Flåter i fremmarch: Nu er risikoen størst for hunde
29.4.2026 10:00:49 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Flåter er ikke længere kun et sommerproblem. Mildere vintre og længere varme perioder har forlænget flåtsæsonen markant i Danmark – og dermed også risikoen for alvorlige sygdomme hos især hunde. Netop nu begynder højsæsonen for flåter, og kæledyrsejere bør derfor være ekstra opmærksomme.

Flåter er typisk mest aktive fra forår til efterår med ”højsæson” i maj–juni og august–september. Men i milde perioder kan de være aktive næsten hele året.
- Mange dyreejere opfatter stadig flåter som en sommer-udfordring, men i dag er risikoen der stort set hele året. Men særligt i denne tid kræver det lidt ekstra opmærksomhed på vores kæledyr, da vi har taget hul på flåternes ”høj-sæson” siger Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.
Klimaforandringer, højere temperaturer og flere værtsdyr som f.eks. rådyr har skabt ideelle forhold for flåter i Danmark, og samtidig ses en stigende forekomst af flåtbårne sygdomme.
Flere flåter – højere smitterisiko
I Danmark bærer en betydelig andel af skovflåterne bakterier som Borrelia (borreliose) og Anaplasma, og TBE-virus er i de senere år blevet konstateret flere steder.
Hos Agria Dyreforsikring mærker man tydeligt udviklingen:
- Vi ser en klar tendens til, at flåter både bliver flere og mere udbredte geografisk. Det betyder også, at risikoen for sygdom hos hunde stiger, siger Lotte Evers.
Flåtbid kan føre til sygdomme som borreliose, anaplasmose og TBE. Mange hunde viser dog ingen tydelige symptomer, hvilket gør det ekstra vigtigt at være opmærksom.
Hos hunde ser man typisk symptomer som feber, muskel- og ledsmerter, manglende appetit, træthed og lammelse i ansigtet, eller at hunden begynder at gå usikkert.
For katte gælder lignende symptomer, men det er et mere usædvanligt syn, da de er mindre modtagelige end hunde og mennesker. Bliver katten smittet, vil den typisk få irriteret hud og kan i enkelte tilfælde blive sløv.
- Det er en udfordring, at mange hunde bliver smittet uden klare symptomer. Derfor opdager nogle ejere det først sent i forløbet, siger Lotte Evers.
Borreliose og anaplasmose kan som regel behandles med antibiotika, mens TBE er en virussygdom, hvor behandlingen er begrænset til symptomlindring.
Hurtig handling kan mindske risikoen
Tidspunktet for fjernelse af flåten har stor betydning.
Borrelia overføres typisk først efter 24–48 timer, mens andre sygdomme kan overføres hurtigere – i nogle tilfælde næsten med det samme.
- Jo hurtigere man opdager og fjerner flåten, desto bedre står man i forhold til at reducere risikoen for smitte, siger Lotte Evers.
Flåter kan også sætte sig på mennesker. Derfor bør man altid tjekke hud og tøj efter ophold i naturen.
- Flåter er en fælles udfordring for både dyr og mennesker, og det kræver, at vi tager det alvorligt – også uden for højsæsonen, siger Lotte Evers.
Både borrelia og anaplasma kan behandles med antibiotika. De fleste dyr, der rammes af de to sygdomme, bliver helt raske. I sjældne tilfælde kan der ses længerevarende eller tilbagevendende symptomer. Der er til gengæld altid risiko for, at dyret kan blive inficeret igen. Samtidig er det er vigtigt at huske, at mange dyr bliver smittet uden at udvise nogen tegn på sygdom.
Agria anbefaler derfor, at hundeejere gør flåtforebyggelse til en fast del af hverdagen:
- Forebyggelse er klart det vigtigste redskab. Det handler om at gøre det til en rutine – på samme måde som man sørger for foder og motion, siger Lotte Evers.
(Fakta) Forebyggelse mod flåtbid
Selv om hunden eller katten ikke har vist tegn på flåtbid, anbefaler Agria Dyreforsikring følgende:
• Brug repellende flåtmidler (”spot on” pipetter, tabletter og/ eller halsbånd) igennem hele flåtsæsonen. Behandlingen gentages med forskelligt interval alt efter valg af præparat.
• Kig og mærk godt efter på dit kæledyr mindst én gang om dagen. Føl dig grundigt igennem hele pelsen fra snude til halespids. Flåterne sætter sig gerne under kæben, rundt om halsen, i armhuler, i lysken og under halen. Det gælder både, hvis kæledyret færdes i naturområder med skov, eng og vand, men også i byparker og på villakvarterernes græsplæner kan flåter trives i bedste velgående. Vær derfor også opmærksom, hvis du bor i et byområde.
• En fnugrulle kan nogle gange også være en hjælp. Hvis du ”ruller” hundens pels efter gåturene, sætter de små flåter sig på det klistrede papir i stedet for at bide sig fast i huden.
• Husk også dig selv: Når du har været ude og gå, er det en god ide at tjekke fødder, ben og arme. Færdes du steder med høj risiko for forekomst af flåter, kan du overveje at blive vaccineret mod TBE.
• Hold flåtbehandlinger til forskellige dyr adskilt. Katte tåler f.eks. ikke flåtbehandlinger til hunde, da disse kan gøre katte meget syge.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Katte undersøger med næse og mund: Dit hjem gemmer på skjulte farer11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år må en lang række katte en tur til dyrlægen for at blive behandlet for forgiftningsskader, der er opstået i katteejerens eget hjem, fordi mange af de ting, vi omgiver os med kan være direkte livsfarlige for katten. Er dit hjem kattesikret? Læs med her og kig dit hjem efter med kattens øjne.
Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.
Mere tid, mere hund: Derfor er hundelivet populært efter de 6023.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Agria Dyreforsikring viser, at næsten hver fjerde kunde med hund er fyldt 60 år: Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange mere tid til at gøre plads til en firbenet følgesvend. Men før man anskaffer sig en hund, er det vigtigt at tænke både praktisk og langsigtet.
Vild pastinak breder sig – nu advares hundeejere21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De gule blomster står smukt langs grøftekanter, marker og villaveje i juli og august, men den vilde pastinak gemmer på en ubehagelig overraskelse. Planten indeholder giftstoffer, der i kombination med sollys kan give smertefulde hudskader hos både mennesker og hunde.
Hundeejere skal være på vagt ved sommerens badevand17.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren lokker med strandture og afkølende badeture, bør hundeejere være ekstra opmærksomme. Blågrønne alger, også kaldet cyanobakterier, kan udvikle giftstoffer, som i værste fald kan være dødelige for hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum