Ny specialskole i Kolding Kommune
29.4.2026 09:02:35 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Byrådet i Kolding Kommune har tirsdag aften truffet beslutning om at etablere en ny, selvstændig specialskole i Vonsild. Specialcenter Vonsild, som i dag er en del af Vonsild Skole, omdannes til en specialskole senest den 1. januar 2027.

Målet er klart: at skabe de bedst mulige rammer for elever med behov for specialiseret undervisning – med et stærkt fagligt miljø, selvstændig ledelse og selvstændig skolebestyrelse.
Stærkere rammer og tydelig retning
Den kommende specialskole vil få sit eget ledelsesteam med fokus på elevernes læring og trivsel, ligesom skolen får egen skolebestyrelse. Og ifølge børne-, skole- og familieudvalget er det netop vigtigt på den lange bane:
”Det er ikke bare en organisatorisk ændring, men en beslutning der skal styrke kvaliteten i tilbuddet og skabe bedre rammer for børnene. For os har det været afgørende, at børnene får mere ro, og at familierne får klarhed og en skole med tydelig retning. Derfor var udvalget enige om at indstille til Byrådet, at Vonsild Specialcenter bliver omdannet til en specialskole,” forklarer formand for børne-, skole- og familieudvalget Iben Lehmann Rasmussen.
Ifølge udvalget har det været vigtigt at lytte ordentligt, at tage forskellige perspektiver alvorligt og tage ansvar for den løsning, som er fagligt bæredygtig.
Der er afsat midler til at omdanne skolen til specialskole i forhold til selvstændig ledelse og administration, og samtidig vil skolen som resultat af ny tildelingsmodel på specialområdet få en styrket økonomisk ramme, som skal understøtte kvaliteten i undervisningen og sikre de nødvendige ressourcer til elevernes behov.
Tryg overgang for eleverne
Planlægningen af skoleåret 2026/27 er gået i gang, og der igangsættes derfor hurtigst muligt en proces for at ansætte en ny skoleleder til specialskolen. Den nye ledelse skal være med til at forme skolens profil og sikre en god opstart.
Den nuværende ledelse på Vonsild Skole og Specialcenter får en vigtig rolle i at skabe en god overgang frem mod opstarten af den nye skole pr. 1. januar 2027.
”Vi vil i Vonsild Skoles ledelse gøre, hvad vi kan, for at eleverne oplever en god og glidende overgang til det nye, der kommer. Vi ser frem til et godt samarbejde skolerne imellem,” siger Peter Nordby, der er skoleleder for Vonsild Skole og Specialcenter.
Fra beslutning til virkelighed
Med beslutningen på plads sættes der nu gang i en grundig proces for at omdanne specialcentret til specialskole. Den proces forventes at vare året ud.
Det handler bl.a. om at sikre tilpasset økonomi, afklare ny organisering af ledelse og skolebestyrelser. Systemer, personaleforhold, AULA-adgange for elever, forældre og medarbejdere skal tilpasses, der skal laves en aftale for deling af lokaler og fysiske rammer m.v.
Det prioriteres, at elever, forældre og medarbejdere oplever en stabil overgangsperiode og løbende føler sig orienteret og inddraget frem mod åbningen af den nye specialskole.
Kontakter
Karen AlbrechtsenSkolechef
Tlf:21 32 40 36kamor@kolding.dkBilleder
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse10.8.2026 10:22:40 CEST | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
Jens Holms Vej lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimer5.8.2026 07:42:30 CEST | Pressemeddelelse
Natten mellem 10. og 11. august lukkes Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel i tidsrummet kl. 21-05, når Kolding Kommune og BlueKolding laver de sidste tilpasninger af konstruktionerne til den nye mobile højvandssikring. I dagtimerne vil den trafikerede indfaldsvej være åben som normalt.
Forsøg med nye asfalttyper med lavere CO2-udledning30.7.2026 10:43:54 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med NCC’s asfaltenhed vil Kolding Kommune teste tre nye typer af belægning på Ny Esbjergvej i Kolding. Målet er at finde en belægning, der udleder mindre CO2, og som samtidig har en god holdbarhed og en fornuftig pris. Beregninger og laboratorietests viser potentiale for store reduktioner i udledningen af CO2.
Tyr skal til smeden før flytning29.7.2026 08:16:03 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august forlader skulpturen af den store tyr sin faste plads på Jens Holms Vej i Kolding. Tyren skal en tur forbi smeden, før den i løbet af september bliver flyttet til Marina Syd, hvor den gamle skulptur får sin fremtidige placering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
