DDD: Kontrollen med dyrevelfærd skal styrkes – der mangler klare regler og flere sanktionsmuligheder

Rigsrevisorerne kritiserer skarpt kontrollen med dyrevelfærd i griseproduktionen og peger på, at den nuværende tilrettelæggelse og udførelse indebærer risiko for, at dårlig dyrevelfærd ikke opdages og standses.

Det er en kritik, som desværre ikke er overraskende. 

I 2024 pegede Den Danske Dyrlægeforening (DDD) på, at embedsdyrlægerne i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen) står i en vanskelig position. Sanktionsmulighederne er for snævre, sagsforløbene er for lange, og systemet gør det unødigt vanskeligt at reagere effektivt på overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne.

Rigsrevisionens beretning dokumenterer nu mange af de samme problemer.

Rigsrevisionen konkluderer, at Fødevarestyrelsens vejledning om kontrol og sanktionering er meget utilfredsstillende, og at styrelsen i langt de fleste tilfælde reagerer med vejledning eller indskærpelse. I perioden 2019-2024 var cirka 65 procent af Fødevarestyrelsens reaktioner på overtrædelser indskærpelser, mens kun cirka 4 procent førte til politianmeldelse.

Det viser netop det hul i sanktionsstigen, som DDD pegede på i 2024: Der mangler et proportionalt mellemtrin mellem en indskærpelse og en politianmeldelse.

Derfor fastholder DDD behovet for en administrativ bødemulighed, så kontrollen kan reagere mere effektivt, når reglerne overtrædes.

- Hvis en overtrædelse kun fører til en mild reaktion, og der bagefter ikke følges effektivt op, mister kontrollen sin præventive virkning, siger Mette Rørbæk Gantzhorn, forperson i DDD.

God dyrevelfærd er ikke bare en tjekliste

Lovgivning og minimumskrav er vigtige byggesten, men de kan ikke stå alene. Derfor mener DDD, at kontrollen skal bygge på både klare regler og veterinærfaglige vurderinger.

- Der findes ingen tjekliste, der i sig selv kan sikre levende væsners trivsel. Den faglige vurdering er essentiel, og kontrollen skal kunne handle, når dyr mistrives. Den er en vigtig faglig styrke, der sikrer, at velfærden ikke blot bliver afkrydsede felter i et skema – for velfærd kan ikke reduceres til opfyldelse af enkeltparametre. Hvis dyr mistrives, skal kontrollen kunne handle, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

Det betyder ikke, at den faglige vurdering kan stå alene. Rigsrevisionens kritik af den dialogbaserede tilgang som kilde til uensartet sanktionering er relevant, men variationen skyldes ikke alene forskelle i vurderingen af det enkelte forhold. Den afspejler en samlet vurdering, hvor flere faktorer spiller ind – herunder gentagelser, samarbejdsvilje og de konkrete handlemuligheder inden for det nuværende sanktionssystem.

- Den faglige helhedsvurdering er en styrke, fordi den gør det muligt at reagere proportionalt og målrettet. Men den kræver klare rammer og tydelige kriterier, hvis praksis skal være ensartet og gennemskuelig, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

Politisk handling er nødvendig

DDD vurderer, at der er behov for en markant styrkelse af rammerne for kontrollen, hvis dyrevelfærden i griseproduktionen skal løftes i praksis. Derfor opfordrer DDD Folketinget og de ansvarlige myndigheder til at handle på to centrale områder:

• Styrk sanktionsmulighederne – indfør administrative bøder, så der er et reelt mellemtrin mellem indskærpelse og politianmeldelse

• Sikre konsekvent opfølgning – gentagne overtrædelser skal føre til skærpede sanktioner i praksis – og det kræver, ressourcer og frigørelse fra andre opgaver, så det reelt er muligt at gennemføre den relevante opfølgning.

Samtidig er det afgørende, at løsningerne udvikles i fællesskab.

- Dyrevelfærden forbedres ikke alene ved kontrol. Vi skal have en dialogbaseret tilgang, hvor embedsdyrlæger, praktiserende dyrlæger og besætningsejere arbejder sammen om løsninger, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

DDD stiller sig derfor til rådighed for et bredt fagligt samarbejde – fx i en arbejdsgruppe eller kommission – hvor relevante aktører kan bidrage til at udvikle et mere velfungerende kontrolsystem.

- Aftalen Sammen om dyrene skal nu omsættes til konkrete redskaber – ellers risikerer vi, at problemerne fortsætter. Der er ikke brug for flere hensigter – der er brug for løsninger, der virker. Hvis dyrevelfærden skal løftes, kræver det et kontrolsystem med reel effekt. DDD er klar til at bidrage aktivt, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.