Kolding Kommune har landet et flot regnskab med tre bundlinjer
29.4.2026 08:24:28 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Byrådet i Kolding har netop godkendt årsregnskab 2025 med et driftsoverskud på over 500 mio. kroner. Det er et bevis på, at Kolding Kommune har en robust økonomi, fastslår borgmester Jakob Ville

Kolding Kommune har en robust økonomi. Det konstaterede et enigt byrådet i aftes, da de godkendte Årsregnskab 2025 med et driftsoverskud på over 500 mio. kroner. Det skal ses i lyset af, at kommunen i 2025 har kunnet finansiere ekstra udgifter på stærkt pressede områder – især det specialiserede socialområde – og samtidig har kunnet opretholde et højt anlægsniveau.
- De økonomiske mål, som bl.a. handler om, at vi skal have et solidt driftsoverskud, er indfriet, og det giver plads til, at vi fortsat kan investere i kommunens udvikling og sikre et økonomisk råderum. Derfor er jeg meget tilfreds med årets resultat, forklarer borgmester Jakob Ville.
Anlægsbudgettet var også større i 2025 end normalt, hvilket har givet mulighed for at gennemføre flere af de anlægsprojekter, der blev vedtaget i byrådet et par år tilbage.
Kommunens likviditet karakteriseres som tilfredsstillende og har været stabil gennem hele 2025. Der forventes dog et fald i kassebeholdningen i løbet af 2026 som følge af, at der bliver realiseret flere budgetlagte projekter.
ESG og bæredygtighed
Byrådet godkendte også kommunens ESG-regnskab og bæredygtighedsredegørelse. Kolding Kommune har fokus på hele tre bundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige.
ESG-regnskabet og bæredygtighedsredegørelsen handler om de to sidste.
- Vi er en af de første kommuner til at udarbejde et ESG-regnskab. Som kommune har vi en særlig rolle i at drive udviklingen i en bæredygtig retning. Og ESG-regnskabet og bæredygtighedsredegørelsen skal bidrage til at skabe overblik og understøtte en fælles retning for bæredygtighed i kommunen. For i Kolding tager vi ansvar for fremtiden og indtænker bæredygtighed som et vilkår i alle vores opgaver, understreger borgmesteren.
Der findes ikke en ESG-standard for kommuner, så Kolding Kommune lægger sig i stedet op ad standarden for små og mellemstore virksomheder.
Kontakter
Jakob VilleBorgmester
Tlf:20 53 57 81jakje@kolding.dkBilleder
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Indvielse af Klostergade og Lille Brostræde efter forskønnelse10.8.2026 10:22:40 CEST | Pressemeddelelse
To historiske gader i Kolding bymidte – Klostergade og Lille Brostræde – har siden oktober gennemgået en omfattende renovering og forskønnelse. Mandag den 17. august, kl. 16-17, indvies det nye kvarter med taler, fremvisning af nyt kunstværk, artisttalk, musik og drinks. Alle er velkommen.
Sidste del af Klostergade får ny belægning – trafikken påvirkes5.8.2026 15:23:53 CEST | Pressemeddelelse
I uge 33 får Klostergade ny belægning på strækningen mellem Munkegade og Gråbrødregade i Kolding. Hele ugen vil Klostergade være spærret for al biltrafik, der vil ikke være adgang til parkeringskælderen Klostergade 16 for bilister, og arbejdet kommer til at påvirke varelevering og beboerkørsel i flere af bymidtens gågader.
Jens Holms Vej lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimer5.8.2026 07:42:30 CEST | Pressemeddelelse
Natten mellem 10. og 11. august lukkes Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel i tidsrummet kl. 21-05, når Kolding Kommune og BlueKolding laver de sidste tilpasninger af konstruktionerne til den nye mobile højvandssikring. I dagtimerne vil den trafikerede indfaldsvej være åben som normalt.
Forsøg med nye asfalttyper med lavere CO2-udledning30.7.2026 10:43:54 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med NCC’s asfaltenhed vil Kolding Kommune teste tre nye typer af belægning på Ny Esbjergvej i Kolding. Målet er at finde en belægning, der udleder mindre CO2, og som samtidig har en god holdbarhed og en fornuftig pris. Beregninger og laboratorietests viser potentiale for store reduktioner i udledningen af CO2.
Tyr skal til smeden før flytning29.7.2026 08:16:03 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august forlader skulpturen af den store tyr sin faste plads på Jens Holms Vej i Kolding. Tyren skal en tur forbi smeden, før den i løbet af september bliver flyttet til Marina Syd, hvor den gamle skulptur får sin fremtidige placering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
