Randers Kommune

Nyheder fra byrådsmødet

28.4.2026 05:23:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Del

Randers Byråd holdt møde mandag d. 27. april 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.

Efter fordebat: Byråd forkaster planer om energianlæg

Randers Byråd har på mødet den 27. april 2026 afvist planerne om at etablere yderligere vedvarende energianlæg ved Overgaard og Sødring. Samtidig har byrådet sat gang i en proces med at udarbejde et kommuneplantillæg for vedvarende energi. Et tillæg, der skal sikre et fælles afsæt for fremtidens energisystem og placering af nye energianlæg i kommunen.

Sagen om at igangsætte planlægningen for yderligere vedvarende energianlæg ved Overgaard og Sødring blev forkastet med 11 stemmer for og 19 stemmer imod. Imod igangsætningen stemte Det Konservative Folkeparti, Østbroen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Velfærdslisten, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Anne Hjortshøj (A) og Jesper Gade (A).

Beslutningen om indkaldelse af ideer og forslag til tematillæg om Vedvarende Energi blev enstemmigt vedtaget... Læs mere

Projekt får grønt lys: Nyt botilbud i Asferg på vej

Randers Byråd har på mødet den 27. april 2026 godkendt projektforslag og økonomi for et nyt botilbud i Asferg med 24 boliger til borgere med særlige behov.

Beslutningen blev enstemmigt vedtaget... Læs mere

Placering af mulig brandstation i Randers Syd er fastlagt

Randers Byråd har på mødet den 27. april 2026 besluttet, at en eventuel ny brandstation i Randers Syd skal ligge på de ledige grundarealer ved Clausholmvej 24. Selve etableringen og finansieringen af brandstationen vil blive drøftet i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Beslutningen blev enstemmigt vedtaget... Læs mere

Links

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune

Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse

”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye