Trods faldende omsætning er der optimisme i byggeriet
22.4.2026 08:34:24 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Selvom omsætningen i øjeblikket falder, ser bygge- og anlægsvirksomhederne lyst på fremtiden. Det peger på et teknisk erhvervsliv, der har lært at navigere i en hverdag med uro, prisudsving og hurtigt skiftende vilkår.

Forventningerne til fremtidens omsætning er positive, selvom nye tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i bygge - og anlæg fortsat ligger lavt. Det tyder på, at virksomhederne fortsat ser muligheder, selvom mange kunder i øjeblikket holder igen med investeringer og større projekter, vurderer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
- Bygge- og anlægsvirksomhederne viser, at de kan stå i modvind. Selvom omsætningen er faldet, tror de stadig på mere aktivitet i den kommende tid. Det vidner om virksomheder, der har fodfæste på trods af en meget usikker virkelighed, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Behov for stabile rammer
Udviklingen i bygge og anlæg er ofte et tidligt signal om, hvordan dansk økonomi generelt har det. Når omsætningen falder her, er det tit et tegn på, at både virksomheder og private begynder at bremse.
De seneste år har gjort det sværere at drive virksomhed. Corona, krig, inflation og store udsving i priserne har skabt en hverdag, hvor det er vanskeligere at planlægge og træffe langsigtede beslutninger. Derfor er der behov for stabile rammer, som giver virksomhederne mere ro til at investere og udvikle sig.
- Hvis de positive forventninger holder, kan det være et tegn på, at udviklingen er ved at stabilisere sig. Men i en tid med stor usikkerhed og svingende priser er det vigtigt, at vi holder hånden under virksomhederne. Et sundt erhvervsliv er afgørende for vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet, siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Analyse: Solid økonomi i det tekniske erhvervsliv24.8.2026 09:15:32 CEST | Pressemeddelelse
Syv ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv har overskud, viser ny regnskabsanalyse. Det giver manøvrerum til nødvendige investeringer i usikre og urolige tider, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Svendebrevet er en klar billet til job20.8.2026 09:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede elektrikere og vvs’ere fylder mindre i ledighedskøen end andre nyuddannede. Det bekræfter behovet for dygtige faglærte, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flertal af danskerne: Brug forsvarsmilliarder på danske arbejdspladser19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre danskere ønsker, at de historiske investeringer i Forsvaret ikke kun styrker sikkerheden, men også skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.
Nyt partnerskab skal styrke den mentale trivsel på jobbet18.8.2026 09:12:56 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Goodtalks indgår nyt samarbejde om øget fokus på den mentale trivsel på jobbet. Det skal være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø i det tekniske erhvervsliv.
TEKNIQ: Danske hjem kan aflaste et presset elnet14.8.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at husstandsbatterier og integrerede energiløsninger vinder frem, hvilket gør private hjem til aktive medspillere i et elnet, der er nået til bristepunktet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


