Forskning kortlægger hundes adfærdsproblemer
25.4.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Hvor almindelige er adfærdsproblemer egentlig hos forskellige hunderacer, og hvad er årsagerne til dem? Det håber forskerne bag et nyt forskningsprojekt på at finde svarene på og dermed skabe et mere omfattende billede af hundes adfærdsproblemer.

- Tidligere forskning har ofte været baseret på, at engagerede hundeejere selv tilmelder sig studier, hvilket indebærer den risikofaktor, at visse racer og ejere bliver underrepræsenterede. Med hjælp fra en uvildig selektion håber vi at nå bredere ud og få et mere repræsentativt billede, siger Lina Roth, lektor ved Linköping Universitet. Projektet er finansieret af Agria og SKK Forskningsfond.
Målet er at undersøge, hvor almindelige forskellige adfærdsproblemer er hos forskellige racer, og hvilke faktorer der kan påvirke; For eksempel livsstil, ejerens personlighed og samspillet mellem hund og ejer.
Ved at bruge et tilfældigt udvalg af hundeejere fra bl.a. Svensk Kennel Klub og Landbrugsstyrelsen, ønsker forskerne at nå selv de ejere, der normalt ikke deltager i forskningsstudier, og dermed få et mere repræsentativt billede af hundebestanden.
- Vi ved allerede, at ejeren er af stor betydning for hundens adfærd og velbefindende. Med dette studie ønsker vi at uddybe forståelsen af, hvordan forskellige faktorer interagerer og dermed få et mere præcist billede af, hvor almindelige forskellige problemadfærd er hos forskellige hunderacer, siger Per Jensen, professor ved Linköping Universitet.
Projektet løber over to år, og resultaterne vil give vigtige indsigter i hundes adfærdsproblemer – en viden, som kan være værdifuld for såvel omplaceringsorganisationer, opdrættere og hundeejere.
- Vi håber at kunne identificere mønstre, der er forbundet med hundens adfærd, og bidrage med viden, der på lang sigt kan forbedre livskvaliteten for både hunde og deres ejere, siger Lina Roth.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Den ligner stadig en killing – men den kan allerede få killinger30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Katte kan blive kønsmodne allerede i fire-fem-månedersalderen – på et tidspunkt, hvor de fleste ejere stadig opfatter dem som små killinger. I forbindelse med Kattens Måned sætter Agria Dyreforsikring derfor fokus på, hvorfor det er en god idé at tage snakken om neutralisation med dyrlægen i god tid, hvis katten ikke skal bruges i avl.
Kun hver tredje tjekker hunden for knuder: Sådan opdager du de hyppigste tumorer i tide28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 33 procent af danske hundeejere undersøger deres hund for knuder hver måned. Det er værd at gøre til en fast rutine, for tidlig opdagelse kan have stor betydning, hvis en forandring viser sig at være kræft. Hudtumorer og mælkekirteltumorer er blandt de kræftformer, hundeejere bør være opmærksomme på.
Slip hundesnoren med omtanke på stranden25.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober får danske hunde igen mulighed for at løbe uden snor på mange af landets strande. Men friheden gælder kun, når hundeejeren har fuld kontrol over hunden. Derfor opfordres hundeejerne til at træne indkaldet og tage hensyn til både mennesker, andre hunde og det vilde dyreliv.
Kattens tænder: Små tegn kan afsløre store smerter22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ånde, ændrede spisevaner og rødt tandkød bør få alarmklokkerne til at ringe hos katteejeren. Katte er mestre i at skjule smerter, og derfor kan problemer med tænder og tandkød udvikle sig problematisk, længe, før ejeren opdager dem.
Skal hunden neutraliseres? Fordele og ulemper, du bør kende17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Neutralisation kan forebygge visse alvorlige sygdomme og mindske hormonelt betingede gener hos hunden. Men indgrebet kan også have ulemper, og neutralisation er langt fra altid løsningen på adfærdsproblemer. Derfor bør beslutningen træffes ud fra den enkelte hund – og aldrig være et ”quick fix” eller noget, man ”bare” gør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum