Dyrenes Beskyttelse

Advarsel: Allerede nu kan bilen blive livsfarlig varm for din hund

1.5.2026 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Del

Selv ved milde temperaturer kan en bil blive så varm, at den udgør en dødelig fare for menneskets bedste ven. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor kraftigt mod at efterlade hunde alene i bilen i det lune forårsvejr.

Mange hundeejere forsøger at gøre det rigtige ved at parkere bilen i skyggen. Men det er langt fra en sikker løsning, da temperaturen i skyggen stadig kan stige til livsfarlige niveauer for en hund. Allerede ved 20 graders udetemperatur risikerer en hund at få hedeslag og i værste fald døden.
Mange hundeejere forsøger at gøre det rigtige ved at parkere bilen i skyggen. Men det er langt fra en sikker løsning, da temperaturen i skyggen stadig kan stige til livsfarlige niveauer for en hund. Allerede ved 20 graders udetemperatur risikerer en hund at få hedeslag og i værste fald døden. Foto: Dyrenes Beskyttelse

De fleste af os har prøvet at sidde fast i en bilkø på en dag, hvor solen bager, og varmen føles kvælende. Som mennesker kan vi heldigvis regulere vores kropstemperatur ved at svede, men det kan hunde ikke. De kan kun komme af med varmen gennem deres poter og mund, og derfor kan en varm bil hurtigt blive en dødsfælde. De kommende dage byder vejrudsigten på 20 grader og sol, hvilket kan synes behageligt og harmløst, men allerede her skal hundeejere være ekstra påpasselige med at lade hunden vente i bilen. 

"Det kan være utroligt farligt at efterlade sin hund i en parkeret bil. Selv ved en udetemperatur på blot 20 grader kan din hund få hedeslag og i værste fald dø", advarer Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

I 2025 modtog Dyrenes Beskyttelses 97 opkald fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812 om hunde, der var blevet efterladt i en bil. Antallet er lige så højt som året før og vækker bekymring hos Jens Jokumsen.

"97 henvendelser er et alt for højt tal. Folk må forstå, at de på ingen måder gør hunden en tjeneste, når de tager den med ud for at handle og efterlader den i bilen. Det er en dødsfælde," siger han. 

Lad hellere hunden blive hjemme

Mange hundeejere forsøger at gøre det rigtige ved at parkere bilen i skyggen. Men ifølge Jens Jokumsen er det langt fra en sikker løsning, da temperaturen selv i skyggen kan blive farlig høj for en hund.

Forskning viser, at når udetemperaturen måler omkring 20 grader, kan temperaturen i en bil stige til 40-50 grader på bare en halv time. Desuden flytter skyggen sig i løbet af dagen, og bilen kan hurtigt ende i direkte sol. Og hvis solen ender med at bage ned på bilens ydre, bliver indersiden som en ovn for hunden.

Jens Jokumsen opfordrer derfor til, at man lader sin hund blive hjemme, hvis man for eksempel skal ud at handle. For når temperaturen stiger med 10-15 grader hvert kvarter i en parkeret bil, gør selv åbne vinduer stort set ingen forskel.

"Selvom hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet uden den, er det bedre, at den bliver hjemme. Her kan den opholde sig i et afkølet rum, hvor den har adgang til frisk vand," siger han og tilføjer:  

"Hvis det ikke er muligt at lade hunden blive hjemme, så læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, hvis du efterlader din hund. Så kan nogen hurtigt få fat i dig, hvis der opstår en kritisk situation." 

FAKTABOKS

Forholdsregler for dyr i bilen

Hvis det absolut er nødvendigt at efterlade hunden kortvarigt i den varme bil, er det vigtigt at følge disse forholdsregler:

  • Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation opstår
  • Parkér altid i skyggen
  • Frisk luft er vigtigt. Åbn derfor mindst to vinduer på klem eller bagagerummet, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen
  • Sørg for, at hunden har adgang til frisk vand
  • Hvis du ejer en elbil, anbefales det, at du lader køleanlægget være tændt, mens du er væk

FAKTABOKS

Sådan hjælper du et dyr med hedeslag

  • Hjælp dyret med drikkevand, kølige omslag og skygge
  • Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe dyret, så ring til politiet på 114 eller Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812
  • Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt

Nøgleord

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Billeder

Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="ef9fb8e0-4188-4f14-95ea-d196831aa7e5" data-type="interactive" data-title="Efterladte hunde i varme biler 2025"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>
Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="ef9fb8e0-4188-4f14-95ea-d196831aa7e5" data-type="interactive" data-title="Efterladte hunde i varme biler 2025"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>
Download

Om Dyrenes Beskyttelse

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye