Generation Hope

Millionstøtte til håbet

29.4.2026 10:59:51 CEST | Generation Hope | Pressemeddelelse

Del

Nyt projekt skal træne 15.000 unges evne til at håbe og omsætte deres håb til handling. Projektet, der løber over de næste tre år, er skabt af Generation Hope og muliggjort af støtte fra Nordea-fonden.

En person skriver et brev på brunt papir. På brevet står "Kære fremtid, jeg håber du". I projektet ‘Håb i Demokratiet’ skriver unge Kærlighedsbreve til Fremtiden om alt det, de håber på, drømmer om og frygter for fremtiden.
I projektet ‘Håb i Demokratiet’ skriver unge Kærlighedsbreve til Fremtiden om alt det, de håber på, drømmer om og frygter for fremtiden. Fotograf: Sarah Shine Sarah Shine Sarah Shine

I en verden under konstant forandring, hvor krige og kriser fylder mere og mere, er håbet et uundværligt værktøj til at bevare både engagementet og lysten til at deltage i demokratiet. Når vi håber, anerkender vi nemlig, at fremtiden endnu ikke er afgjort, og at den er noget, vi skaber sammen.

Derfor lancerer Generation Hope med støtte på 4,65 millioner kroner fra Nordea-fonden projektet ‘Håb i Demokratiet’. 

‘Håb i Demokratiet’ bygger på Generation Hopes velafprøvede metoder til at træne evnen til at håbe og forestille sig mulige fremtider. 

‘Håb I Demokratiet’ løber i to spor: ‘Kærlighedsbreve til Fremtiden’ og ‘Håbets Stemmer’.

Et fællesskabende projekt om håbet

Gennem Generation Hopes koncept ‘Kærlighedsbreve til Fremtiden’ får unge mulighed for at skrive direkte til fremtiden om alt det, de håber på, drømmer om og tænker på, og ikke mindst at dele disse tanker med hinanden. Det skaber grobunden for ‘Håbets Stemmer’, der har til formål at etablere de unges håb som en del af den offentlige debat og ikke mindst at omsætte håbene til handling.

Medstifter og projektleder for Kærlighedsbreve til Fremtiden, Stella René, understreger, hvor stor en forskel håbet kan gøre for de unge:

“Vi har gennem de sidste to år igen og igen oplevet, hvor stor en effekt Kærlighedsbreve til Fremtiden har. Gennem vores arbejde møder vi mange unge, der er bange for fremtiden. En del af dem tror ikke, at menneskeheden vil overleve de næste 5-10 år på grund af klimaforandringer. Mange er bange for 3. verdenskrig. De ser hast, jag, teknologi, der tager over, og lidelse, der fylder mere og mere. Derfor er det så vigtigt at give dem værktøjerne til at træne deres evne til at håbe, så de kan vælge håb og handling til, når frygten begynder at være altoverskyggende.” 

Nanna Vedel-Hertz, medstifter af Generation Hope og projektleder for Håbets Stemmer uddyber: “Det er netop det, der er styrken i ‘Håb i Demokratiet’. For selv om vi møder mange unge, der er bange for fremtiden, så møder vi også et helt enormt stort engagement og lyst til at gøre sit for at skabe en bedre fremtid. Vi ser gnisten, der bliver tændt, når de unge oplever, at fremtiden ikke er afgjort. Derfor går en stor del af projektet også ud på at hjælpe de unge med at skabe fremtidsforestillinger, de kan se sig selv i. Fremtidsforestillinger, der kan inspirere dem til at gøre deres håb til handling. Og at dele disse fremtidsforestillinger og håb med resten af samfundet.”

Hvad det egentlig er, de unge håber på for fremtiden, har Generation Hope fået en forsmag på gennem de sidste to år: 

“Vi har afholdt øvelsen Kærlighedsbreve til Fremtiden med over 4.000 unge, og vi kan allerede se mange vigtige tendenser i de håb, de beskriver. Vi kan også se, at der er mange håb, der går igen - også på tværs af forskelle. Når de unge får muligheden for at dele deres håb, så beskriver de samtidig, at de føler sig mindre alene, og at det giver dem en følelse af, at der faktisk er mulighed for at skabe den fremtid, de håber på. I fællesskab,” understreger Stella René. 

“Derfor er støtten fra Nordea-fonden ikke bare vigtig for de unge. Den er vigtig for os alle. Vi står lige nu i en tid, hvor vi har erkendt, at vi er nødt til at begynde at leve på andre måder, og at vi må vælge nye ting til. Det er lige præcis her, håbet kommer ind og spiller en afgørende rolle. Når vi sammen har blikket rettet mod de mulige fremtider, vi er ved at skabe for os selv, hinanden og de fremtidige generationer, så begynder vi også at være motiveret til at sætte handling bag håbene. Og så begynder der at ske ægte forandring.” siger Nanna Vedel-Hertz.

Fakta: Om Generation Hope og Håb i Demokratiet

Generation Hope er en demokratisk organiseret non-profit forening, stiftet i 2023 af Stella René og Nanna Vedel-Hertz. Foreningen arbejder for at styrke håbet i Danmark og at skabe fremtidsvisioner baseret på kollektive håb og forestillinger. 

Håb i Demokratiet løber fra 2026 til 2029, og målgruppen er unge i alderen 14-25 år. Projektet er støttet af Nordea-fonden med i alt 4,65 mio. kr. 

Skoler, organisationer, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede kan booke Generation Hope til at holde workshops, oplæg og forløb i forbindelse med ‘Håb i Demokratiet’.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En person skriver et brev på brunt papir. På brevet står "Kære fremtid, jeg håber du". I projektet ‘Håb i Demokratiet’ skriver unge Kærlighedsbreve til Fremtiden om alt det, de håber på, drømmer om og frygter for fremtiden.
I projektet ‘Håb i Demokratiet’ skriver unge Kærlighedsbreve til Fremtiden om alt det, de håber på, drømmer om og frygter for fremtiden. Fotograf: Sarah Shine
Sarah Shine Sarah Shine
Download
To mennesker står ved siden af hinanden. Til venstre stifter af Generation Hope, Stella René, med sort tøj på og kort hår. Til højre står stifter af Generation Hope, Nanna Vedel-Hertz, med grøn skjorte, hvid t-shirt og jeans med langt hår. De to stiftere har brugt de sidste tre år på at etablere foreningen Generation Hope og har nu fået 4,65 millioner kr. i støtte fra Nordea-fonden til projektet ‘Håb i Demokratiet’
Stifterne, Stella René (tv) og Nanna Vedel-Hertz (th) har brugt de sidste tre år på at etablere foreningen Generation Hope og har nu fået 4,65 millioner kr. i støtte fra Nordea-fonden til projektet ‘Håb i Demokratiet’. Fotograf: Rasmus Kongsgaard
Rasmus Kongsgaard Rasmus Kongsgaard
Download
Fire mennesker sidder sammen på gulvet og snakker. Den ene har et brev i hånden. Lyset er varmt. De smiler. Generation Hope viser unge veje til at dele deres håb for fremtiden
Generation Hope viser unge veje til at dele deres håb for fremtiden. Fotograf: Sarah Shine
Sarah Shine Sarah Shine
Download

Links

Om Generation Hope og Håb i Demokratiet

Generation Hope er en demokratisk organiseret non-profit forening, stiftet i 2023 af Stella René og Nanna Vedel-Hertz. Foreningen arbejder for at styrke håbet i Danmark og at skabe fremtidsvisioner baseret på kollektive håb og forestillinger. 

Håb i Demokratiet løber fra 2026 til 2029, og målgruppen er unge i alderen 14-25 år. Projektet er støttet af Nordea-fonden med i alt 4,65 mio. kr. 

Skoler, organisationer, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede kan booke Generation Hope til at holde workshops, oplæg og forløb i forbindelse med ‘Håb i Demokratiet’.

To mennesker står ved siden af hinanden. Til venstre stifter af Generation Hope, Stella René, med sort tøj på og kort hår. Til højre står stifter af Generation Hope, Nanna Vedel-Hertz, med grøn skjorte, hvid t-shirt og jeans med langt hår. De to stiftere har brugt de sidste tre år på at etablere foreningen Generation Hope og har nu fået 4,65 millioner kr. i støtte fra Nordea-fonden til projektet ‘Håb i Demokratiet’

Følg pressemeddelelser fra Generation Hope

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Generation Hope

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye