Alvorlig hændelse i Sunds
24.4.2026 16:14:29 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Den 24-årige kvinde blev efter grundlovsforhøret fængslet i foreløbigt fire uger. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.
24.4.2026 12:49:15 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
24-årig kvinde fra Herning-området blev anholdt i aftes og fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Herning klokken 13.00 sigtet for medvirken til drabsforsøg. Vi forventer lukkede døre og oplyser på nuværende tidspunkt ikke yderligere om kvindens formodede rolle.
24.4.2026 10:03:56 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er ifm. vores efterforskning af skudepisoden i Sunds blevet opmærksomme på en rød VW Up og vil gerne have kortlagt bilens færden i løbet af dagen.
Vil vil derfor bede dig kontakte os, hvis du i går, torsdag den 23. april 2026, har set en rød VW Up i eller omkring Sunds. Vi er interesseret i bilens færden hele dagen, men særligt omkring gerningstidspunktet, altså omkring klokken 12.00.
Ring til os på 114, hvis du kan hjælpe. Selv små observationer kan have stor betydning.
23.4.2026 21:28:55 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet har eftermiddagen og aftenen igennem været til stede på Nørrevang i Sunds efter, at en 24-årig mand blev ramt af skud. Manden er uden for livsfare. Politiet efterforsker episoden intensivt, men kan endnu ikke udtale sig om motiv eller mistænkte. Undersøgelserne på stedet fortsætter fredag. Vi hører desuden fortsat gerne fra vidner og personer, der måtte have oplysninger om episoden.
23.4.2026 15:49:28 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi har sendt vores mobile politistation til Sunds, hvor den har parkeret ved SuperBrugsen. Vi forventer at være der til ved 19-tiden. Har du oplysninger eller bekymringer, som du gerne vil dele med os, eller er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ser eller oplever noget utrygt, så kig endelig forbi og få en snak med os.
23.4.2026 14:30:34 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet vil gerne høre fra vidner og personer, der måtte have oplysninger om episoden. Ring 114, hvis du ligger inde med oplysninger af interesse for politiet – også hvis du eksempelvis har video fra overvågning eller dashcam i en bil, der har været i Sunds-området.
23.4.2026 13:53:17 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi
Vi er lige nu talstærkt til stede i Sunds i forbindelse med en anmeldelse om skyderi ved Nørrevang 2. En person er ramt og kørt til behandling på sygehuset. Vi er ved at afdække hændelsesforløbet og har afspærret et område på Nørrevang. Vi opdaterer her, når vi kan oplyse yderligere.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi
Efterlysning aflyses8.6.2026 12:35:56 CEST | Myndighedsmeddelelse
23. april efterlyste vi to mænd i en sag om indbrud hos en restaurant i Holstebro. Efterlysningen har ikke resulteret i nye oplysninger om de to mænds identitet. Vi takker for hjælpen med at dele efterlysningen. Vi aflyser hermed efterlysningen og fjerner billeder og andre personhenførbare oplysninger. Vi beder medier og andre, som har delt efterlysningen, om at gøre det samme.
Efterlysning af person6.6.2026 19:26:27 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den eftersøgte person er netop fundet. Politiet er fremme, og har ikke brug for offentlighedens hjælp.
Efterlysning af en person6.6.2026 19:13:39 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi søger en mand, der signaliseres som A. A: Mand, dansk, 68 år, 182 cm, alm. af bygning, bredskuldret. Iført kort sort jakke, sorte sportsbukser, lyseblå t-shirt, blå kondisko. A er muligvis kørende i personbil, Opel Grandland X med registreringsnummer DC72212. A har brug for hjælp. Hvis du har set ham eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, så bedes du kontakte Midt- og Vestjylland politi på 114.
Efterlysning aflyst4.6.2026 14:54:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi har fundet frem til personen, som vi søgte. Vi takker alle, som har hjulpet med at dele efterlysningen. Vi har slettet billede og andre personhenførbare oplysninger, og vi beder andre om at gøre det samme.
Nordjyllands Politi efterlyser undvegne fanger: Kan opholde sig i Midtjylland26.5.2026 15:42:08 CEST | Myndighedsmeddelelse
Nordjyllands Politi efterlyser to indsatte, der er undveget fra det åbne fængsel Kragskovhede ved Jerup. De to mandlige indsatte forlod fængslet søndag den 24. maj. Den ene har tilknytning til Herning-området, mens den anden har relationer til Aarhus-egnen. Begge personer formodes derfor også at kunne opholde sig i det midtjyske. Ring 114, hvis du har oplysninger om, hvor de to befinder sig.Osman Mohamed Abdi OsmanSaid Mahamed Ali Adde
