Bliver det også godt for kaninerne?
3.6.2026 09:37:21 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Stort tillykke til det nye ministerhold og ikke mindst minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen med udnævnelsen i dag. Som aktiv part i den tidligere regerings dyrevelfærdsaftale, ”Sammen om dyrene,” har vi store forventninger til det fortsatte samarbejde – og nu er det kaninernes tur.

I Danmark mangler vi en bekendtgørelse for privathold af kaniner. Det betyder i praksis, at danskerne kan holde kaniner, som de vil – ofte under kummerlige forhold, i små bure, bagerst i haven.
Men kaniner er komplekse dyr med særlige behov for plads, motion, kost, socialisering og motivering i hverdagen.
Gennem mange år har opfattelsen og fortællingen desværre været, at kaniner er nemme (og billige) kæledyr, som børn sagtens kan passe selv, men det er langt fra sandheden.
Og gennem årene har vi set mange skrækeksempler på store privathold af kaniner, hvor kaninerne dels har været holdt under helt uacceptable forhold, og hvor deres sundhedstilstand har været så dårlig, at mange måtte aflives på stedet.
Derfor kalder vi nu på en egentlig bekendtgørelse for privathold af kaniner med regler og retningslinjer for:
- Plads – minimum 9 m2 bur eller et liv som frikaniner
- Uderum/-tid – minimum 3 timers udetid, hvis der ikke er tilknyttet et uderum til buret
- Sund avl – kaniner med korte snuder og hængeøre skal udfases
- Håndtering – kaniner må ikke lægges på ryggen eller løftes i ørene
- Jagt – levende kaniner må ikke benyttes til jagt
- Mærkning og registrering – alle kaniner skal mærkes og registreres
- Kaninhold – der skal indføres et loft over antallet af kaniner i privathold
Vi går efter det, der er det rigtige for kaninerne
I Dyreværnet ved vi godt, at vi ikke får hele listen af ønsker med i den første bekendtgørelse for privathold af kaniner, men vi har tænkt os at gå til forhandlingsbordet med det, der er bedst for kaninerne.
Udgangspunktet for os er at komme så langt, vi overhovedet kan med den første version – og så kæmper vi videre derfra.
Nu er det kaninernes tur!
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkLinks
Dyreværnet står vagt om kæledyrene
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer.
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener et godt liv, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til udsatte borgere og deres dyr, der hvor de er.
Vores internater i Jylland og på Sjælland tager årligt imod ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr, hvoraf ca. 1.000 formidles til nye, kærlige hjem. De resterende genforenes med deres ejere.
Dyreværnet samarbejder desuden med NSK, Københavns Politi, Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse omkring håndtering og internering af dyr i forbindelse med politisager.
Dyreværnet beskæftiger ca. 60 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 140 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatsdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
600 kæledyr har indtil videre fået nye hjem gennem Dyreværnet6.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hjælper Dyreværnet ca. 10.000 kæledyr gennem vores udryknings- og internataktiviteter. Det er ikke alle dyr, der har brug for omplacering, men det har ca. 600 dyr altså haft i første halvdel af 2026, og vi forventer et lignende antal i anden halvdel.
Dyreværnet er med på Vorbasse Marked for første gang29.6.2026 08:42:15 CEST | Aktuelt
Dyreværnet fik sidste år eget dyreinternat i Kolding, og tidligere i år erhvervede vi endnu et dyreinternat – i Aalborg. Med den øgede tilstedeværelse i Jylland ønsker vi også at blive mere synlige i Vestdanmark generelt, udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd.
12 gravhunde indleveret til Dyreværnet22.6.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
I sidste uge tog vi i mod 12 gravhunde fra en ejer, som selv valgte at overdrage hundene til Dyreværnet.
12 katte og én kanin hentet på Lolland i ulykkelig sag15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig hentede vi ni killinger, tre voksne katte og en enkelt kanin på Lolland. Dyrene blev alle frivilligt overdraget i forbindelse med ulykkelige familieomstændigheder.
Har hunden mistet sin popularitet?4.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kigger man på registreringstallene fra Dansk Hunderegister er der noget, der tyder på, at appetitten på at anskaffe sig en familiehund er dalet relativt kraftigt. I Dyreværnet oplever vi også et faldende antal hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum