Nyt formandskab i GF Fonden
25.4.2026 14:06:22 CEST | GF Fonden | Pressemeddelelse
GF Fondens bestyrelse har konstitueret sig med Knud Nielsen som ny formand og Iben Lindhardt Fechtenburg som ny næstformand.

MIDDELFART: I forbindelse med GF Forsikrings årlige generalforsamling er der udpeget medlemmer til GF Fondens bestyrelse. Efter et langt arbejdsliv i GF-trøjen takkede Jørgen Kristoffersen af. Han har været formand for GF Fonden siden 2018 og har før det været formand for GF Vestsjælland. Desuden har han i en årrække også været formand for GF Forsikring på landsplan.
GF Fondens nye formand er Knud Nielsen, der ligesom sin forgænger har en lang GF-erfaring. Han har en baggrund som medarbejder i både selskabet og GF Fyn, hvor han desuden har været mangeårig formand, ligesom han i en årrække har været næstformand for GF Forsikring på landsplan.
Ny næstformand i GF Fonden er Iben Lindhardt Fechtenburg, der sidder i GF Fondens bestyrelse som eksternt medlem udpeget af Advokatrådet. Hun har tidligere i en lang årrække været medlem af GF Fondens trafikpriskomité.
På generalforsamlingen takkede Knud Nielsen sin forgænger for indsatsen: - Tak for din indsats, din energi og klare holdninger. Man skal aflevere slægtsgården bedre, end da man overtog den. Det kan man roligt sige, du har levet op til.
Jørgen Kristoffersen gik også selv på talerstolen: - Hvis man skal træde af på et tidspunkt, hvor det går godt, så er det da nu. Jeg takker alle GF’ere for samarbejdet gennem rigtig mange år.
Også en anden mangeårig GF’er takkede af i fonden, nemlig Ove Christiansen, der også takkede for de mange år i GF-trøjen og blev hyldet på generalforsamlingen.
Nyudpeget fra forsikringsklubberne til fondsbestyrelsen er Behrend Behrendsen og Knud Mikkelsen.
GF Fonden er en erhvervsdrivende fond, der sammen med 28 GF-forsikringsklubber ejer GF Forsikring a/s. Fondens formål er bl.a. at sikre det medlemsejede GF Forsikrings fortsatte selvstændighed. GF Fonden har desuden et almennyttigt formål og foretager hvert år en række uddelinger og donationer, bl.a. GF Fondens Trafiklegat, der uddeles til lokale projekter over hele landet.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Stof til eftertanke: Skoleelever mødte Martin, der brækkede nakken i en trafikulykke24.4.2026 10:56:37 CEST | Pressemeddelelse
I april havde alle skoleelever i Frederikssund Kommune en meget anderledes skoledag, da kommunen satte trafiksikkerhed på skoleskemaet. Særligt 8. klasserne fik stof til eftertanke, da de mødte personer, der har været ude for alvorlige trafikulykker.
Unge er stadig overrepræsenteret i trafikulykker – det skal en stor trafikdag være med til at ændre31.3.2026 05:51:37 CEST | Pressemeddelelse
Alle skoleelever i Frederikssund Kommune kan efter påske se frem til en meget anderledes skoledag, når kommunen sætter trafiksikkerhed på skoleskemaet for en dag. Blandt andet skal 8. klasserne møde personer fra virkelige trafikulykker.
Eleverne på Frydenhøjskolen har selv tegnet ny cykelbane – nu kan de øve cykling i trygge rammer16.1.2026 15:04:45 CET | Pressemeddelelse
HVIDOVRE: Frydenhøjskolen har fået en ny, stor cykelbane og en målrettet cykelstrategi, der skal hjælpe alle nuværende og kommende elever med at blive sikre på cykel og komme på flere ture i undervisningen
Bryndum Skole modtager trafiklegat og får nye cykler til undervisningen28.11.2025 12:45:35 CET | Pressemeddelelse
Otte istandsatte cykler fra GF Fonden skal hjælpe Bryndum Skole med at komme på tur i undervisningen – også når en elev har glemt sin cykel.
Skolebørn får styrket lygtesansen20.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra Cyklistforbundet og GF Fonden, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder mellem 30 og 39 år ved ikke, om deres børns cykellygter og reflekser er lovlige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum