Vestsveriges kultursommer 2026: Kunst, design og historiske jubilæer
28.4.2026 13:19:10 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Vestsverige markerer i 2026 en række kulturelle højdepunkter, hvor kunsten ikke kun opleves i museer og gallerier, men også i naturen tæt ved havet, i historiske miljøer og i mindre byer. Programmet spænder fra internationalt anerkendte kunstnere til designhistorie og nye kulturdestinationer. Skulpturparken Pilane fejrer 20 år, og en af Europas ældste porcelænsproducenter Rörstrand fejrer 300 år. Dertil er der kunstudstillinger på en isoleret fyrtårnsø i den yderste skærgård og et væld af andre kulturelle oplevelser, som åbner sæsonen fra maj.

– Vestsverige har i 2026 et usædvanligt stærkt kulturår, hvor man kan kombinere internationale udstillinger og designhistorie med oplevelsen af kyst, søer og mindre byer. For danske besøgende er det interessant, at man her får både kunst, natur og korte rejseafstande samlet i én destination, siger Gunilla Davidsson, projektleder for kulturturisme for Turistrådet Västsverige.
Kunst i verdensklasse i kystlandskaberne, Tjörn – Island of Art
Pilane Skulpturpark, 14. maj – 27. september.
På øen Tjörn, ca. 60 km fra Göteborg, markerer skulpturparken Pilane sit 20-årsjubilæum med den britiske skulptør Tony Cragg som hovednavn med 11 udstillede værker. Parken kombinerer moderne skulpturkunst med et historisk klippelandskab med gravpladser og åbne græsningsområder. Et af skulpturparkens mest kendte værker, Anna af Jaume Plensa, er blevet et symbol på stedet.
Nordiska Akvarellmuseet, Asger Jorn & Per Kirkeby, 10. maj – 6. september
Lige ved havet i Skärhamns havn ligger en af Skandinaviens førende institutioner inden for moderne akvarelkunst. Sommerens store udstilling på Akvarellmuseet sætter fokus på akvareller og tegninger af to af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere i efterkrigstiden – Asger Jorn og Per Kirkeby. De to kunstnere forenede intellektuel skarphed og følelsesmæssig styrke i deres billedkunst i en tid præget af store forandringer.
Pater Noster, Art and Science of Water, april – oktober
Længst ude i skærgården, på den isolerede ø Hamneskär, er det historiske fyrtårn Pater Noster blevet omdannet til et prisbelønnet boutiquehotel og kulturelt rejsemål. I udstillingen Art & Science of Water mødes kunst og forskning i undersøgelser af havets betydning og fremtid. Et af hovedværkerne i 2026 er installationen Galaxies in Her Eyes, hvor fotograf og marinkonservator Rachel Moore formidler det livsændrende møde med en pukkelhval i en fotografisk fortælling.
300 års designhistorie fejres ved Vänern
I 2026 markerer Rörstrand sit 300-årsjubilæum. Rörstrand blev grundlagt i 1726 og regnes som en af Europas ældste porcelænsproducenter. Samtidig fylder Rörstrand Museum 50 år. Jubilæet fejres den 13. juni med åbningen af udstillingen Rörstrand 300 Years – A Blooming Jubilee, hvor tre århundreders design og blomsterinspirerede dekorationer præsenteres. Samtidig lanceres en række aktiviteter, særudstillinger og en fælles jubilæumsbillet med Läckö Slot, hvor Nationalmuseum viser en parallel udstilling om Rörstrands historie.
Området omkring Läckö Slot ved Vänern samler dermed design, kultur og historie i én samlet oplevelse.
Kunst, musik og byrum i hele regionen
Flere steder i Vestsverige byder 2026 på markante kulturoplevelser:
- Svenstorp Art Centre (2. maj – 27. september) præsenterer udstillingen Still dreaming med fotograf Erik Johansson samt gæsteudstillingen Soviet Bus Stops af Københavnsbaserede Christopher Herwig.
- Borås Art Biennial (30. maj – 27. september) samler international samtidskunst i byen. Under titlen Warps and Waves in the Fabric of Time undersøger tolv medvirkende kunstnere Borås’ tekstilindustrielle kulturarv og byens identitet i dag. Værkerne kan opleves både i byrummet og på udstillingssteder og understreger Borås’ position som en af Nordens mest kompakte kunstbyer. Den niende udgave af den internationale kunstbiennale arrangeres af Borås Konstmuseum i samarbejde med Textilmuseet og kurateres af Taru Elfving. De danske kunstnere Nanna Debois Buhl og Michelle Eistrup deltager begge med værker.
- Bohuslän Chamber Music Festival (25.–28. juni) byder på ni koncerter langs kysten med internationale navne som Rolf Lassgård, Malena Ernman og John Malkovich. Festivalprogrammet rummer også klassiske hovedværker som Vivaldis De fire årstider og Beethovens Måneskinssonate.
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter: Bohuslän, Dalsland og Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen såsom cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder





































Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Dalarna satser på danske gæster året rundt med nyt fjeldhotel20.4.2026 09:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske region Dalarna vil styrke sin position som helårsdestination med et nyt premiumhotel tæt på Idre, der i forvejen er en kendt vinterfavorit blandt danske skiløbere. I lufthavnen Scandinavian Mountains Airport er der stigende international trafik og Dalarna byder også på nye oplevelser inden for natur, kultur og gastronomi. Målet er at gøre regionen mere attraktiv også for danske gæster uden for skisæsonen.
60’er-nostalgi og tiny houses på hjul: Nyt vognhotel åbner i Småland14.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt og anderledes overnatningskoncept er åbnet i Småland. Lige uden for Alvesta har den historiske festplads Tyrolen åbnet Vagnshotell med seks individuelt indrettede tiny houses på hjul. Her forenes genbrugsmaterialer, 60’er-stemning og naturoplevelser i det sydlige Sverige – kun få timers kørsel fra Danmark.
Ny 170 kilometer cykelrute mellem Göteborg og Falköping åbner i maj8.4.2026 09:20:29 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 åbner Ljungleden, en ny 170 kilometer lang cykelrute mellem Göteborg og Falköping. Med start i Göteborg, kun få timer fra Danmark, gør den nye rute det nemt at kombinere cykling og tog og egner sig både til dagsture, weekendophold og længere cykelferier i Vestsverige.
Nyt retreat på Öland satser på søvn og digital detox – del af voksende rejsetrend blandt danskere10.3.2026 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Silent retreats, digital detox og ophold med fokus på søvn, natur og nærvær er blevet en tydelig rejsetrend - også for korte getaways tæt på Danmark. I Småland og på Öland kan danskere finde stilhed, skove og søer få timers kørsel fra Danmark, og i 2025 åbnede Naya Retreat & Hotel, som i 2026 udvider med en ny spaafdeling.
Unik overnatning: Nye specialbyggede trætophytter sydøst for Gøteborg9.3.2026 09:59:06 CET | Pressemeddelelse
Hyssna Forest Resort udvider nu med to nye trætophytter midt i skoven. Skyland Cabin og Ranger’s Cabin står klar til gæster i 2026 med panoramaudsigt, spabad og grill, fuldt udstyret køkken og eget badeværelse. Hytterne styrker det allerede eksisterende udbud af naturnær og unik overnatning i Vestsveriges natur med fokus på ro, blændende udsigt og privatliv kun 50 kilometer fra Gøteborg – og 3,5 timers kørsel fra København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum