Spot på sikker brug af flaskegas i Beredskabsugen
30.4.2026 05:30:00 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Flaskegas kan give borgerne en ekstra sikkerhed i krisesituationer. Drivkraft Danmark sætter fokus på korrekt brug og opbevaring af flaskegas under Beredskabsugen. Et initiativ der skal fremme en fælles beredskabskultur i Danmark.

Flaskegas er en del af forsyningssikkerheden i Danmark både for erhverv og for private.
Flydende gas (LPG) indgår som en del af det samlede energisystem og bidrager til fleksibilitet og robusthed i forsyningen. Den er let at lagre og distribuere, kan anvendes uafhængigt af elnettet og er velegnet i situationer, hvor stabil energiforsyning er afgørende.
"For private kan flaskegas indgå som en ekstra sikkerhed til at kunne lave mad i en krisesituation. Det kan derfor være en god ide at have en ekstra gasflaske stående. Det er dog vigtigt, at håndtere flaskegassen korrekt og kende reglerne for håndtering og opbevaring," siger Tobias Gaml, energikonsulent i Drivkraft Danmark, der er brancheorganisation for de danske LPG-virksomheder.
I anledning af Beredskabsugen i uge 19, hvor Drivkraft Danmark er partner, sætter Drivkraft Danmark derfor ekstra fokus på sikker og korrekt håndtering af flaskegassen.
"Vi har i forvejen et godt og tæt samarbejde med de danske energi- og beredskabsmyndigheder, og nu er vi også blevet partnere på Beredskabsugen, der er et nyt initiativ fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, der skal fremme en god beredskabskultur blandt borgerne i Danmark."
Du kan finde viden, råd og regler om sikker brug af flaskegas på branchens fælles hjemmeside her: sikkerflaskegas.dk
Drivkraft Danmark er partner på Beredskabsugen
Beredskabsugen er en landsdækkende indsats, der afholdes den første uge i maj i forbindelse med sirenetesten, som i år er i uge 19 fra den 4. til den 10. maj 2026. Her kan aktører på tværs af sektorer gennemføre aktiviteter, der styrker danskernes viden, handlekompetencer og mentale robusthed i kriser.
Sigtet er at skabe en fælles beredskabskultur, hvor samfundssikkerhed og beredskab bliver en naturlig del af hverdagen – og et fælles ansvar. Ugen skal samle eksisterende og nye initiativer under én fælles national ramme, hvor både nationale og lokale aktører kan bidrage med formidlingsinitiativer og konkrete arrangementer.
Læs mere om Beredskabsugen her: Beredskabsugen | Styrelsen for Samfundssikkerhed
Nøgleord
Kontakter
Tobias GamlEnergikonsulent
Tlf:+45 9292 6270tg@drivkraftdanmark.dkAnette Lykke RasmussenKommunikationschef
Tlf:+ 45 53 57 17 47alr@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt31.3.2026 15:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark opfordrer til en midlertidig justering af brændstofafgifterne, der afspejler virkeligheden i nabolandene. På den måde undgås særbelastning på danske forbrugere og virksomheder, der uhensigtsmæssigt skubber dansk omsætning og grøn investeringskraft over grænsen.
Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før27.3.2026 11:39:14 CET | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
Debatten om benzinpriser må ikke skygge for den langsigtede omstilling19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Debatten om afgifter på benzin og diesel fylder meget i valgkampen og tager helt forståeligt udgangspunkt i, at det ikke må være for dyrt at være dansker. Det må dog ikke skygge for, at danske forbrugere også på længere sigt skal have sikker og stabil adgang til grøn energi.
Valgudspil: Grøn omstilling skal gøre Danmark selvforsynende i en usikker verden12.3.2026 14:36:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med global usikkerhed bør den grønne omstilling også bruges til at styrke Danmarks energimæssige selvforsyning. Det er budskabet i et nyt valgudspil fra Drivkraft Danmark, der opfordrer til at udvikle den danske energiinfrastruktur og skabe stabile rammer for investeringer i grøn energi til transporten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


