Samarbejde skal styrke trivslen hos piger
29.4.2026 13:19:42 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune har indgået samarbejde med den landsdækkende organisation GirlTalk. Samarbejdet skal forebygge mistrivsel hos piger i udskolingen omkring alderen 13 til 16 år.

“Alt for mange unge - særligt piger - kæmper med mistrivsel allerede i udskolingen. Ved at samarbejde med GirlTalk får vi en veldokumenteret indsats, der møder pigerne tidligt og giver dem redskaber og fællesskaber, som kan gøre en reel forskel i deres hverdag,” siger Kasper Fuhr Christensen, formand for Børn og Skoleudvalget i Randers Kommune.
GirlTalk udbyder det 10-uger lange gruppeforløb EmpowR, som er for piger som oplever begyndende mistrivsel som ensomhed, lavt selvværd, skolefravær eller følelsen af at stå udenfor. Her mødes de i små, trygge fællesskaber, og får mulighed for at dele tanker og følelser med jævnaldrende og styrke både deres mod, selvværd og fællesskabsfølelse.
EmpowR-forløbene ledes af frivillige gruppeledere, som er særligt uddannet af GirlTalk, og indsatsen er fagligt understøttet af socialfaglige metoder og psykologer. Forløbet er allerede gennemført med gode erfaringer i en række andre kommuner.
“Vi ved, at det hjælper, når piger opdager, at de ikke er alene med deres tanker og følelser. I EmpowR skaber vi trygge rum, hvor piger kan spejle sig i hinanden og finde styrke i fællesskabet. Vi er meget glade for samarbejdet med Randers Kommune og for muligheden for at styrke trivslen blandt piger i udskolingen,” siger Anna Bjerre, direktør i GirlTalk.
Ud over EmpowR-gruppeforløbene vil samarbejdet også omfatte 12 ung-til-ung-foredrag og tre forældreworkshops, som giver viden og redskaber til både pigerne og deres nærmeste.
De første forløb forventes at starte i august 2026, og samarbejdet løber frem til udgangen af 2027.
En del af Ungeløftet
Samarbejdet med GirlTalk indgår i Randers Kommunes arbejde for unge og ses i sammenhæng med Ungeløftet, som er en landsdækkende indsats, hvor virksomheder, civilsamfund, organisationer og landets kommuner arbejder sammen om at hjælpe unge, der står uden for uddannelse og job, videre mod arbejde, uddannelse og fællesskaber. I Randers Kommune arbejder kommunen og lokale aktører sammen om målet om 1.000 muligheder til 1.000 unge, der har brug for støtte til at komme videre i livet.
Kontakter
Kasper Fuhr ChristensenFormand for Børn og Skoleudvalget
Tlf:30 34 26 92kfc@randers.dkMichelle Birch JohansenPresseansvarlig hos GirlTalk
Tlf:44 18 69 34michelle.johansen@girltalk.dkPressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp11.8.2026 08:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum