Alvorlig hændelse i Sunds
24.4.2026 16:14:29 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Den 24-årige kvinde blev efter grundlovsforhøret fængslet i foreløbigt fire uger. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.
24.4.2026 12:49:15 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
24-årig kvinde fra Herning-området blev anholdt i aftes og fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Herning klokken 13.00 sigtet for medvirken til drabsforsøg. Vi forventer lukkede døre og oplyser på nuværende tidspunkt ikke yderligere om kvindens formodede rolle.
24.4.2026 10:03:56 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er ifm. vores efterforskning af skudepisoden i Sunds blevet opmærksomme på en rød VW Up og vil gerne have kortlagt bilens færden i løbet af dagen.
Vil vil derfor bede dig kontakte os, hvis du i går, torsdag den 23. april 2026, har set en rød VW Up i eller omkring Sunds. Vi er interesseret i bilens færden hele dagen, men særligt omkring gerningstidspunktet, altså omkring klokken 12.00.
Ring til os på 114, hvis du kan hjælpe. Selv små observationer kan have stor betydning.
23.4.2026 21:28:55 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet har eftermiddagen og aftenen igennem været til stede på Nørrevang i Sunds efter, at en 24-årig mand blev ramt af skud. Manden er uden for livsfare. Politiet efterforsker episoden intensivt, men kan endnu ikke udtale sig om motiv eller mistænkte. Undersøgelserne på stedet fortsætter fredag. Vi hører desuden fortsat gerne fra vidner og personer, der måtte have oplysninger om episoden.
23.4.2026 15:49:28 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi har sendt vores mobile politistation til Sunds, hvor den har parkeret ved SuperBrugsen. Vi forventer at være der til ved 19-tiden. Har du oplysninger eller bekymringer, som du gerne vil dele med os, eller er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ser eller oplever noget utrygt, så kig endelig forbi og få en snak med os.
23.4.2026 14:30:34 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet vil gerne høre fra vidner og personer, der måtte have oplysninger om episoden. Ring 114, hvis du ligger inde med oplysninger af interesse for politiet – også hvis du eksempelvis har video fra overvågning eller dashcam i en bil, der har været i Sunds-området.
23.4.2026 13:53:17 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er lige nu talstærkt til stede i Sunds i forbindelse med en anmeldelse om skyderi ved Nørrevang 2. En person er ramt og kørt til behandling på sygehuset. Vi er ved at afdække hændelsesforløbet og har afspærret et område på Nørrevang. Vi opdaterer her, når vi kan oplyse yderligere.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet er til stede på Harboøre Tange13.8.2026 12:44:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
Hovedvejen har i kortere perioder været spærret for trafik i forbindelse med vores indsats. Men hovedvejen er åben igen, og trafikken afvikles som normalt. Vi opfordrer bilister til at køre opmærksomt og efter forholdene på stedet.
Politiet efterlyser vidne: Kvinde kørte mellem Ølgod og Herning i maj13.8.2026 08:02:22 CEST | Myndighedsmeddelelse
Midt og Vestjyllands politi efterlyser et vidne, en kvinde, som om aftenen/natten d. 17. – 18. maj 2026 samlede en ung mand op et sted mellem Ølgod og Herning og kørte ham til Herning/Ikast området. Politiet ønsker at tale med kvinden, som kan ligge inde med oplysninger, der kanhave betydning for politiets efterforskning. Af hensyn til efterforskningen, kan vi p.t. ikke dele yderligere oplysninger om sagen. Ring 114, hvis du har oplysninger, som kan hjælpe os videre.
Advarsel til forretningsdrivende i Viborg og omegn12.8.2026 13:02:57 CEST | Myndighedsmeddelelse
I forbindelse med et lignende forhold i Nykøbing Mors, er der blevet anholdt en person, som er identisk med den person, som var relevant, i de to forhold i Viborg. Vi opfordre dog forsat til, at være opmærksom på, det tidligere beskrevede MODUS
Fremlysning: Savner du denne ring?12.8.2026 10:32:15 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi fremlyser denne ring, som er fundet i går tirsdag den 11. august på Skjernvej i Holstebro. Navnet "Per" ses indgraveret i ringen. Ejeren kan rette henvendelse til lokalpolitiet i Holstebro via telefon 114. Oplys gerne hittegodnummer: 202600228Ejeren af ringen kan kontakte lokalpolitiet i Holstebro gennem telefon 114. Oplys hittegodsnummer: 202600228
Mulig demonstration omkring Harboøre9.8.2026 15:25:36 CEST | Myndighedsmeddelelse
Midt- og Vestjyllands Politi er blevet bekendt med, at der formentlig bliver afholdt en demonstration i nærheden af Harboøre i starten af uge 33. Politiet har endnu ikke modtaget en anmeldelse fra en arrangør, men vi følger situationen tæt, og der vil være øget polititilstedeværelse i Harboøre i uge 33. Midt- og Vestjyllands Politi vurderer, at der ikke er grund til bekymring. Der vil komme en opfølgende meddelelse, når der er nyt i sagen.
