skabe gode oplevelser for byens borgere og Billund Centrets gæster.
”Det er erfarne kræfter, vi nu får ind i caféen, og jeg er sikker på, at de er de rette til at indfri ambitionen om at skabe mere liv og fællesskab, i samspil med de øvrige aktiviteter i centret,” siger han og tilføjer:
”Og ikke at forglemme, så ved jeg, at det er en familie, der har et hjerte for Billund, og som har et stort ønske om at bringe folk sammen om gode oplevelser. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.”
Store planer for caféen
Det skal formanden ikke sige to gange. De nye forpagtere har allerede store ambitioner for den nye café, og glæder sig meget til at blive en del af det øvrige fællesskab i Billund Centret.
”Det er en vigtig del af konceptet, at caféen er tilgængelig og et samlingssted for alle – vi glæder os til at tage del i fællesskabet sammen med både foreningsliv, institutioner, brugere og andre gæster. Lige nu er vi er ved at lægge en all-day-menu, der rammer bredt og er folkeligt. Både i udvalget og på prisen,” siger Patrick Spanfelner, der er den ene af familiens to brødre. Han bor i dag i Billund med sin familie.
For ham handler det om helheden og om lokalsamfundet i kommunen:
”En af de ting, vi er særligt begejstrede for i den aftale, vi har indgået med Billund Kommune er, at vi kan bruge Billund Centrets kultursal til at holde events. Vores far går med et stort ønske om at holde koncerter med live-musik – det kan vi udleve her. Vi glæder os meget til at flytte ind,” siger Patrick Spanfelner.
Aftalen indgås pr. 1. juni 2026 – det forventes at en ny åbningsdato meldes ud snarest. Økonomisk beløber aftalen sig til 190.000 kroner pr. år, og indgås for en 10-årig periode.
Kontakter
Lars Hansen, formand for Unge- Beskæftigelses- Kultur og Frivillighedsudvalget
Tlf:23 39 75 78lars@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum