Euroens danske fader, Niels Thygesen kåret som Årets Europæer 2026
9.5.2026 12:00:00 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Europabevægelsen har tildelt professor emeritus Niels Thygesen prisen som Årets Europæer 2026.
Prisen gives til en person, der har ydet en særlig indsats for det europæiske samarbejde. Med valget af Niels Thygesen sættes der i år fokus på fælles økonomisk sammenhængskraft i Europa og økonomisk ansvarlighed i en periode præget af stor usikkerhed.

”I en tid hvor EU og Europa ofte tales ned, hylder vi en af dem, der har været med til at bygge det op. Niels Thygesen har i årtier været en central stemme i udviklingen af Europas økonomiske og monetære samarbejde. På et baggrundstæppe af krig, inflation og økonomisk usikkerhed,er hans arbejde mere relevant end nogensinde,” siger Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen.
Lagde grundstenen til Euroen i 1989 og var EU's første finanspolitiske vagthund.
Niels Thygesen er ikke blot en af Euroens fædre, men vel nok også den mest indflydelsesrige danske økonom gennem tiderne. Niels Thygesen har spillet en central rolle i både teori og praksis omkring udformningen af den økonomiske politik i EU siden 70´erne - samtidig med at være en engageret underviser og mentor for tusindvis af unge økonomistuderende gennem årene.
Da grundstenen til Euroen blev lagt med Delors-komitéen 1988-89, var Niels Thygesen det eneste akademiske medlem, der skulle rådgive de dengang blot 12 medlemslandes centralbankchefer både med teoretisk rammeværk og praktisk indretning af en fælles valuta. Og da EU-Kommissionen i 2016 for første gang indførte en ”finanspolitisk vagthund” i skikkelse af Det Finanspolitiske Råd, var Thygesen det naturlige valg som formand, sågar selvom han repræsenterede et ikke-Euro-land – en opgave, Thygesen bestred indtil han i 2024 som 89-årig tillod sig at gå på pension fra den post.
”Jeg er meget stolt over den anerkendelse af en langvarig indsats, som det er at blive Årets Europæer, så meget mere som jeg har forsømt at følge op på denne indsats i Danmark. Det er selvfølgelig en skuffelse for mig, at Danmark endnu ikke har indført euroen; det kunne spare os for bekymringer i en i stigende grad ustabil international økonomi. Til gengæld glæder jeg mig over stærk danskstøtte til det europæiske samarbejde om de globale sikkerhedspolitiske og geopolitiske udfordringer”, siger professor emeritus i økonomi, Niels Thygesen i forbindelse med udnævnelsen.
Succeshistorie: På de store linjer har Euroen opfyldt sine formål
Niels Thygesen selv har i efteråret 2025 i Europabevægelsens podcast ”Europa uden Forbehold” beskrevet de to vigtigste formål med Euroen: Dels en understøttelse af EU´s indre marked med faste interne valutakurser, og dels en styrkelse af EU som robust, samlet valutaområde, der dæmper valutakursudsvingene overfor omverdenen, ikke mindst Dollaren.
Så på trods af, at der stadig er betydelige bump på vejen - særligt med enkeltlandes mangel på finanspolitisk disciplin og svigtende overholdelse af spillereglerne - så er den fælles valuta en succeshistorie, der har opfyldt sine vigtigste formål. Og hvis ikke vi i EU havde Euroen, skulle man i Europabevægelsens optik skynde sig at opfinde den - ligesom vi også anbefaler, at Danmark efter en folkeafstemning ved først givne gunstige lejlighed, bliver en del af Euro-samarbejdet.
Prisen uddeles i forbindelse med Europabevægelsens landsmøde på Europadagen, 9. maj 2026. 2. Juni udkommer Niels Thygesens historie i biografien 'Niels Thygesen - Manden bag Euroen' skrevet af Kenneth Praefke for Gyldendal.
For yderligere kommentarer, kontakt:
Jens-Kristian Lütken, landsformand, Europabevægelsen +45 30 91 98 00
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
10 år efter Brexit: Efter et årti med politisk selvskade og ustabilitet, så bør vi tilbyde briterne en hurtig vej tilbage til EU23.6.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
23. juni 2026 er det ti år siden, briterne til de flestes overraskelse stemte sig ud af EU. Og som et andet Sankthansbål, er såvel politisk stabilitet som økonomisk fremgang i Storbritannien futtet af og forsvundet op i den mørkeblå aftenhimmel.
Danmark bør hjælpe med genopbygning af bombet ukrainsk kulturarv15.6.2026 12:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Natten til mandag 15. juni bombede Rusland klosteret Petjerska Lavra i Kyiv med fuldt overlæg. Klosteret er et stykke næsten tusind år gammel uerstattelig Unesco Verdenskulturarv, der beskrives som symbol på Ukraines åndelige historie, og som Europabevægelsen nu opfordrer Danmark til at hjælpe med genopførelsen af.
Europabevægelsen på Folkemødet: Mens vi mødes på Bornholm, opruster Rusland i Østersøen11.6.2026 09:38:08 CEST | Pressemeddelelse
Mens tusindvis af danskere er samlet på Bornholm til årets Folkemøde, advarer Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken om, at Rusland i disse uger opruster militært langs grænserne til Norden og Baltikum. Han kræver, at den kommende regering gør Europas sikkerhed til en absolut topprioritet.
Europabevægelsen viser flaget ved stor international sikkerhedskonference i Odesa29.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af at Ukraine er et land i krig, rejser en bredt sammensat dansk delegation på 14 personer i denne uge til Odesa. De skal deltage i Black Sea Security Forum, en stor tre-dages sikkerhedskonference med over 650 deltagere fra mere end 40 lande Europabevægelsen ønsker med deltagelsen at bidrage til at fokus på Ukraine fra dansk side øges i den kommende tid, da krigen nærmer sig en afgørende fase. En fase som kan få afgørende betydning for vores kontinent og hvor sikkert vi kan føle os herhjemme.
Europabevægelsen genbekræfter formandskab9.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Europabevægelsens landsmøde den 9. maj er formandskabet blevet genvalgt. Jens-Kristian Lütken fortsætter som landsformand, mens Bente Sorgenfrey og Sinne Conan er genvalgt som næstformænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum