Fastpris på strøm er en dyr fornøjelse for danske elkunder
27.4.2026 06:30:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Selv i årets absolut dyreste måneder er det billigere at betale for den aktuelle elpris end en fast pris. Ikke engang hård vinter og geopolitisk uro i årets første måneder kunne gøre fastpris til en god forretning for elkunderne.

Der er i langt de fleste tilfælde kun én vinder ved fastprisaftaler på strøm. Og det er elselskabet. Kunder med fastpris betaler overpris – selv i perioder, hvor elprisen ellers er høj.
Det viser en ny opgørelse fra OK, der er et af Danmarks største elselskaber.
- Årets første tre måneder har både budt på hård vinter og stor geopolitisk uro. Alligevel har kunder med en variabel elaftale fået strømmen billigere end dem, der betaler en fast pris. Og den forskel bliver bare endnu større i sommerhalvåret, hvor vi får meget billig strøm i lange perioder, siger Christian Ruhe, direktør for Energi & Bolig i OK.
Fastpriser på markedet er for dyre for de fleste
Den gennemsnitlige elpris i årets tre første måneder endte på 0,92 kr. pr. kWh inkl. moms (DK1). I 2025 var gennemsnitsprisen 0,81 kr. pr. kWh set over hele året.
Kunder med fastprisaftaler betaler i langt de fleste tilfælde et godt stykke over 1 kr. pr. kWh inkl. moms.
En opgørelse over offentliggjorte fastprisaftaler (fast pris på strøm i 12 måneder) på tværs af en række af landets største elselskaber* viser, at en fastprisaftale på strøm i snit koster 138,16 øre pr. kWh. inkl. moms.
Med en variabel elaftale betaler man den løbende elpris tillagt et tillæg og/eller abonnement. Med en gennemsnitlig elpris på under 1 kr. i det dyre 1. kvartal i år, er der – selv med et højt pristillæg – langt op til den faste pris, der tilbydes på markedet.
Bør fraråde fastprisaftaler
Når fastprisaftalen ikke engang kan betale sig i de dyreste måneder – og samtidig påfører elkunderne en endnu højere ekstraregning i sommerhalvåret – bør elselskaber som hovedregel fraråde fastprisaftaler, lyder det fra Christian Ruhe.
- Flere elselskaber markedsfører fastprisaftaler som tryghed for kunderne. Og det er da også rigtigt, at man ved, hvad man skal betale. Men prisen er bare voldsomt høj for den tryghed. I OK skilter vi ikke med fastprisaftaler til private, fordi vi ikke mener, at det er et klogt valgt for elkunderne, siger Christian Ruhe.
Det er et krav, at elselskaber med over 200.000 kunder skal tilbyde en etårig fastprisaftale. Derfor har OK produktet på hylderne, men anbefaler altså ikke, at private elkunder vælger det.
Forbrugerrådet Tænk: Vælg en variabel elaftale
Også Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at elkunder som udgangspunkt vælger en variabel elaftale, der følger markedsprisen. Det gør de på baggrund af en gennemgang af 1.500 elregninger, der viser, at fastprisaftaler ofte er den dyreste løsning.
Forbrugerrådet Tænk konkluderer, at en fastprisaftale kan være billigere i en kort periode, men på sigt vil elselskabet sætte prisen, så de tjener penge.
Ifølge Tænk kan fastprisaftaler give mere forudsigelighed, men elkunder kan til gengæld også være ret sikker på, at de i sidste ende betaler unødigt meget for strømmen.
Skidt for elnettet
Ud over at være en dyr fornøjelse for pengepungen kan fastprisaftaler også betyde unødig belastning af elnettet.
Med en fast pris på strøm har kunderne ikke incitament til at flytte deres forbrug til de perioder, hvor der er masser af strøm i elnettet produceret af især vindmøller og solceller.
Det betyder, at en unødig stor del af kunderne strøm bruges, når der ikke er ret stor produktion fra vedvarende energikilder. Strømmen i disse perioder kommer primært fra gasfyrede kraftværker.
- Vores elnet er presset, og vi har alle et ansvar for at udnytte den grønne strøm klogt og ansvarligt. Vi bør alle hjælpe til ved at flytte så meget af vores forbrug som muligt til de perioder, hvor vi har overskud. Og tilsvarende skrue ned, når sol og vind ikke producerer nær så meget. Fastprisaftaler – og i øvrigt også abonnementer med fri opladning til elbilen – gavner på ingen måde elnettet, siger Christian Ruhe.
* Det er ikke alle elselskaber, der tilbyder eller offentliggør fastprisaftaler. Opgørelsen over elselskabers offentligt tilgængelige priser på fastpris i 12 måneder (pr. 22/4 2026) indebærer selskaberne Andel Energi, Norlys, NRGi, Ewii og OK.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
400.000 har nu en ladeboks i indkørslen: Flere og flere oplader elbilen hjemme10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elbilister, der kan oplade bilen hjemme, stiger hastigt. Over 400.000 danskere har nu fået installeret en ladeboks hjemme i indkørslen. Urolighederne i Mellemøsten og de stigende brændstofpriser har skubbet yderligere på interessen for billig hjemmeladning.
Næsten hver tredje elbilist lader ”for meget”: Sådan lader du mest effektivt på farten8.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange elbilister lader batteriet helt op, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste, hvis man vil hurtigt og effektivt frem.
Hormuzstrædet har været lukket i 100 dage – sådan har energipriserne udviklet sig5.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 100 dage siden, krigen i Iran brød ud og effektivt satte en stopper for transport af energi ind og ud af Hormuzstrædet. Det har sat sig i priserne på både brændstof, gas og strøm. Se her, hvordan energipriserne har udviklet sig.
I årets dyreste måneder har det kostet 300 kr. om måneden at oplade elbilen3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigt at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme. I de første måneder af året – som typisk er de dyreste – har det kostet elbilister med et almindeligt kørselsbehov ca. 300 kr. om måneden at oplade bilen.
Pinsesolen danser løs: Ultrabillig strøm så langt øjet rækker22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele landet får ultrabillig strøm hen over pinsen, viser prognoser. Og de meget lave elpriser ser ud til at fortsætte den kommende uge. Sæt bilen til opladning midt på dagen, lyder rådet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum