
E.ON Drive Infrastructure Denmark indgår partnerskab med Sinatur Hotel & Konference og styrker ladeoplevelsen i naturskønne omgivelser
19.6.2026 12:21:12 CEST | E.ON Drive Infrastructure Denmark | Pressemeddelelse
E.ON Drive Infrastructure Denmark har indgået et strategisk partnerskab med Sinatur Hotel & Konference for at etablere og udvide ladeinfrastruktur til elbiler på udvalgte hoteldestinationer i Danmark. Partnerskabet skal gøre det nemmere for både hotelgæster og øvrige elbilister at kombinere ansvarlig transport med ophold og møder i nogle af landets mest naturskønne omgivelser.

E.ON Drive Infrastructure Denmark udvider tilbuddet til elbilisterne, der gerne vil lade i naturskønne oplevelser. I et strategisk partnerskab med Sinatur etableres og udvides ladeinfrastrukturen til elbiler på udvalgte hoteldestinationer i Danmark. Partnerskabet skal gøre det nemmere for både hotelgæster og øvrige elbilister at kombinere ophold, møder og opladning i nogle af landets mest naturskønne omgivelser.
Partnerskabet omfatter i første bølge opladningsløsninger på følgende Sinatur-hoteller:
- Sixtus
- Storebælt
- Gl. Avernæs
- Haraldskær
- Skarrildhus
Ladepunkterne etableres og drives af E.ON Drive Infrastructure Denmark og vil bestå af både hurtigladere og destinationsladere, afhængigt af lokation og behov. Flere af lokationerne er allerede online, mens øvrige er under udvikling og vil blive taget i brug i løbet af 3. kvartal 2026.
“Hos E.ON Drive Infrastructure arbejder vi målrettet for at gøre elbiloplevelsen enkel og tilgængelig – også når man rejser, holder møder eller tager på ophold i naturen. Sinatur deler vores omtanke ambitioner, hvor vi sammen sikre høj kvalitet for vore kunder, og derfor er dette partnerskab et naturligt og vigtigt skridt for os,” siger Lasse Rosholm, Head of Commercial & Partnerships hos E.ON Drive Infrastructure Denmark.
En integreret del af gæsteoplevelsen
For Sinatur er ladeinfrastruktur ikke blot en teknisk facilitet, men en del af en samlet oplevelse, hvor ansvarlighed, kvalitet og nærvær går hånd i hånd.
”Hos Sinatur arbejder vi for at gøre ansvarlige valg til en naturlig del af gæsteoplevelsen. Derfor er vi glade for samarbejdet med E.ON Drive Infrastructure som partner, der gør det lettere for vores gæster, mødedeltagere og øvrige elbilister at lade bilen i forbindelse med ophold, møder og oplevelser i nogle af Danmarks smukkeste naturomgivelser,” siger Christina Nielsen, CFO hos Sinatur.
Åben for alle elbilister
Ladepunkterne vil være tilgængelige for både hotelgæster og offentligheden, og kan benyttes via E.ON Drive Infrastructures app, E.ON Drive Public, adhoc betalingshjemmeside og roaming-partnere. Dermed understøtter partnerskabet også den bredere udrulning af ladeinfrastruktur i Danmark – særligt i områder uden for de større byer med et ladenetværk der er åbent for alle.
Partnerskabet er en del af E.ON Drive Infrastructures langsigtede ambition om at opbygge et paneuropæisk ladenetværk med fokus på pålidelighed, tilgængelighed og en god kundeoplevelse, uanset om man er på gennemrejse eller når til sin destination.
Fakta om samarbejdet
- Partnerskab mellem E.ON Drive Infrastructure Denmark og Sinatur Hotel & Konference
- Ladeinfrastruktur på 5 hotel-lokationer i Danmark
- Kombination af hurtigladning og destinationsladning
- Åbent for både hotelgæster og offentligheden
- Flere af lokationerne allerede online – øvrige under udvikling
Nøgleord
Kontakter
Lasse RosholmHead of Commercial and Partnerships
Tlf:+45 3143 6235partners.dk@edri.comwww.edri.com/daMarie FeukRegional Manager NordicsE.ON Drive Infrastructure GmbH
Tlf:+46722161729marie.feuk@edri.comNick Trolle HenningsenPartner & Locations Manager
Tlf:+45 3143 6211partners.dk@edri.comwww.edri.com/daBilleder





Links
OM E.ON Drive Infrastructure
E.ON Drive Infrastructure (EDRI) er en paneuropæisk markedsledende ladepunktsoperatør, der ejes af E.ON-koncernen. EDRI bygger, ejer og driver offentlig opladningsinfrastruktur til alle typer elektriske køretøjer. Virksomhedens mål er at opbygge rygraden i emissionsfri mobilitet på tværs af Europa. Teamet beskæftiger i øjeblikket 210 personer og driver mere end 9.000 offentlige ladestandere i 11 europæiske lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, Storbritannien, Tjekkiet, Østrig, Holland, Italien, Ungarn og Rumænien. Sammen med lokationspartnere vil EDRI udvide sit netværk ved at installere yderligere 1.000 højeffektive ladestandere om året.
Find mere information på www.edri.com

Følg pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.