Republica forbedrer resultatet

29.4.2026 12:03:00 CEST | Coop amba | Pressemeddelelse

Del

Republica kan se tilbage på et yderst tilfredsstillende 2025. Efter en periode med strategiske ændringer har bureauet landet et resultat, der er bedre end forventet grundet den fokuserede indsats.

Mette Hassing Christensen er CEO i Republica, der har leveret et årsresultat over forventingen
Mette Hassing Christensen er CEO i Republica, der har leveret et årsresultat over forventingen Republica

Det solide resultat er kommet i hus efter et dedikeret år, hvor bureauet har arbejdet målrettet med at tilpasse organisationen og indtage en endnu skarpere position på markedet. Indsatsen har i den grad båret frugt, og i årets løb har Republica blandt andet kunnet byde velkommen til en række nye kunder.

Adm. direktør Mette Hassing Christensen glæder sig over den positive udvikling og fremhæver en række interne tiltag som udslagsgivende:

"Vi har arbejdet målrettet med at slanke organisationen, stå ved det vi er gode til og justere vores interne processer og forretningsgange. Samtidig har vi implementeret AI som et naturligt værktøj i vores hverdag – både i udviklingen af kreative løsninger og i vores arbejdsprocesser. Det har givet en mere fokuseret og effektiv organisation og bidraget til vækst og et stærkere resultat," siger hun.

Et skærpet forretningsfokus og et styrket samarbejde på tværs af bureauets fagligheder har været centralt for fremgangen. Samtidig har Republica holdt fast i sin kerneambition: At levere markedsføring, der både bygger stærke brands og skaber konkret effekt.

Med det gode regnskab i ryggen er blikket nu rettet ambitiøst frem mod resten af 2026, hvor den positive udvikling skal fortsætte:

"I 2026 vil vi have fokus på, hvordan vi sammen løfter bureauet yderligere og afprøver nye forretningsområder, der kan skabe værdi for både kunder og bureau," siger Mette Hassing Christensen. “Derudover arbejder vi målrettet på at vækste vores nuværende kunder og håber samtidig at kunne tiltrække nye kunder.”

Med det forbedrede resultat står Republica i en markant stærkere position i et marked, hvor bureauerne i stigende grad konkurrerer på at levere den optimale kombination af kreativitet, strategi og dokumenterbar effekt.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Fakta om Republica

Reklamebureauet Republica A/S har en bred portefølje af kunder og udvikler kampagner for en lang række velkendte og landsdækkende kæder og brands.

Reklamebureauet Republica A/S har lange historiske rødder i detailhandlen. Det blev stiftet som et selvstændigt datterselskab under Coop (tidligere FDB), som helt tilbage i 1938 åbnede en intern reklameafdeling. Republica har siden 1960 været et selvstændigt datterselskab i Coop-koncernen og er i dag stadig 100 pct. ejet af Coop amba.

Følg pressemeddelelser fra Coop amba

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop amba

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye