Første skridt på vækstrejse: Aeven køber Sentia

9.10.2023 00:00:00 CEST | Aeven A/S | Pressemeddelelse

Del

Efter blot fem måneder indgår Danmarks førende leverandør af digital infrastruktur, Aeven, en aftale om sit første strategiske opkøb. Det sker med overtagelsen af det cloud-specialiserede Sentia, der beskæftiger 200 medarbejdere og servicerer mere end 1.200 kunder. Aeven afventer nu konkurrencemyndighedernes godkendelse af aftalen.

Med opkøbet markerer Aeven, der i foråret blev skilt ud fra NNIT, starten på en planlagt opkøbsstrategi. Efter planen bliver Sentia således en del af Aeven Group, der med købet markerer første skridt på en vækstrejse.

Sentia blev etableret i 2000 og har siden 2016 været en solid spiller på det danske IT-marked. Med hovedkvarter i Herlev leverer Sentia cloud-baserede løsninger til mindre virksomheder og den offentlige sektor i Danmark. Med deres fokus på nære relationer til kunderne og tech-drevne mindset, komplimenterer de Aevens måde at drive forretning på.

Aevens kundebase udgør større danske virksomheder med komplekse strukturer og krav til IT-drift og datasikkerhed. Med tilføjelsen af Sentias forretning vil Aeven øge kapaciteten til at servicere virksomheder og organisationer best-in-class.

"Sentia har specialiseret sig i cloud-løsninger for mindre og specialiserede virksomheder samt offentlige institutioner og supplerer dermed Aeven på et strategisk vigtigt område. Sentia har gennem årene selv vokset gennem en række fusioner med andre selskaber, så for os er det en oplagt mulighed for at styrke begge forretninger med ét slag," udtaler Henrik Bodskov, CEO i Aeven.

Han understreger, at det især er Sentias kompetencer indenfor cloud-løsninger, herunder primært public cloud, der vil komme både Aeven og Sentias kunder til gavn i fremtiden. Derudover medfører opkøbet også en række synergier.

"Vi forventer, at vi over tid kan lægge en række services sammen, ligesom vi kan forbedre dag-til-dag driftskompetencer. Opkøbet af Sentia er det første skridt på vores vækstrejse, og jeg er enormt stolt over, at vi, allerede før der er gået et halvt år, kan byde nye kolleger og kompetencer velkomne i Aeven Group," siger Henrik Bodskov.

Sentia beskæftiger i dag cirka 200 medarbejdere og omsætter for cirka 400 millioner kroner.

En ny bestyrelse for Sentia vil blive etableret, bl.a. med medlemmer fra Aeven og Agilitas, som ejer Aeven. Kevin Iermiin, partner i Agilitas, siger: "Opkøbet er en del af den strategiske transformationsplan for Aeven. Vi er glade for at se Aeven vækste allerede nu. Det vil åbne nye døre for Aeven og udvider selskabets kapacitet."

CEO i Sentia, Jakob Høholdt siger:

"Konsolideringen af branchen er gået hurtigt siden 2016, og vi har spillet en ledende rolle i den danske cloud-industri de seneste år. Samspillet med Aeven er det næste skridt, og jeg er spændt på at gå en fremtid med mange muligheder for både kunder og kolleger i møde. Der er et enormt potentiale i kombinationen af vores to virksomheder, når vi tilføjer kapabilitet omkring multi-cloud og digital experience management - indsigt i og fokus på den digitale oplevelse for kunder - samtidig med at vi får adgang til en bred vifte af værdiskabende services."

Sentia har kontorer i København, Odense og Aarhus og fortsætter som en selvstændig forretning under ejerskab af Aeven Group, når opkøbet forventes gennemført i første kvartal af 2024.

Om Aeven

Aeven er en dansk IT-virksomhed, der leverer innovative digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder i Danmark. I en verden, der konstant forandrer sig, hjælper Aeven kunder med at opnå digital succes gennem adaptive digitale løsninger, der dækker alt fra samfundskritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og SAP-implementering. Aeven har hovedkontor i Søborg og datacentre i Hovedstadsområdet, og beskæftiger cirka 1.400 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet og Filippinerne.

Om Sentia

Sentia er en førende cloud serviceleverandør i Danmark med stærke hybrid cloud-kompetencer. Sentias mission er at guide virksomheder på deres cloudrejse, optimere deres forretning og hjælpe med at udnytte de fordele og muligheder, digitalisering giver. Udover egen Sentia Cloud, tilbyder Sentia også cloud-services på tværs af alle de store public clouds; Azure, AWS, GCP. Endvidere tilbyder Sentia Digital Experience Monitoring, der sikrer en optimeret slutbrugeroplevelse.

Om Agilitas

Agilitas er en europæisk kapitalfond, der investerer i virksomheder med muligheder for langsigtet værdi gennem forretningstransformation. Agilitas har en sektorfokuseret tilgang til investering, transformering og vækst af virksomheder, der har fokus på ESG.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aeven A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aeven A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye