Fem markante scenekunstnere hædret af Henrik Lydings Mindefond

7.5.2026 16:00:00 CEST | Henrik Lydings Mindefond | Pressemeddelelse

Del

Fem markante kunstnere har i dag modtaget Henrik Lydings Mindefonds priser, som blev uddelt på Hotel Nimb i København på Henrik Lydings fødselsdag.

Modtagerne af Henrik Lydings Mindefonds priser 2026
Modtagerne af Henrik Lydings Mindefonds priser 2026

Med priserne hædrer Mindefonden både etablerede kunstnere og nye talenter, der med kvalitet, mod og kunstnerisk integritet er med til at udvikle og sætte nye standarder for dansk scenekunst.

“Henrik Lyding var som anmelder for dansk scenekunst højt respekteret, elsket og frygtet. Henriks skarpe blik for talent og kvalitet indenfor alle scenekunstens genrer ønsker vi at hædre med oprettelsen af Henrik Lydings Mindefond. Henrik Lydings Mindefond skal hædre de kunstnere der løfter dansk scenekunst og gøre dette Henrik Lydings ånd.” udtaler Anette Abildgaard, medlem af bestyrelsen i Henrik Lydings Mindefond.

Marius Rønnov, stifter af Henrik Lydings Mindefond, udtaler: ”Henrik Lyding havde et skarpt blik for kvalitet og integritet. "Det er den arv, vi bygger videre på og som kendetegner de kunstnere, vi hædrer den 7. maj.”

Årets prismodtagere

Harlekin Scenekunstnerpris - Susse Wold

Susse Wold ændrede kvindesynet i My Fair Lady. Gennem sin raffinerede fortolkning af Mrs. Higgins formåede hun at give karakteren en feministisk kraft og et strålende sejrssmil, som var med til at farve hele forestillingen.

Harlekin Scenekunstnerpris - Pia Rosenbaum 

I hendes uforglemmelige solopræstation i Hvorfor barnet koger i polentaen blev selv de mest forsømte mennesker omfavnet med ømhed. Der er en mildhed i hendes spil, der aldrig skygger for temperamentet, men når dybt ind i vores hjerter.

Harlekin Scenekunstnerpris - Alexander Mayah Larsen 

I Tronfølger gør Alexander sin fars smertefulde livshistorie lyslevende på scenen. Dermed giver han stemme til en generation af indvandrere, der aldrig rigtig er blevet hørt i dansk teater. Han brænder igennem!

Harlekin Talentpris - Thorbjørn Hedegaard 

Thorbjørn Hedegaard lyser af en sjælden uskyld. Det virker, som om han går ind til sine roller med en uforbeholden trang til at forstå karakterernes sind. Også når de er allermest komplekse.

Harlekin Hæderspris - Tommy Edvardsen 

Tommy Edvardsens timing er eminent. Alle bevægelser bliver til sjove og beske pointer, når han læner sig forover og halter tungt af sted i lutter selvmedlidenhed eller når hans ansigt krøller sig sammen i raseri over Pjerrot.

Komitéen bag udvælgelsen

Prismodtagerne blev udpeget af en uafhængig komité bestående af markante profiler fra dansk scenekunst og kulturkritik:

  • Anne Middelboe Christensen, teater- og danseanmelder

  • Dinna Bjørn, koreograf

  • Jan Hertz, teaterinstruktør

  • Michael Søby, teateranmelder

Komitéens arbejde tager udgangspunkt i Henrik Lydings faglige arv og hans skarpe blik for kvalitet i scenekunsten.




Kontakter

Links

Om Henrik Lydings Mindefond

Henrik Lydings Mindefond er stiftet for at videreføre arven efter teaterkritiker og anmelder Henrik Lyding. Fonden arbejder for at styrke dansk scenekunst gennem priser, legater og støtte til kunstneriske initiativer.

Bag fonden står Greywell Ventures Familiefond.

Følg pressemeddelelser fra Henrik Lydings Mindefond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Henrik Lydings Mindefond

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye