Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker drab i Holstebro
25.4.2026 15:09:58 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Pressetelefonen er nu lukket, og vi overgår til sædvanlig pressebetjening for weekender.
25.4.2026 14:01:19 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi vil gerne sige tak for de henvendelser, vi allerede har fået, og efterlyser nu flere vidner: Vores efterforskning tyder på, at to mænd er løbet fra gerningsstedet (Rendsborggade 47 i Holstebro) omkring klokken 03:20 natten til i dag, lørdag den 25. april 2026. Har du set dem omkring gerningsstedet, så ring til os på 114. Efterlysning med navn og billeder kommer i særskilt besked.
25.4.2026 12:28:37 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er fortsat til stede i området omkring gerningsstedet på Rendsborggade og har blandt andet også assistance fra Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen til forskellige opgaver.
25.4.2026 09:26:10 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi har haft et større område omkring Rendsborggade spærret af i forbindelse med vores undersøgelser. Vi har nu ophævet en stor del af afspærringen, mens et mindre område omkring den opgang, hvor gerningsstedet befinder sig, fortsat er afspærret. Det er ved indkørslen til opgang 35, 43, 45 og 47, der nu er spærret af. Vi beder stadig folk, der bor eller færdes i området om at respektere afspærringerne og følge anvisningerne på stedet.
25.4.2026 07:15:08 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er fortsat i gang med undersøgelser i området omkring Rendsborggade og forventer at være det i hvert fald hele morgenen og formiddagen med. Vi beder folk respektere vores afspærringer og følge vores anvisninger på stedet.
Anmeldelsen kom klokken 03:20. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Rendsborggade natten til lørdag eller har viden om, hvad der er foregået i lejligheden. Ring til os på 114, hvis du kan hjælpe.
25.4.2026 06:09:55 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er lige nu til stede ved en adresse på Rendsborggade i Holstebro. I en lejlighed her er en 35-årig mand natten til lørdag blevet stukket med kniv og er afgået ved døden. Vores opfattelse er, at drabet er sket i et misbrugsmiljø. Vi har gerningsmand/-mænd på fri fod og efterforsker intensivt.
Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til offentligheden. Men senere spørgsmål fra pressen skal ind på politikredsens pressetelefon: 5173 1906.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Efterlysning aflyses8.6.2026 12:35:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
23. april efterlyste vi to mænd i en sag om indbrud hos en restaurant i Holstebro. Efterlysningen har ikke resulteret i nye oplysninger om de to mænds identitet. Vi takker for hjælpen med at dele efterlysningen. Vi aflyser hermed efterlysningen og fjerner billeder og andre personhenførbare oplysninger. Vi beder medier og andre, som har delt efterlysningen, om at gøre det samme.
Efterlysning af person6.6.2026 19:26:27 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den eftersøgte person er netop fundet. Politiet er fremme, og har ikke brug for offentlighedens hjælp.
Efterlysning af en person6.6.2026 19:13:39 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi søger en mand, der signaliseres som A. A: Mand, dansk, 68 år, 182 cm, alm. af bygning, bredskuldret. Iført kort sort jakke, sorte sportsbukser, lyseblå t-shirt, blå kondisko. A er muligvis kørende i personbil, Opel Grandland X med registreringsnummer DC72212. A har brug for hjælp. Hvis du har set ham eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, så bedes du kontakte Midt- og Vestjylland politi på 114.
Efterlysning aflyst4.6.2026 14:54:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi har fundet frem til personen, som vi søgte. Vi takker alle, som har hjulpet med at dele efterlysningen. Vi har slettet billede og andre personhenførbare oplysninger, og vi beder andre om at gøre det samme.
Nordjyllands Politi efterlyser undvegne fanger: Kan opholde sig i Midtjylland26.5.2026 15:42:08 CEST | Myndighedsmeddelelse
Nordjyllands Politi efterlyser to indsatte, der er undveget fra det åbne fængsel Kragskovhede ved Jerup. De to mandlige indsatte forlod fængslet søndag den 24. maj. Den ene har tilknytning til Herning-området, mens den anden har relationer til Aarhus-egnen. Begge personer formodes derfor også at kunne opholde sig i det midtjyske. Ring 114, hvis du har oplysninger om, hvor de to befinder sig.Osman Mohamed Abdi OsmanSaid Mahamed Ali Adde
