Viborg Kommune

Seniorfolkemødet flytter til Paradepladsen i Viborg

30.4.2026 09:45:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse

Del

Det populære Seniorfolkemødes flytning fra sØnæs giver mere plads og bedre adgangsforhold, som gør det muligt for endnu flere at være med i fællesskabet. 

Seniorfolkemødet flytter  i 2026 fra sØnæs til Paradepladsen.
Seniorfolkemødet flytter fra sØnæs til Paradepladsen. Foto: Viborg Kommune

Når Viborg Snapsting løber af stablen i 2026, bliver nye pladser taget i brug, og Viborg Seniorfolkemøde flytter fra sØnæs til Paradepladsen.

En af de store gevinster ved flytningen er bedre tilgængelighed. Paradepladsen byder på gode adgangsforhold for både gæster, oplægsholdere og beredskab – og ikke mindst markant bedre parkeringsmuligheder.

– Seniorfolkemødet er et vigtigt samlingspunkt for mange borgere i Viborg Kommune, og der kommer også gæster langvejs fra. Sønæs har været et fantastisk sted at afholde Seniorfolkemøde, men med flytningen til Paradepladsen får vi bedre rammer og tilgængelighed, så endnu flere kan være med, siger Johannes Vesterby (V), der er formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget i Viborg Kommune.

Sikrer fleksible rammer for udvikling

Flytningen skal sikre, at det populære arrangement for seniorer kan vokse og udvikle sig i takt med den store opbakning.   

– Vi har haft nogle fantastiske år på sØnæs, men vi er ganske enkelt vokset ud af rammerne. Ambitionen er at vokse fra 4500 deltagere til 5500. Der er begrænsninger på sØnæs i forhold til udvidelse, sikkerhed og adgangsforhold – og det er både praktisk og økonomisk krævende at indrette et vådområde til et så stort arrangement. På Paradepladsen får vi mere fleksible rammer for at udvikle Seniorfolkemødet, siger Per Tandrup fra Seniorfolkemødets styregruppe.

Engagerede frivillige

De nye rammer betyder også, at Seniorfolkemødet kan samarbejde med Viborg Snapsting. Paradepladsen skal senere på ugen danne ramme om både Viborgs Største Dimissionsfest, der flytter fra Domkirkepladsen, Hærvejsløbet og Hærvejsmarchen. Seniorfolkemødet er dog stadig et selvstændigt event, som styregruppen, der består af engagerede frivillige, lægger et stort arbejde i at arrangere.

– Det er imponerende at se, hvordan en engageret styregruppe år efter år skaber et arrangement, der samler så mange mennesker. Med de nye rammer på Paradepladsen får de endnu bedre muligheder, og jeg glæder mig til at se, hvordan det udvikler sig, siger Johannes Vesterby.

Viborg Snapsting finder i år sted fra den 19. - 28. juni 2026.

Seniorfolkemødet afholdes om onsdagen den 24. juni fra kl. 13.00-21.30 og ikke som tidligere om tirsdagen for at undgå sammenfald med Sankt Hans.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Seniorfolkemødet flytter  i 2026 fra sØnæs til Paradepladsen.
Seniorfolkemødet flytter fra sØnæs til Paradepladsen.
Foto: Viborg Kommune
Download

Links

Om Viborg Kommune

Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.

Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye