RUC-ledet projekt modtager 10 mio. kr. til forskning i klimarobuste vand- og spildevandsindsatser i Ghana
23.4.2026 07:00:00 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan vand- og spildevandsindsatser i uformelle byområder i Ghana påvirker lokalsamfundet, og hvordan indsatserne kan forbedres, så de støtter klimatilpasning og reducerer sårbarhed.

Beboere i uformelle byområder i og omkring Ghanas hovedstad Accra står over for klimatiske og samfundsmæssige udfordringer som mangel på vandforsyning, oversvømmelser, usikkerhed om vandkvalitet, sundhedsrisici fra nedslidt infrastruktur med mere.
Selvom en række offentlige og private aktører i området har engageret sig i forskellige vand- og spildevandsindsatser, risikerer det - trods den gode hensigt - at have den modsatte effekt og i stedet øge sårbarheden i de marginaliserede samfund.
Et nyt transkontinentalt forskningsprojekt, der er ledet af lektor Paul Stacey fra Roskilde Universitet, har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner fra Danida Fellowship Centre til at undersøge, hvordan man kan reducere sårbarheden i stor-Accra igennem robuste vand- og spildevandsindsatser.
”Der er forskellige årsager til sårbarhed i forbindelse med sådanne indsatser lige fra lokal, politisk pragmatisme til situationer, hvor magtfulde aktører påvirker politikken til fordel for særlige grupper, hvilket betyder, at bestræbelser på at forbedre leveringen af service med ny infrastruktur kan ende med at øge sårbarheden i lokale samfund. Projektet forfølger forskellige mål for at imødekomme disse udfordringer, herunder et forskningsperspektiv med henblik på at skabe ny viden samt en politisk dimension, der skal anvende denne nye viden til at påvirke politik i retning af større hensyntagen til sårbarheden,” siger Paul Stacey.
Reducere sårbarhed og understøtte klimatilpasning
Projektet skal undersøge implementeringen af vand- og spildevandsindsatser i området, og hvad konsekvenserne er for beboere i marginaliserede bysamfund.
Målet er at udvikle viden og empiri, der kan ligge til grund for, at centrale aktører kan planlægge og implementere løsninger, som er mere robuste og derfor er med til at reducere vand- og spildevandsrelateret sårbarhed og understøtte lokal klimatilpasning i hele området.
”Projektets mål vil også være relevante i andre kontekster end Accra og Ghana, da byområder over hele det globale syd oplever lignende betydelige udfordringer relateret til vand- og spildevandsinfrastruktur, hvor voksende befolkningers stigende krav belaster en allerede overbebyrdet infrastruktur, hvilket bidrager til ulighed og skade på miljøet,” siger Paul Stacey.
Om projektet
Projektets titel er 'Reducing Vulnerability Through Climate Resilient Water and Wastewater Interventions in Greater Accra (ReVIGA)'.
Projektets forskere er:
- Lektor Paul Stacey, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Lektor Nina Torm, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
- Professor Martin Oteng-Ababio, University of Ghana
- Professor Abdul-Gafaru Abdulai, University of Ghana
- Professor Richard Grant, University of Miami
- Postdoc Rosina Essien, University of Ghana
- Postdoc David Aladago, University of Ghana
- Postdoc Maja Dahl Jeppesen, Københavns Universitet
Derudover vil tre ph.d.-studerende fra University of Ghana blive tilknyttet projektet.
Kontakter
Lektor Paul Stacey, e-mail: pas@ruc.dk, tlf.: 4231 1913
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Forsker fra Roskilde Universitet optaget i Det Unge Akademi2.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Anders Bach-Mortensen bliver nyt medlem i videnskabeligt akademi for dygtige unge forskere i Danmark.
Forsker fra RUC får 11 mio. kr. til at udvikle et værktøj til at opspore farlige bakterier31.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Fatima AlZahra'a Alatraktchi har modtaget 11 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at udvikle et værktøj til diagnostik og prognose målrettet tre af de bakterier, som WHO har på listen over de farligste. Lykkes projektet, kan det på sigt give læger nye muligheder for hurtigere og mere præcis diagnostik og behandling af alvorlige infektioner.
Konsortium sikrer fremtidig finansiering af den årlige undersøgelse ’Danskernes brug af nyhedsmedier’ fra Roskilde Universitet28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DR, TV 2 og Kulturministeriet er gået sammen i et konsortium, der støtter de næste tre års udgivelser af den årlige rapport ’Danskernes brug af nyhedsmedier’, som udgives af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet. Dagspressens Fond har støttet rapporten siden 2022 og har foreløbigt forlænget sit engagement til 2027.
Ny bevilling: Hvordan kommunikerer finanssektoren om kundedata?27.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal forskere undersøge, hvordan finansielle virksomheder kommunikerer om deres brug af kundedata, og hvilke implikationer den kommunikationsform har.
Professor: Vi lever i en verden af kriser uden slutdato7.5.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Roskilde Universitet udfordrer vores måde at forstå kriser på. Mange af de største globale kriser er ikke midlertidige chok, men langvarige tilstande, som samfund og politik endnu ikke er indrettet til at håndtere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum