Vold mod børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver sjældent opdaget

Selvom det i 29 år har været ulovligt at slå egne børn, sker det stadig i mange hjem i Danmark. I perioden 2020-2023 er 2.508 børn under 17 år registreret som ofre i sager, hvor barnets forælder eller stedforælder er sigtet for volden. Særligt børn med etnisk minoritetsbaggrund fylder – de optræder knapt tre gange så ofte i sigtelsessagerne, som i den samlede børnebefolkning.

Det viser den nye rapport ’Vold mod børn i familier med etnisk minoritetsbaggrund’, som Børns Vilkår offentliggør i dag.

”Det er en ulighed i børneliv, som bør få både myndigheder, politikere og forældrene selv til at vågne op”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Uligheden bliver understreget af rapportens resultat om, at der for mere end fire ud af ti børn med etnisk minoritetsbaggrund ikke er lavet en eneste underretning i året op til den hændelse, der har ført til sigtelsen om vold. For børnegruppen med etnisk dansk baggrund gælder det for mere end tre ud af ti børn.

”Det er alarmerende, at så mange børn, som er ofre for vold i familien, er blevet overset af både lærere, pædagoger, naboer og andre i familien. Og jeg bliver rystet over, at vores bisiddere møder børn, som har fortalt om volden til voksne, der har trukket på skuldrene og undladt at sikre hjælp til barnet. Der lader til at være berøringsangst over for familier med etnisk minoritetsbaggrund – en frygt for at virke krænkende, hvis man blander sig i en anden kultur. Men det er et misforstået hensyn, der fastholder børn i vold og netop bliver diskriminerende”, siger Rasmus Kjeldahl.

Rapporten fra Børns Vilkår viser, at der er stor forskel på, om børnene i sigtelsessagerne får hjælp. Tæt på halvdelen af de børn, som er fra andre europæiske lande end de vestlige herunder Ukraine og Bosnien-Hercegovina, oplever ikke at få hjælp fra kommunen i året efter sigtelsen. For børn med etnisk dansk baggrund gælder det 36 pct.

”Den tydelige forskelsbehandling er en skamplet på velfærdsstaten. Vi ser det også i andre undersøgelser, der fx viser, at børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver anbragt langt senere end etnisk danske børn, selvom omstændighederne er de samme. Det er et svigt, som myndigheder og politikere bør tage alvorligt. Man kan passende begynde med berøringsangsten og sørge for, at fagpersoner bliver bedre rustet til at opspore og afhjælpe vold i alle familier i Danmark”, siger Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkår anbefaler bl.a., at kommuner bliver bedre til at identificere, hvilke risikofaktorer, der er i familier med vold, så de på den baggrund kan sætte målrettet ind med støtte. Den slags opsporing kan også fungere forebyggende, så familierne får hjælp allerede inden, volden bliver et mønster.  

Fakta:

• Rapporten ’Vold mod børn i familier med etnisk minoritetsbaggrund’ er baseret på sager fra perioden 2020-2023, hvor 2.508 under 17 år var registreret som ofre for vold, hvor en forælder eller stedforælder blev sigtet. 1.609 af børnene har etnisk dansk baggrund og 899 børn har etnisk minoritetsbaggrund.
  
  
• Børn med etnisk minoritetsbaggrund udgør 36 pct. af sagerne Det betyder, at de fylder knap tre gange så ofte i sigtelsessagerne, som de fylder i den samlede børnebefolkning.
  
  
• For mere end fire ud af 10 af børnene med etnisk minoritetsbaggrund (45 pct.), har kommunen i året op til voldshændelsen IKKE modtaget underretninger. For børn med etnisk dansk baggrund gælder det 34 pct.
  
  
• 60 pct. af børnene, som er registreret som offer i en voldssag, hvor en forælder er sigtet, lever i de familier, der har de laveste indkomster i befolkningen.
  
  
• Børn med etnisk minoritetsbaggrund og børn i lavindkomstfamilier er overrepræsenterede som registrerede ofre i sager om vold i familien. Samtidig viser rapporten ’Vold mod børn i familier med etnisk minoritetsbaggrund’, at en stor andel børn med etnisk minoritetsbaggrund lever i lavindkomstfamilier.