Byggeaktiviteten i Aarhus falder i 2026

24.4.2026 08:30:19 CEST | Hubexo Danmark | Pressemeddelelse

Del

Aarhus kigger ind i et 2026 med faldende byggeaktivitet. Efter et stærkt 2025 med projekter for godt 8 mia. kr. forventes byggeaktiviteten at falde med næsten 40%. Men storbyens pipeline er langt fra tom, og to store projekter kan blive afgørende for udviklingen. 

Et markant knæk i kurven

Bygge- og anlægsaktiviteten i Aarhus har i en årrække holdt et stabilt niveau på 8 mia. kr. målt på igangsatte projekter. I 2026 forventes det at falde til ca. 5 mia. kr. 

I 2025 blev der bl.a. igangsat flere store anlægsprojekter i forbindelse med udvidelsen af motorvejen omkring Aarhus. Samlet blev det til anlægsarbejde for 1,6 mia. kr., men der ikke er planlagt anlægsarbejde i samme kaliber i år, hvilket også afspejles i vores overblik over de 10 største byggeprojekter i Aarhus med byggestart i 2026.

"Vi ser en nedgang i byggeriet, men der er stadig projekter for 5 mia. kr., så det handler i høj grad om at være skarpe på, hvor aktiviteten faktisk finder sted i 2026." siger Rasmus Schulian, senioranalytiker hos Hubexo.

2.000 nye boliger i 2025, men hvad med 2026?

I 2025 blev der igangsat boligbyggerier for næsten 4 mia. kr., hvor en stor del var opførelsen af nye boliger. Samlet set blev det taget første spadestik på ca. 2.000 boliger i kommunen. Det samlede boligbyggeri i Aarhus forventes at falde til ca. 3 mia. kr. med færre nye boliger. 

Hele  7 ud af de 10 største byggeprojekter med forventet byggestart i 2026 er boligprojekter. Og det er ikke små projekter. Prismet topper listen med en samlet pris på 1 mia. kr., tæt fulgt af Karen Blixen Kvarteret i Gellerup til 900 mio. kr. og Axelhave til 500 mio. kr. 

Prismet og Axelhave, som tilsammen har over 700 boliger, kan blive afgørende for, hvor mange nye boliger der opføres i 2026. Antallet afhænger af, om de her to boligprojekter kommer i gang som planlagt. Det kommer også til at have en betydning for, hvor mange færre nye boliger, der opføres i 2026 sammenlignet med 2025.

"Vi ved af erfaring, at markedet kan ændre sig hurtigt. En enkelt beslutning om finansiering eller en forsinkelse i byggetilladelser kan hurtigt rykke rundt på igangsættelser," understreger Rasmus Schulian. "For aktører i byggeriet er det derfor ikke nok at kende projektnavnene. Man skal kende status, opdateringer, udvikling og sandsynlighed for realisering."

Aarhus bygger videre, men i et lavere gear

Byggekranerne står ikke helt stille i landets andenstørste by, men byggeriet skifter tempo. De store anlægsprojekter er afsluttet, boligbyggeriet falder i kadence og samler sig om en håndfuld store, nøgleprojekter. 

Der skal ikke mange udskydelser til før billedet i Aarhus er et helt andet, så det gælder om at følge udviklingen tæt - og særligt holde øje med, om spadestikket til Prismet og Axelhave falder til tiden.

Oplysningerne i pressemeddelelsen er baseret på Hubexos løbende kortlægningen af bygge- og anlægsaktiviteten i Danmark.

Kontakter

Om Byggefakta Smart

Byggefakta Smart er et produkt fra Hubexo. Hubexo giver professionelle aktører i bygge-og anlægsbranchen et datadrevet forspring. Med Nordens største og mest detaljerede overblik over byggeprojekter, udbud og pipeline hjælper Hubexo virksomheder med at identificere muligheder tidligt, prioritere skarpere og sælge mere.

Følg pressemeddelelser fra Hubexo Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hubexo Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye