Kulturhuset byder på flyversjus og kulturelt blik på alkohol
22.4.2026 06:30:00 CEST | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Vidste du, at konservatorerne i Kulturhusets kælder har alkoholbevilling? Er øl godt for kunsten? Og hvorfor drikker Jeppe? I apriludgaven af Kultur & Cocktail kan du tage med på opdagelse i alkoholens mange liv.

Torsdag den 30. april 2026 inviterer Kulturhuset indenfor til fyraftensarrangementet ”Kultur & Cocktail”, og aftenens tema er alkohol. Som altid får deltagerne en drink, og denne gang står menuen på en klassisk flyversjus – en enkel, men stærk cocktail med historiske og sociale undertoner.
Museum Østjyllands konservator Carsten Korthauer fortæller om, hvordan alkohol spiller en stor rolle i arbejdet med at bevare vores fælles kulturarv.
Med eksempler som Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget sætter Martin Minka fra Randers Bibliotek fokus på druk og arbejderliv i litteraturen – ganske passende dagen før 1. maj.
Julie Margrethe Nyrup fra Randers Kunstmuseum runder af med en fortælling om ølkunst.
Kultur & Cocktail er Kulturhusets svar på den velkendte fyraftensøl. En afslappende og inspirerende time i fællesskab med andre omkring en lækker cocktail og et spændende tema. Deltagerne mikser selv dagens cocktail, som kan laves både med og uden alkohol.
Billetter til arrangementet kan købes på randersbib.dk eller ved personlig henvendelse i bibliotekets åbningstid.
Kontakter
Marie Have QvistJournalist og SoMe-ansvarlig
Tlf:+45 87 10 68 34mhq@randersbib.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Bibliotekernes rolle i demokratiet under lup30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske biblioteker har muligheden for at understøtte den demokratiske dialog i Danmark. Bibliotekerne i hele landet kan nu få adgang til to nyudviklede produkter, der kan bidrage til at kvalificere og styrke demokratiarbejdet lokalt.
Pride 2026: Regnbuefest på Randers Bibliotek18.6.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 4. juli 2026 fyldes Randers af farver, fest og fællesskaber, når Pride indtager byen for fjerde år i træk. Randers Bibliotek bakker op om arrangementet med aktiviteter for både børn og voksne.
Ny undersøgelse: Randers læser mere end landsgennemsnittet17.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at borgerne i Randers Kommune låner flere bøger på biblioteket end den gennemsnitlige dansker. Det glæder bibliotekschef Anja Tofthøj Warrer, der ser det som en positiv udvikling med potentiale.
Eftermiddagssang med midsommertoner på Randers Bibliotek16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du vil være med til at synge om den lyse nat, sommerens ø og det land, vi elsker, så kig forbi Randers Bibliotek til eftermiddagssang onsdag den 24. juni 2026.
Tanker om at være anderledes: Børn og unge byder ind10.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Solsikkefestivalen 2026 på Randers Bibliotek inviteres børn og unge fra 4. til 10. klasse til at give deres bud på, hvordan det er at være anderledes. Man kan aflevere sit bidrag i form af en fotoserie, et essay, en podcast eller en film.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum