Motionsløb spærrer Den Gamle Lillebæltsbro
29.4.2026 12:15:28 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forberede sig på lidt ekstra rejsetid hen over Den Nye Lillebæltsbro lørdag den 2. maj, hvor Den Gamle Lillebæltsbro spærres for biltrafik på grund af Lillebælt Halvmarathon.

Trafikken på Den Nye Lillebæltsbro kommer lørdag den 2. maj til at være tættere end normalt, og trafikanterne må forvente lidt længere rejsetid på broen og på de omkringliggende veje.
Der bliver nemlig afholdt Lillebælt Halvmarathon i Middelfart, Snoghøj og på Den Gamle Lillebæltsbro, og det kommer til at påvirke trafikken fra lørdag formiddag til sidst på eftermiddagen.
Den Gamle Lillebæltsbro vil være spærret mellem klokken 13.30 og 17.00. Broen vil dog stadig være åben for cyklister og fodgængere, mens bilister i stedet må benytte Den Nye Lillebæltsbro. Vejdirektoratet forventer derfor lidt længere rejsetid på Den Nye Lillebæltsbro i denne periode.
Vejdirektoratet opfordrer både deltagere i Lillebælt Halvmarathon og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd.
Gode råd til trafikanter
For deltagere i løbet:
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret, og lyt til DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Forvent kødannelser i området omkring Den Nye Lillebæltsbro, og sæt ekstra tid af til turen. Trafikken vil være påvirket mellem klokken 10.00 og 17.30.
- Den Gamle Lillebæltsbro er spærret mellem klokken 13.30 og 17.00.
- Fællesstien på Den Gamle Lillebæltsbro er åben for fodgængere og cyklister.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret, og lyt til DR P4 Trafik, mens du kører.
For rejsende med kollektiv trafik:
- Vær opmærksom på omlægninger af busruter i området.
- Tjek din rute på Rejseplanen.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Søren AndersenOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:22 94 19 68soan@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til dialog om vejarbejde mellem Ålbæk og Skagen6.5.2026 12:30:50 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt forum vil Vejdirektoratet sikre en tæt dialog med naboerne til det kommende vejarbejde mellem Ålbæk og Skagen. Her kan gener fra udbygningen drøftes og håndteres i fællesskab.
Informationsmøde om ny støjafskærmning ved Stavtrup6.5.2026 08:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til møde om støjvold og støjskærm langs Aarhus Syd Motorvejen – arbejdet forventes at gå i gang i 2029
Natarbejde giver kortvarige spærringer på Hillerødmotorvejens forlængelse (opdateret)5.5.2026 15:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Natten til onsdag og natten til fredag vil der være kortvarige spærringer på Hillerødmotorvejens forlængelse i perioden fra klokken 22:00 til 05:00. Trafikken bliver ledt af vejen og udenom vejarbejdet.
Frakørsel 46 Hinnerup på E45 spærres i sydgående retning5.5.2026 14:28:03 CEST | Pressemeddelelse
Frakørslen på E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning mod Hinnerup og Lisbjerg spærres fra 10. maj til 24. maj på grund af vejarbejde ved motorvejskryds Aarhus N. Trafikanter ledes ad en omkørsel via Djurslandsmotorvejen.
Rute 15 får ny asfalt ved Grenaa (opdateret)5.5.2026 14:20:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalt på Århusvej i Grenaa fra onsdag 6. maj og cirka en måned frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum