Flere unge i fritidsjob: Ny indsats skal åbne døren til arbejdsmarkedet
24.4.2026 13:15:57 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune styrker nu indsatsen for at hjælpe flere unge mellem 13 og 17 år i fritidsjob. Med en ny fritidsjobportal og en målrettet indsats i skolerne skal flere unge have mulighed for at få deres første erfaringer med arbejdsmarkedet.

Formand for Børn- og Skoleudvalget, Kasper Fuhr, ser fritidsjob som en vigtig del af unges udvikling:
”Et fritidsjob er meget mere end en lønseddel. Det er her, mange unge får deres første erfaringer fra arbejdsmarkedet, hvad det vil sige at tage ansvar, møde til tiden og være en del af et fællesskab. Det giver kompetencer, som de kan tage med sig videre i både uddannelse og arbejdsliv,” siger han.
Indsatsen er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Randers Kommune og skal give unge gode råd og sparring om det at finde, søge og begynde i deres første fritidsjob.
Ny portal samler fritidsjob i Randers
Som en central del af indsatsen lancerer Randers Kommune en ny fritidsjobportal, www.ditfritidsjob.dk, hvor unge allerede nu kan finde ledige job, og virksomheder kan slå stillinger op.
”Vi ved, at mange unge gerne vil have et fritidsjob, men ikke altid ved, hvor de skal starte. Med den nye portal gør vi det nemmere at finde vej i Randers Kommune - både for de unge og for virksomhederne,” siger Kasper Fuhr.
Samtidig arbejder UU opsøgende over for lokale virksomheder for at skabe flere jobmuligheder og sikre en god kobling mellem unge og arbejdspladser.
Fritidsjob styrker trivsel og fremtid
Erfaringer og undersøgelser peger på, at fritidsjob kan styrke unges trivsel, selvtillid og tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.
”Når unge får erfaringer fra arbejdsmarkedet tidligt, bliver det lettere at se meningen med uddannelse og de muligheder, der ligger foran dem. Det kan være med til at styrke deres motivation og fastholdelse senere i livet,” siger Kasper Fuhr.
Indsatsen bliver blandt andet afprøvet i praksis gennem oplæg og workshops i kommunens skoler, hvor eleverne introduceres til mulighederne for fritidsjob og får konkrete redskaber til at søge job.
Første prøvehandling fandt sted på Tirsdalens Skole fredag den 24/4 kl., hvor 10. klasser testede materialet og det nye fritidsjobunivers.
Fakta om fritidsjobindsatsen
- Målgruppe: Unge mellem 13-17 år i Randers Kommune
- Ny fritidsjobportal på www.ditfritdsjob.dk med jobopslag og inspiration
- Oplæg og workshops i 8.- og 10. klasser
- Vejledning i jobsøgning (CV, ansøgning og samtale)
- Opsøgende samarbejde med lokale virksomheder
Kontakter
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Ny bus sikrer flere aktiviteter til udsatte23.4.2026 14:12:33 CEST | Pressemeddelelse
En ny el-bus skal lette adgangen til sociale og sportslige aktiviteter for udsatte borgere i Randers Kommune.
H.M. Kongen ankommer med Dannebrog til Royal Run i Randers22.4.2026 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run 2. pinsedag begynder i Randers, så ankommer H.M. Kongen med Kongeskibet Dannebrog.
Royal Run bliver fejret på socialområdets bosteder og aktivitetscentre21.4.2026 13:33:00 CEST | Pressemeddelelse
I ugerne op til Royal Run finder de træningstøjet frem på socialområdets bosteder, væresteder og aktivitetscentre, som arrangerer lokale Royal Side Runs som opvarmning til den 25. maj.
Lokale helte skal hyldes: Nu kan du indstille kandidater til to priser i landdistrikterne16.4.2026 14:31:59 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Randers Kommune har nu mulighed for at være med til at sætte fokus på de mennesker og projekter, der gør en særlig forskel i deres lokalområder. Netop nu er der åbent for indstillinger til priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ.
Fiks en cykel og få den med hjem16.4.2026 11:20:31 CEST | Pressemeddelelse
I Randers Kommune bliver hundredvis af cykler hvert år afleveret på genbrugspladsen – ofte med fejl, der kan fikses på få minutter. I No. 17 kan man torsdag i uge 17 lære at fikse de typiske småfejl - og få den cykel med hjem, man lige har reddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum