Lavere temperaturer er nøglen til grønnere fjernvarme

I Boligselskabet Sjælland arbejder man målrettet på at effektivisere varmeforsyningen i etageboliger for at sikre bedre komfort, lavere udgifter og en grønnere drift. Som en del af DTU’s forsknings- og udviklingsprojekt HeatCheck tester selskabet derfor nu AI-modeller, der skal gøre varmeudnyttelsen i lejlighederne endnu bedre. Ved at kombinere data fra varmefordelings- og indeklimamålere med digitale løsninger kan boligselskabet levere varmen mere præcist og effektivt – til gavn for både beboere og klima.

AI-modellerne gør det lettere at opdage og rette fejl, hvis varmesystemer ikke fungerer optimalt. Samtidig undgår Boligselskabet Sjælland unødigt høje temperaturer og sikrer, at ejendommene er klar til fremtidens lavtemperaturbaserede varmeløsninger.

”Bygningerne kan gøre en stor forskel ved at tilpasse varmesystemet til lavere fremløbstemperatur fra omkring 50 °C i stedet for 70 °C. Hvis vi vil væk fra kul, gas og biomasse og over til fjernvarme baseret på vindmøllestrøm, solceller, geotermi og spildvarme, skal vi sænke temperaturen i fjernvarmenettet. Grønne varmekilder fungerer bedst ved lavere temperaturer – varmepumper bliver f.eks. langt mere effektive, når de ikke skal løfte temperaturen så meget. Derfor er lavere temperaturer nøglen til at integrere bæredygtige varmekilder og gøre fjernvarmen både grønnere og billigere,” siger Christian A. Hviid, lektor ved DTU Construct og projektleder for HeatCheck.

Ældre lejligheder udfordrer

Projektet udvikler HeatCheck – en digital platform med AI-værktøjer, der indsamler og analyserer data, der kan lokalisere varmeinstallationer helt ned på radiatorniveau og hjælpe bygningsejere med, hvor de skal sætte ind. I øjeblikket tester partnerne værktøjet i ni ældre ejendomme. Erfaringerne skal danne grundlag for en ny version, som afprøves i op til 30 etageejendomme.

Ældre lejligheder er nemlig ofte den største barriere for lavtemperatur fjernvarme. Mange af dem har varmesystemer, der er dimensioneret til høje temperaturer, og manglende balancering betyder, at varmen fordeles skævt mellem lejlighederne. Slidte ventiler og termostater gør styringen endnu sværere. HeatCheck skal være med til at forberede de ældre etageejendomme til den fremløbstemperatur, som fjernvarmeselskaberne har et ønske om, at aftagerne kan klare sig med i fremtiden.

”Det unikke ved HeatCheck er, at vi bygger ny værdi oven på data, der i forvejen bliver indsamlet fra trådløse varmefordelingsmålere. Ved hjælp af AI-værktøjer kan vi beregne præcist, hvor meget varme hver radiator skal levere – uden at installere tusindvis af nye sensorer eller drifte Internet of Things-netværk. Det gør løsningen enkel, billigere og langt mere skalerbar end traditionelle driftsoptimeringsprojekter,” siger Christian A. Hviid.

Besparelser på 2,5 mia. kr.

Han ser et stort potentiale. DTU’s foreløbige forsøg viser således, at etageejendomme kan køre med langt lavere temperaturer uden at gå på kompromis med komforten. Det glæder bæredygtighedschef Ulrik Eggert Knuth- Winterfeldt i Boligselskabet Sjælland:

”HeatCheck passer godt ind i vores langsigtede strategi for grøn omstilling og energieffektivisering. Vi arbejder ud fra tre fokusområder, mennesket, hjemmet og klimaet – og HeatCheck kan bidrage til alle tre. Det giver et bedre og mere stabilt indeklima, mindsker risikoen for skimmel og fugt og reducerer CO₂-udledning. Jeg vidste, at potentialet var stort, men de foreløbige resultater er langt bedre end forventet.”

DTU vurderer, at de årlige besparelser i Danmark ved at sænke temperaturen i fjernvarmen ligger på ca. 2,5 mia. kr.