Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet
28.4.2026 08:44:30 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.

Checker du ind på de blå punkter med dit fysiske Rejsekort, når du rejser med Midttrafiks busser, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner, skal du snart beslutte dig, om afløseren skal være Rejsekort-appen eller et Basiskort.
Efter 28. maj slukker de blå punkter og det fysiske Rejsekort er ikke længere en gyldig billet hos Midttrafik.
Over 70 procent af Midttrafiks kunder er allerede skiftet til Rejsekort-appen eller Basiskortet, hvor pris og rabatter vil være de samme som på dit fysiske Rejsekort.
Valget afhænger i høj grad af, om du ønsker en digital løsning eller om du ønsker at fortsætte med et fysisk kort.
Rejsekort-appen
Med Rejsekort-appen checker kunderne ind med et swipe på telefonen ved rejsens start og ud igen, når den slutter. App’en regner automatisk prisen ud med kundens rabatter og trækker pengene for kundens rejser en gang i døgnet.
Læs mere om Rejsekort-appen på rejsekort.dk/rejsekort_app
Basiskort
Basiskortet er et alternativ til Rejsekort-appen til de kunder, der ønsker at rejse med et fysisk kort. Kunderne skal checke ind og ud ved et Checkpunkt. Basiskortet regner automatisk prisen ud med kundens rabatter og trækker pengene for kundens rejser en gang i døgnet.
Læs mere og bestil dit kort på rejsekort.dk/basiskort
Brug for hjælp?
Du kan læse meget mere om både Rejsekort-appen, Basiskortet og lukningen af det fysiske Rejsekort på rejsekort.dk
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Rejsekort Kundecenter på tlf. 70 11 33 33.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Busbesøg vækker begejstring hos 555 skolebørn9.11.2026 10:14:05 CET | Pressemeddelelse
555 børn fra 0. klasse i Favrskov Kommune har haft besøg af en bus med chauffør siden sommerferien. Midttrafiks børnekoncept NY I BUSSEN skal lære børn at køre med bus. Tiltaget får ros fra lærerne, fordi det både er lærerigt og tryghedsskabende for børnene.
Kundernes oplevelser viser vej til nyt kort9.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt linjeføringskort skal gøre det lettere for nye kunder at rejse med Letbanen. Midttrafik har sammen med Aarhus Letbane fulgt udvalgte letbanepassagerer i deres rejse for at se, hvor der kan opstå udfordringer i forhold til deres forståelse af rejseinformationer.
Bestil handicapkørsel til jul og nytår i god tid19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik varsler igen i år, at de har særlige bestillingsfrister til handicapkørsel jul og nytår.
Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.
Elever fra Lundgårdskolen er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Lundgårdskolen i Herning har på fem uger transporteret sig 951 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum