COOP Bank

Nordjyder snydes med falske festivalbilletter: Ny svindelmetode i omløb til Nibe Festival

28.4.2026 10:59:30 CEST | COOP Bank | Pressemeddelelse

Del

Op til sommerens festivalsæson oplever Coop Bank en stigning i svindelsager, og i Nordjylland er det særligt billetter til Nibe Festival, der bliver brugt som lokkemiddel. I år ser banken også en ny metode, hvor ofre modtager fysiske billetter – som så viser sig at være ugyldige.

Kristian Stanley Halse, Fraudspecialist i Coop Bank
Kristian Stanley Halse, Fraudspecialist i Coop Bank PR

Festivalsæsonen betyder god musik, hygge, kolde drinks – og desværre også svindel.

For når billetterne til landets musikfestivaler sættes til salg, står svindlerne på lur med falske billetter. Svindlen foregår typisk på handelsplatforme og i Facebook-grupper, hvor privatpersoner selv kan efterlyse billetter til koncerter, festivaler og fodboldkampe.

Antallet af sager om billetsvindel har i følge tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet de seneste år været stigende. I 2023 modtog politiet 1.820 anmeldelser om sager med billetsvindel. I 2024 var tallet vokset til 2.033 anmeldelser.

Op til sommerens festivalsæson oplever Coop Bank en stigning i svindelsager, og i Nordjylland er det særligt billetter til Nibe Festival, der bliver brugt som lokkemiddel. I år ser banken også en ny metode, hvor ofre modtager fysiske billetter – som så viser sig at være ugyldige.

Tidligere har svindlen været digital, hvor købere aldrig modtog nogen billet. Nu er billedet ændret.

Vi ser i år en udvikling, hvor svindlerne sender eller overdrager fysiske billetter til køberne. Det skaber en falsk tryghed, for billetterne er ikke gyldige, når man møder op ved indgangen, siger Kristian Stanley Halse, fraudspecialist og ansvarlig for håndtering af svindelsager i Coop Bank.

Ifølge banken sker svindlen typisk via sociale medier eller online markedspladser, hvor billetter sælges til attraktive priser. Køberen betaler – og modtager efterfølgende en billet med posten. Problemet opstår derfor først ved festivalens indgang, hvor billetten afvises.

Det er ekstra frustrerende for ofrene, fordi de tror, de har gjort en sikker handel. Mange opdager først svindlen, når det er for sent - og det er allermest træls, når man står i indgangen til festivalen og finder ud af, at man er blevet snydt, siger Kristian Stanley Halse.

Gode råd til at undgå billetsvindel:

  • Køb kun billetter gennem officielle salgskanaler eller godkendte videresalgsplatforme
  • Vær skeptisk over for priser, der er markant lavere end normalt
  • Undgå betaling via bankoverførsel til ukendte personer
  • Tjek om muligt altid billettens oprindelse og gyldighed

Coop Bank opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme i takt med, at efterspørgslen på festivalbilletter stiger. 

Kristian Stanley Halse står til rådighed for uddybning, baggrund og interviews – både skriftligt og til radio.

Kontakter

Billeder

Kristian Stanley Halse, Fraudspecialist i Coop Bank
Kristian Stanley Halse, Fraudspecialist i Coop Bank
PR
Download

Links

Om Coop Bank

Coop Bank er en digital privatkundebank, der er til at tale med - uanset om man skal låne til bolig, vil have sin opsparing til at vokse eller blot vil have sin hverdagsøkonomi i trygge hænder.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye