Foreningen af Børsnoterede Virksomheder

Ny analyse: Danmark har 54 potentielle børskandidater frem mod 2030

1.5.2026 10:00:00 CEST | Foreningen af Børsnoterede Virksomheder | Pressemeddelelse

Del

Danmark rummer et stærkt og bredt felt af 54 virksomheder, der kan udgøre næste generation af danske børskandidater frem mod 2030. Det viser en ny analyse fra Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.

54 virksomheder er potentielle børskandidater
54 virksomheder er potentielle børskandidater FBV

Kandidaterne spænder bredt på tværs af brancher, ejerskabsformer og størrelser og udgør samlet set et betydeligt potentiale for fremtidige børsnoteringer i Danmark.

Analysen viser bl.a.:

  • Der er 54 potentielle børskandidater frem mod 2030
  • Kandidaterne spænder bredt på tværs af brancher, størrelser og ejerskabsformer
  • Potentialet for nye børsnoteringer er større, end debatten ofte afspejler

Potentialet er til stede – spørgsmålet er, om Danmark griber det

Analysen kommer på et tidspunkt, hvor der er gået mere end 1.000 dage siden den seneste danske børsnotering. Samtidig anvendes børsen i dag kun i begrænset omfang som kapitalvej, og Danmark halter efter andre nordiske lande.

“Danmark har mange dygtige virksomheder, der hver dag skaber innovation, arbejdspladser og høj værdi. Ikke alle skal på børsen, og ikke alle vil på børsen. Men børsen bør være en reel og attraktiv mulighed for flere, hvis vi vil fastholde vækst, ejerskab og arbejdspladser i Danmark,” siger Henriette Kinnunen, forperson i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.

Analysen peger ikke kun på mulige børskandidater, men også på en bredere virkelighed i dansk erhvervsliv: Danmark rummer et betydeligt felt af virksomheder, som allerede bidrager til vækst, innovation og beskæftigelse, og som i de kommende år kan få behov for kapital til at accelerere deres udvikling.

De 54 identificerede virksomheder svarer til omkring en tredjedel af det nuværende danske børsmarked, hvilket understreger, at potentialet for nye børsnoteringer er betydeligt.

Børsnoteringer handler også om arbejdspladser, ejerskab og forankring

Spørgsmålet er ikke kun, hvilke virksomheder der kan blive børsnoteret, men også hvordan vi sikrer, at flere af dem kan fortsætte deres vækstrejse med udgangspunkt i Danmark. Det er i sidste ende analysens vigtigste budskab.

“Pointen er ikke i sig selv at få flere børsnoteringer, men at gøre det attraktivt for flere dygtige virksomheder at vælge børsvejen som led i deres videre udvikling. Det handler om ejerskab, forankring og reelle strategiske valgmuligheder. Med de rette rammer kan flere virksomheder vælge børsvejen og fortsætte deres vækst med base i Danmark,” siger Thomas Black-Petersen.

Foreningen af Børsnoterede Virksomheder har tidligere i år udgivet tre rapporter, der peger på en række politiske løsningsforslag til at skabe et stærkt og attraktivt dansk børsmarked.

Analysen siger ikke noget om virksomhedernes konkrete planer, og virksomhederne har ikke selv medvirket i analysen. Den bygger på en systematisk screening af en bruttoliste på omkring 500 danske virksomheder, som efterfølgende er gennemgået og valideret af corporate finance-rådgivere og andre kapitalmarkedsaktører. Analysen er baseret på offentligt tilgængelige data og ekspertvurderinger og skal ikke læses som en udtømmende liste.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Carsten Lundager
Download
Nordic IPO + Stock Market Day 2024 i København
Nordic IPO + Stock Market Day 2024 i København
Carsten Lundager
Download
Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Carsten Lundager
Download
Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Carsten Lundager
Download
Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Thomas Black-Petersen, adm. direktør, FBV
Carsten Lundager
Download

Links

Om FBV – Foreningen af Børsnoterede Virksomheder

FBV – Foreningen af Børsnoterede Virksomheder – er en interesseorganisation, der repræsenterer børsnoterede virksomheder i Danmark på tværs af brancher og markedssegmenter. Foreningen arbejder for at styrke rammevilkårene for danske børsnoterede selskaber og for et velfungerende, konkurrencedygtigt og attraktivt dansk kapitalmarked.

FBV har til formål at sikre, at Danmark også fremover har et stærkt børsmarked, som kan understøtte virksomhedernes adgang til kapital, skabe vækst og nye arbejdspladser samt bidrage til langsigtet værdiskabelse i Danmark. Foreningen arbejder for, at flere danske virksomheder vælger at blive og forblive børsnoterede i Danmark, og at flere danske investorer – herunder private opsparere og pensionsselskaber – deltager aktivt i værdiskabelsen.

FBV deltager aktivt i den offentlige debat og i dialogen med politikere, myndigheder og kapitalmarkedsaktører. Gennem analyser, anbefalinger og konkrete politiske udspil bidrager foreningen til udviklingen af et mere robust, likvidt og langsigtet orienteret kapitalmarked til gavn for virksomheder, investorer og samfundsøkonomien som helhed.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye