Kolding Kulturnat fejrer 30 år – vinder af årets jubilæumsplakat fundet
30.4.2026 07:00:00 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Hele 52 kreative bidrag blev indsendt, da Kolding Kulturnat inviterede til plakatkonkurrence i anledning af sit 30-årsjubilæum i 2026. Både professionelle og amatører har budt ind med deres fortolkning af jubilæets tema Perlebryllup. Nu er vinderen fundet blandt de mange kvalificerede forslag.

Valget er faldet på plakaten skabt af Ida Agnete Storgaard Christensen, som bliver det officielle visuelle kendetegn for Kolding Kulturnats jubilæumsår.
Ida Agnete Storgaard Christensen er 26 år og oprindeligt fra Aarhus, men har de seneste halvandet år boet i Kolding, hvor hun studerer kommunikationsdesign på Designskolen Kolding. Fællesskaberne i Kolding har en stor betydning for hende efter flytningen fra en større by, og hun har allerede markeret sig ved at lave plakater til både kulturelle og politiske arrangementer. Livet i Kolding fylder derfor meget for Ida, og hun beskriver, at det betyder meget at kunne bidrage kreativt til byens fællesskab gennem denne opgave. Om sit design fortæller Ida Agnete Storgaard Christensen nærmere:
“Jeg har designet mit bud på plakaten til Kolding Kulturnat 2026 med ønsket om at skabe et levende og imødekommende udtryk, der afspejler den mangfoldighed af oplevelser, man møder i byen denne aften og som jeg forbinder med Kolding. Illustrationerne samler forskellige kulturelle elementer som musik, kunst, byliv og stemning i en legende komposition, som forhåbentlig giver lyst til at gå på opdagelse i arrangementet.”
De i alt 52 indsendte forslag blev vurderet af en fagjury bestående af repræsentanter fra Kolding Kommunes Kultur- og Eventafdeling og Kommunikationsafdeling samt fra Designskolen Koldings Kommunikationsdesignlinje og UCSyds grafiske kommunikationslinje.
Juryen har særligt lagt vægt på, at plakaten forener en klar idé med stærke visuelle kvaliteter. Den formidler en bred fortælling om både Kolding og Kulturnatten, samt indfanger plakaten kulturnattens mangfoldighed og det fællesskab, der har kendetegnet arrangementet gennem tre årtier.
Samtidig fremhæver juryen plakatens komposition, at den er velafbalanceret og fungerer både på afstand og i nærstudie med sine fine grafiske elementer. Plakaten rummer også en tydelig kobling mellem by og arrangement samt et diskret stilistisk nik til Kulturnattens begyndelse i 1996.
Den vindende plakat bliver anvendt i markedsføringen af Kolding Kulturnats 30-års jubilæum med afvikling af det store kulturevent i Kolding bymidte den 28. august 2026. Ida Agnete Storgaard Christensen har desuden modtaget en præmie på 5.000 kr. for hendes flotte grafiske arbejde.
Nøgleord
Kontakter
Christine OdderskovKulturkonsulent
Tlf:20585266codde@kolding.dkBilleder



Links
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere (1. januar 2025).
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Del af Adelgade lukket for trafik i maj måned29.4.2026 14:57:03 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 4. maj og måneden ud vil en del af Adelgade i Kolding midtby være spærret for trafik. I samme periode bliver Akseltorv ekstraordinært åbnet for biltrafik til og fra Markdanersgade – busser dog undtaget. I hele perioden vil der være adgang til forretninger, restauranter og cafeer samt beboelsesejendomme på den berørte strækning.
Ny specialskole i Kolding Kommune29.4.2026 09:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Kolding Kommune har tirsdag aften truffet beslutning om at etablere en ny, selvstændig specialskole i Vonsild. Specialcenter Vonsild, som i dag er en del af Vonsild Skole, omdannes til en specialskole senest den 1. januar 2027.
Kolding Kommune har landet et flot regnskab med tre bundlinjer29.4.2026 08:24:28 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Kolding har netop godkendt årsregnskab 2025 med et driftsoverskud på over 500 mio. kroner. Det er et bevis på, at Kolding Kommune har en robust økonomi, fastslår borgmester Jakob Ville
Kolding Talent bygger bro mellem ambitioner og arbejdsliv28.4.2026 17:37:58 CEST | Pressemeddelelse
Med det nye netværk ”Sammen vinder Kolding” vil Kolding Talent styrke unge idrætstalenter i overgangen fra ungdomstalent til seniorelite og samtidig give erhvervslivet ny inspiration. Fonden for Fynske Bank har som den første bakket op om projektet med en donation på 75.000 kroner.
Hvilket træ skal være Årets Træ?27.4.2026 14:42:46 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune åbner nu for indstillinger til Årets Træ 2026. Frem til den 15. maj kan borgere foreslå deres favorittræ til titlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum